Kig inden for

Arbejdsskadestyrelsen før og efter ombygningen, der skiftede cellekontorene ud med åbne kontorer.- Næste side (1 af 3)

Lange mørke gange proppet med små kontorceller. Grå nuancer og ikke meget dagslys. Hospitalsagtigt på den triste måde.
Sådan kunne Arbejdsskadestyrelsens kontorer på Sankt Kjelds Plads beskrives tilbage i 2004, men sådan er det ikke længere.

I 2004 fik styrelsens lokaler en renovering, der slap lyset ind og afskaffede cellekontorene.
Renoveringen blev gennemført i samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen, der ejer bygningen, hvor Arbejdsskadestyrelsen bor til leje.
Der var tre gode grunde til renoveringen

  • Lokalerne var nedslidte
  • En medarbejderundersøgelse havde givet dårlige karakterer til de fysiske forhold
  • Fra 2001 gik Arbejdsskadestyrelsen over til at arbejde i team. I de tidligere omgivelser sad man som udgangspunkt isoleret i kontorceller spredt ud over flere forskellige etager, hvilket ikke understøttede følelsen af at arbejde sammen som en enhed

Selve ombygningen blev færdig i slutningen af 2006. I begyndelsen af 2007 kom de sidste småting på plads, og der kom kunst ind i lokalerne.

- Næste side

Denne side er senest ændret den 18. september 2008