| Generelt Arbejdsskadestyrelsen behandler som udgangspunkt anmeldelser om infektioner med stafylokokker som erhvervssygdomme. Stafylokokinfektioner som følge af stikskader bliver dog behandlet som ulykkestilfælde. Efter gruppe D, pkt. 2 på fortegnelsen over erhvervssygdomme anerkender vi infektionssygdomme hos personer, der som led i deres arbejde har haft kontakt med blod, væv, vævsvæsker eller andet biologisk materiale fra patienter/personer med samme type infektion. Som eksempler herpå er nævnt hepatitis, stafylokokker, tuberkulose og AIDS. Sagsoplysning Følgende bliver normalt belyst i disse sager: - Smittekilden, herunder hvilken type stafylokokker der er tale om.
- Om den tilskadekomne har været udsat for denne smittekilde.
- Infektionen, herunder hvilken type stafylokokker der er tale om.
- Hvilke symptomer den tilskadekomne eventuelt har haft som følge af infektionen.
Mikrobiologer, der har undersøgt smitten, kan oplyse den såkaldte fagtype, det vil sige stammen af stafylokokker, der er fundet ved dyrkning af inficeret materiale hos smittekilden og den tilskadekomne. Vurdering Efter Arbejdsskadestyrelsens praksis kræver anerkendelse efter gruppe D, pkt. 2 på fortegnelsen over erhvervssygdomme normalt følgende: - Der skal være tale om gule stafylokokker (staphylococcus aureus). Infektion med hvide stafylokokker kan i reglen ikke anerkendes, da dette er en bakterie, der findes overalt på normal hud.
- Hvis der foreligger en rimeligt klar smittekilde, eksempelvis i form af en inficeret patient, taler det for anerkendelse.
- Hvis infektionssygdommen er ens hos smittekilden og hos den tilskadekomne, det vil sige af samme fagtype, taler det for anerkendelse.
- Den tilskadekomne skal have haft symptomer på en infektion, eksempelvis feber, bylder eller lignende. Ellers er der blot tale om en smittebærer og ikke en infektionssygdom. En vis del af normalbefolkningen bærer nemlig gule stafylokokker uden at være syge heraf.
En stafylokokinfektion er relativt almindelig i befolkningen, hvorfor der som udgangspunkt må stilles visse krav til, at den tilskadekomne har været udsat for 1) en konkret smittekilde eller 2) særlige arbejdsforhold, hvor udsættelsen for smitte er væsentligt højere end uden for arbejdet. Hvis der foreligger sådanne særlige arbejdsforhold, vil en smittekilde konkret kunne indfortolkes. |
Konkrete sager
Sag 1 En hjemmevejleder i en kommune fik påvist kuagolase-negative stafylokokker (hvide stafylokokker) i et sår. En beboer, som hjemmevejlederen havde været i kontakt med, fik påvist gule stafylokokker. Arbejdsskadestyrelsen afviste at anerkende sygdommen som en erhvervssygdom efter gruppe D, pkt. 2 på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Vi lagde vægt på, at hvide stafylokokker er en bakterie, der findes overalt på normal hud, og den smitter ikke fra person til person. Efter Arbejdsskadestyrelsens vurdering var der heller ikke mulighed for, at sagen kunne blive anerkendt efter en forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, da der ikke var påvist en egentligt sygdom hos hjemmevejlederen. Sag 2 En hjemmevejleder tilknyttet et bofællesskab får påvist gule stafylokokker i en byld. En af bofællesskabets beboere har gennem længere tid været plaget af stafylokokinfektioner af samme type som den, der blev påvist hos hjemmevejlederen. Hjemmevejlederen har været hos egen læge med feber og er blevet behandlet for infektionen. Arbejdsskadestyrelsen ville anerkende sygdommen efter gruppe D, pkt. 2 på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Der vil blive lagt vægt på, at tilskadekomne har fået påvist den samme type gule stafylokokker, som en beboer gennem længere tid har været plaget af, at tilskadekomne har haft en del kontakt med denne beboer, og at tilskadekomne har udviklet symptomer på en infektionssygdom, der blev behandlet hos egen læge. |