Arbejdsskadestyrelsens Praksis nr. 2003-04

Udsendt

28. oktober 2003

Emne

Erstatningsberegning direkte på årslønnen

Nøgleord

Erstatning - beregning

Generelt

Arbejdsskadestyrelsen har hidtil beregnet erstatning for erhvervsevnetab og erstatning for forsørgertab direkte af den fastsatte årsløn, når

  • afgørelse om tilkendelse af erstatning er truffet i samme år som skaden er indtrådt og
  • erstatningen dækker samme år som skaden er indtrådt.

Begrundelsen herfor har været, at der ikke var behov for at beregne (regulere) erstatningen ud fra et grundniveau, når årslønnen var fastsat i et regule-ringsniveau, der svarede til det gældende reguleringsniveau på tidspunktet for afgørelsen.

Med henblik på at forenkle og ensrette erstatningsberegningen vil Arbejdsskadestyrelsen fremover beregne erstatning ved sådanne afgørelser som det gøres ved alle øvrige erstatningsafgørelser, d.v.s. ved at beregne (regulere) erstatningen ud fra et grundniveau.

Den ny praksis vedrører et begrænset antal sager på årsbasis og har begrænset betydning i den enkelte sag, jf. eksemplet nedenfor.

Den ny praksis indføres for alle erstatningsafgørelser, der træffes 1. januar 2004 og senere.

Eksempel
Hidtidig praksis

Årlig ydelse i 2004: 254.000 x 4/5 x 0,65 = 132.080 kr., der forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb: 132.084 kr.

Månedlig ydelse: 11.007 kr.

Ny praksis

Grundløn: 254.000 x 367.000/379.000 = 245.958 kr.

Grundydelse: 245.958 x 4/5 x 0,65 = 127.898,16 kr. årligt.

Årlig ydelse i 2004: 127.898,16 x 1,032 = 131.990,90 kr., som forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb: 132.000 kr.

Månedlig ydelse: 11.000 kr.

I eksemplet indebærer den nye praksis en lavere erstatning, men - afhængigt af reguleringsfaktoren - vil den ny praksis kunne føre til lavere eller højere erstatninger. I begge tilfælde vil der dog være tale om minimale forskelle.







Denne side er senest ændret den 23. januar 2006