Årsagen:

Udsendt

26. november 2004

Emne

Erhvervssygdomsudvalget har indstillet en sag om lungekræft som følge af passiv rygning til anerkendelse

Nøgleord

Erhvervssygdom - lungekræft - passiv rygning

Erhvervssygdomsudvalget har indstillet, at en konkret sag med lungekræft hos en kvindelig tjener, som følge af udsættelse for 20 års passiv rygning, anerkendes som erhvervssygdom.

•  Det er kendt, at betydelig og mangeårig passiv rygning øger sandsynligheden for at få lungekræft i forhold til, hvis man ikke har været udsat for passiv rygning

•  Tilskadekomne havde aldrig selv røget

•  Tilskadekomne havde gennem 20 år som tjener været kraftigt udsat for passiv rygning fra kolleger og kunder

•  Der havde kun i begrænset omfang været udluftning på arbejdspladserne

•  Tilskadekomne havde kun i meget beskedent omfang været udsat for passiv rygning i hjemmet

•  Symptomerne på kræft var kommet 10-20 år efter udsættelsen. Det tager således en årrække, før kræften udvikler sig efter udsættelsen (latenstid)

Konkret sag

En kvindelig tjener, der aldrig selv havde røget, fik konstateret lungekræft (neoplasma malignum pulmonis af typen adenokarcinom).

Hun havde gennem 20 år arbejdet i restauranter, hvor der var tilrøget, ligesom hendes kolleger alle røg. Der var ingen effektiv udluftning.

Hendes ægtefælle røg, men havde kun røget et par cigaretter i hjemmet dagligt i en periode.

Efter den lægelige vurdering i sagen har koncentrationen af tobaksrøg på hendes arbejdspladser været betydelig og må skønsmæssigt anses for væsentligt større end udsættelsen for rygning i hjemmet. Hun havde ikke tidligere været udsat for påvirkninger, der kunne give lungekræft. De cirka 20 års udsættelse for tobaksrøg i arbejdsmiljøet måtte derfor anses for at være årsag til hendes kræftsygdom.

Efter Erhvervssygdomsudvalgets vurdering er det overvejende sandsynligt, at hun har fået lungekræft som følge af udsættelse for tobaksrøg i forbindelse med sit arbejde som tjener (lovens § 10, stk. 1, nr. 1, 2. led).

Årsagen er, at tobaksrøg er kendt som årsag til hendes type lungekræft, mens hyppigheden for denne type kræft er meget lav, hvis man ikke har været udsat for tobaksrøg, og at hun må anses for at have været betydeligt mere udsat for tobaksrøg i forbindelse med sit arbejde end i sit hjem. Udvalget lagde særlig vægt på den lægelige udtalelse i sagen.

Statistik om lungekræft som følge af rygning

Aktiv rygning er den helt dominerende årsag til lungekræft i Danmark og er ansvarlig for 82 procent af de årlige 1.600 tilfælde hos kvinder og 85 procent af de 1.900 tilfælde hos mænd (år 2000).

Passive rygere udsættes for de samme kræftfremkaldende stoffer som rygerne - blot i koncentrationer, der er en hel del lavere.

Lungekræft blandt danske kvinder, som aldrig har røget, er skønsmæssigt 10 nye tilfælde per år per 100.000 personer (år 2000). I den del af befolkningen er lungekræft altså en meget sjælden sygdom.

En række undersøgelser har vist en stigende risiko for at udvikle lungekræft ved stigende udsættelse for tobaksrøg i miljøet. Der har gennem de sidste par år været gennemført en række undersøgelser af personer, der aldrig har røget, men som har ægtefæller, der ryger i hjemmet. Undersøgelserne har vist, at passive rygere har en overrisiko for lungekræft.

Passiv rygning er for nyligt sat på WHOs kræftliste i gruppe 1 - det vil sige under påvirkninger, som er kræftfremkaldende hos mennesket.