Praksis 2006 01

5. april 2006

Perilymfatisk fistel – diagnose, anerkendelse som arbejdsskade og mén

Anerkendelse – høreskade – mén

Generelt
En perilymfatisk fistel er en unormal forbindelse mellem et rum i det indre øre og mellemøret, der kan give hørenedsættelse, tinnitus og svimmelhed.

Blandt lægerne er der diskussion af hyppighed, årsager, symptomer, kliniske fund, diagnostiske krav og behandling.

Årsager og diagnose
Det er utvivlsomt, at tilstanden forekommer som følge af skader efter operation i øret og brud i tindingeknoglen (os temporale), der involverer den ”benede labyrintkapsel”.

Derimod er der uenighed om, hvorvidt perilymfatisk fistel kan forekomme efter lettere skader mod hovedet, piskesmældsskader, tunge løft eller uden kendt ydre årsag.

Diagnosen er svær at stille. De metoder, der findes til at undersøge for diagnosen, er upræcise, og lægerne er ikke enige om kriterierne for diagnosen.

Krav til anerkendelse som arbejdsskade
Følgende medicinske krav skal normalt være opfyldt, før der efter arbejdsskadeloven er tale om en perilymfatisk fistel, og for at der er årsagssammenhæng til en arbejdsskade:

1. Der skal foreligge et relevant traume
Kraniebrud ved tindingen, skader efter operationer i øret og trykskader (barotraumer) med store trykpåvirkninger, eksempelvis ved dykning, er relevante skader, der kan forårsage en perilymfatisk fistel.

Piskesmæld, tunge løft, lettere trykpåvirkninger under flyvning og lydtryk (akustiske traumer) er normalt ikke relevante skadelige påvirkninger, der kan udløse en perilymfatisk fistel.

2. Tidsmæssig sammenhæng
Der skal være en meget tæt tidsmæssig sammenhæng mellem den skadelige påvirkning og det tidspunkt, hvor symptomerne opstår.

3. Krav til undersøgelse
Når en læge undersøger tilskadekomne med en lytteprøve (toneaudiometri), skal der med sikkerhed være en hørenedsættelse på den ene side. Hvis der er høretab på begge sider, skal den være uens (asymmetrisk). Hørenedsættelsen skal være ”perceptiv” (sansende) eller eventuelt blandet ”konduktiv” (ledende) og ”perceptiv”.

Hørenedsættelsen kan blive forværret over tid eller kan svinge i styrke.

4. Krav til symptomer
Tilskadekomne skal have symptomer som svimmelhed og problemer med balancen.

Teknisk set vil det sige, at der skal være svimmelhed af en relevant type og en eller flere positive balancefysiologiske tests, der er forenelige med perilymfatisk fistel, herunder ”Hennebert's tegn”, platformtest med samtidig trykvariation i øregangen eller undersøgelse for ”positionsnystagmus”.

Der kan også være tale om pludselig døvhed. 

Godtgørelse for varigt mén
Følger efter perilymfatisk fistel fremgår ikke direkte af méntabellen.

Følgende punkter i tabellen kan blandt andet anvendes til sammenligning:

Der vil ofte være tale om flere samtidige skader (multiple skader). Det vil sige, at Arbejdsskadestyrelsen skal vurdere, om der er overlap mellem symptomerne, eksempelvis i forhold til følger efter hjernerystelse, eller om symptomerne forstærker hinanden. Vi vil derfor fastsætte ménet skønsmæssig som et samlet mén i disse sager med udgangspunkt i de konkrete følger.

Undersøgelse af sagerne
Vi vil ofte oplyse disse sager ved at sende tilskadekomne til en høreundersøgelse. Det sker typisk ved, at vi sender en audiologisk funktionsattest, som vi beder tilskadekomne tage med op til en øre-næse-hals-læge og få udfyldt. I visse tilfælde vil vi bede tilskadekomne om at gå til en audiologisk speciallæge for at få undersøgt hørelsen, hvis vi mener, at der er særlig grund til det.

Konkrete eksempler

Sag 1
En erhvervsdykker anmelder en høreskade, der opstår, da han er omkring 35 meter nede under vandet. Dykkeren får pludselig høretab og tinnitus. Da han bliver undersøgt af en læge, klager han over svimmelhed og problemer med at holde balancen. Symptomerne og undersøgelserne taler klart for, at der er tale om en perilymfatisk fistel på højre side. Ifølge en audiologisk speciallægeerklæring har dykkeren et sikkert høretab på det højre øre.

Vi vil anerkende høreskaden som en ulykke efter arbejdsskadeloven (§ 6, stk. 1) og tilkende erstatning for følgerne af den perilymfatiske fistel.

Sag 2
En stewardesse anmelder en høreskade, der opstår, da hun befinder sig i et fly omkring 9 kilometer oppe over jorden. Stewardessen bliver pludselig svimmel og utilpas og får smerter i venstre øre. Ifølge den audiologiske undersøgelse har stewardessen normal hørelse på begge ører, men har efter hændelsen problemer med at holde balancen og bliver ofte svimmel, ligesom hun har smerter i det venstre øre.

Vi vil afvise at anerkende høreskaden som en ulykke efter arbejdsskadeloven (§ 6, stk. 1). Der er ikke påvist en relevant hørenedsættelse, og påvirkningen er ikke relevant. Efter vores vurdering er der derfor ikke med tilstrækkelig sikkerhed påvist en perilymfatisk fistel, og det kan heller ikke sandsynliggøres, at stewardessens symptomer skyldes en påvirkning på hendes arbejde.

Sag 3
En chauffør bliver involveret i et alvorligt trafikuheld, hvor han får kraniebrud, der blandt andet omfatter tindingeknoglen . Ud over symptomer på følger efter hjernerystelse har chaufføren følgende symptomer:

• Problemer med balancen
• Svimmelhed
• Nedsat hørelse på begge øre, men mest på venstre øre (ved audiologisk undersøgelse)
• Tinnitus på begge ører, men mest på venstre øre

Undersøgelserne og symptomerne tyder umiddelbart på, at der kunne være tale om en perilymfatisk fistel. Men flere af undersøgelserne er negative, og det taler imod diagnosen. Chaufføren har også tidligere haft problemer med hørelsen og tinnitus på begge ører i varierende omfang.

Vi vil anerkende skaden på hovedet som en ulykke efter arbejdsskadeloven (§ 6, stk. 1), fordi der klart er sammenhæng mellem kraniebruddet og trafikuheldet.

Fordi sagen er anerkendt, gælder der herefter en formodning for, at alle symptomerne stammer fra arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler imod (§ 12, stk. 1 og 2). Vi vil derfor formode, at der er en perilymfatiske fistel, som er opstået efter ulykken, selvom en læge ikke med sikkerhed har påvist en perilymfatisk fistel, og selvom det er tvivlsomt, om der er sammenhæng mellem disse symptomer og trafikuheldet. Vi vil derfor vurdere alle symptomerne efter ulykken samlet for at fastsætte det varige mén.