Arbejdsskadestyrelsens Praksis nr. 2006-02

23. maj 2006

Arbejdsskadesikringslovens dækning af patientskader og lægemiddelskader

Patientskade - lægemiddelskade - anerkendelse - dækning - fejlbehandling - bivirkning - årsagssammenhæng

Generelt
En skade kan få ekstra svære følger, hvis der ved sygebehandling af skaden sker en lægelig fejl - en såkaldt patientskade. Det samme kan være tilfældet, hvis tilskadekomne får medicin for at afhjælpe skadens gener, men medicinen har en bivirkning, der giver tilskadekomne flere gener - en såkaldt lægemiddelskade.

Arbejdsskadesikringsloven erstatter følgerne efter skaderne, hvis

• den oprindelige skade kan anerkendes som en arbejdsskade og
• der er årsagssammenhæng mellem arbejdsskaden og den senere patientskade/lægemiddelskade

Erstatning efter arbejdsskadesikringsloven går forud for erstatning efter patientforsikringsloven. Det betyder, at erstatningen efter patientforsikringsloven nedsættes med den erstatning, arbejdsskadesikringen har udbetalt.

Det samme gælder for lægemiddelskader omfattet af lægemiddelskadeloven.

Konkret eksempel - patientskade
Tilskadekomne har i forbindelse med sit arbejde fået en diskusprolaps i ryggen. Tilskadekomne bliver opereret for prolapsen, men under operationen sker der en fejl. Lægen rammer en nerve i ryggen, og tilskadekomne får derved en lammelse i det ene ben.

Vi anerkender diskusprolapsen som en arbejdsskade. Arbejdsskadesikringen vil både erstatte følgerne efter diskusprolapsen og lammelsen i benet. Den eventuelle erstatning, tilskadekomne har ret til efter patientforsikringsloven, vil blive nedsat med den erstatning, som arbejdsskadeforsikringen har udbetalt for følgerne efter lammelsen.

Konkret eksempel - lægemiddelskade
Tilskadekomne har fået beskadiget flere tænder ved en ulykke på sit arbejde. I forbindelse med behandlingen af tandskaden bliver tilskadekomne bedøvet. På grund af stofferne i bedøvelsesmidlet får tilskadekomne en nerveskade, der giver føleforstyrrelser på tungen.

Vi anerkender tandskaden som en arbejdsskade. Arbejdsskadesikringen vil både dække udgifterne til tandbehandlingen og godtgøre det varige mén for nerveskaden. Nerveskaden vil typisk ikke medføre nedsættelse af tilskadekomnes erhvervsevne.

Den eventuelle erstatning, tilskadekomne har ret til efter lægemiddelskadeloven, vil blive nedsat med den erstatning, som arbejdsskadeforsikringen har udbetalt for følgerne af nerveskaden.

Uddybende oplysninger
Arbejdsskadestyrelsen har traditionelt dækket patientskader, også før patientforsikringsloven trådte i kraft. Der er derfor ikke tale om en ny praksis.

Forholdet mellem arbejdsskadesikringsloven og patientforsikringsloven har dog været et debatteret emne siden Højesterets dom af 17. april 2002 (U 2002.1513H). Højesteret fandt, at erstatning efter patientforsikringsloven går forud for erstatning efter almindelige erstatningsregler, herunder også forud for det objektive ansvar efter færdselsloven.

Dommen ændrer imidlertid ikke ved Arbejdsskadestyrelsens praksis.

Arbejdsskadesikringssystemet er et selvstændigt erstatningssystem, der dækker forud for al anden erstatning, der kan henføres til en ansvarlig skadevolder (arbejdsskadesikringslovens § 77). Arbejdsskadesikringens dækning går derfor forud for dækning efter patientforsikringsloven og lægemiddelskadeloven. Arbejdsskadeforsikringsordningen er ikke omfattet af patientforsikringslovens § 7 eller lægemiddelskadelovens § 15.

Arbejdsskadestyrelsen har hørt Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der er ansvarlige for patientforsikringsloven og lægemiddelskadeloven, om denne praksis. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enige i Arbejdsskadestyrelsens fortolkning.

En patientskade, som er opstået under sygebehandling af en arbejdsskade, er derfor omfattet af arbejdsskadesikringsloven, hvis der er årsagssammenhæng mellem arbejdsskaden og patientskaden. Det samme gælder lægemiddelskader indtrådt under medicinsk behandling af arbejdsskaden.

Når vi vurderer årsagssammenhængen, har arbejdsskadesikringslovens § 12 en særlig betydning. Hvis Arbejdsskadestyrelsen vurderer spørgsmålet om årsagssammenhæng på det tidspunkt, hvor styrelsen første gang træffer afgørelse om erstatning, gælder § 12. Det betyder, at følgerne af patientskaden erstattes, medmindre det er overvejende sandsynligt, at patientskaden ikke er opstået under sygebehandling af arbejdsskaden.

Hvis spørgsmålet om årsagssammenhæng først bliver relevant, når vi vurderer, om der er grundlag for at genoptage spørgsmålet om erstatning, finder § 12 imidlertid ikke anvendelse, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse U-3-04 (Du kan søge i Ankestyrelsens Principafgørelser via linket øverst til højre). Tilskadekomne bærer risikoen for, at der ikke kan sandsynliggøres en årsagssammenhæng. Hvis vi genoptager sagen, gælder § 12 fuldt ud.

Uddrag af patientforsikringsloven
§ 7. I det omfang patienten eller dennes efterladte har fået eller har krav på at få erstatning i henhold til § 5, kan erstatningskrav ikke rejses mod nogen, der måtte have pådraget sig erstatningsansvar for skaden.

Uddrag af lægemiddelskadeloven
§ 15. I det omfang patienten eller dennes efterladte har fået eller har krav på at få erstatning i henhold til loven, kan erstatningskrav ikke rejses mod nogen, der måtte have pådraget sig erstatningsansvar for skaden.
Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke i de tilfælde, hvor der er erstatningsansvar efter reglerne i lov om produktansvar.