Arbejdsskadestyrelsens Praksis nr. 2006-03

Udsendt 1. september 2006	Emne Bivirkninger af medicin som erhvervssygdom
Nøgleord Anerkendelse - erhvervssygdom - bivirkninger af medicin
Generelt Erhvervssygdomsudvalget har behandlet en konkret sag om bivirkninger efter at have indtaget medicin. Generelt kan kendte forbigående bivirkninger ved medicin ikke betragtes som en erhvervssygdom i arbejdsskadesikringslovens forstand, når personer indtager medicin i forbindelse med arbejdet. Kendte bivirkninger ved medicin forsvinder normalt også, når medicinen ikke længere indtages. De gener, en tilskadekommen fik efter at have indtaget malariaforebyggende medicin, havde således ikke medført en sådan midlertidig eller varig svækkelse af helbredstilstanden, at der var grundlag for at anerkende generne som en erhvervssygdom. (Dagældende arbejdsskadesikringslovs § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led)
Konkret sag Forsvaret udsendte under Golfkrigen i 1992 en 38-årig mand til grænsen mellem Kuwait og Irak. Udstationeringen varede 6 måneder, og i den periode tog han malariaforebyggende medicin i form af klorokinfosfat. Under udstationeringen fik han kløe og rødligt udslæt på brystet, og det blev forværret, når han var udsat for sol. Han var udstationeret igen i 1994 i Irak. Efter kort tid i Irak holdt han op med at tage medicinen, fordi hudgenerne blev værre. En speciallæge i hudsygdomme undersøgte ham i 2000, men kunne ikke stille en præcis diagnose på hans hudgener. Speciallægen beskrev, at der var let fortykket hud (hyperkeratose) og hudgener (dermal inflammation). En arbejdsmedicinsk klinik anmeldte sygdommen som en arbejdsskade i efteråret 2003. Speciallægen i hudsygdomme oplyste i 2004, at det er velkendt, at malariaforebyggende medicin, der indeholder klorokinfosfat, kan medføre fotosensibilisering (en slags lysoverfølsomhed, der gør huden mere udsat for solskoldning og soleksem) og udslæt. Kløe og udslæt plejer at svinde nogen tid efter, at man ikke længere tager medicinen. Speciallægen vurderede, at det var sandsynligt, at tilskadekomne havde reageret med kløe og lysudslæt på klorokin under udstationeringerne. Speciallægen havde dog ikke kendskab til beskrevne tilfælde med vedvarende kløe som følge af at have indtaget medicin med klorokin. Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at det ikke var overvejende sandsynligt, at tilskadekomne havde fået en erhvervssygdom, der udelukkende eller i overvejende grad var forårsaget af arbejdets særlige art. (Dagældende arbejdsskadesikringslovs § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led) Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomnes gener umiddelbart under udstationeringerne ikke havde medført en sådan midlertidig eller varig svækkelse af helbredstilstanden, at der var grundlag for at anerkende generne som en erhvervssygdom efter arbejdsskadesikringsloven. Lysudslæt og kløe er kendte forbigående bivirkninger ved indtagelse af medicinen. Arbejdets forhold kunne derfor ikke med overvejende sandsynlighed være årsagen til de uspecifikke hudsymptomer, som tilskadekomne fik påvist flere år efter udstationeringen. Det var ikke overvejende sandsynligt, at de akutte symptomer skulle have udviklet sig til de beskrevne uspecifikke hudsymptomer. Det var heller ikke overvejende sandsynligt, at de uspecifikke hudsymptomer var en følge af, at han havde taget malariaforebyggende medicin.

Denne side er senest ændret den 01. september 2006