Arbejdsskadestyrelsens Praksis nr. 2010-02
Forsikringsselskabernes håndtering af uforsikrede arbejdsgivere
Emne
Når en arbejdsgiver ophører med at indbetale til sin lovpligtige arbejdsskadeforsikring, indberetter forsikringsselskaberne disse arbejdsgivere til Arbejdsskadestyrelsen.
For at sikre at Arbejdsskadestyrelsen alene orienteres om sager, hvor forsikringen er bragt endeligt til ophør, henstiller styrelsen til, at sagen først oversendes, når forsikringen er bragt endeligt til ophør, og at forsikringsselskaberne som et led i rykkerproceduren hos selskabet orienterer arbejdsgiver om konsekvenserne af den manglende forsikring.
Nøgleord
Sagsbehandling ved arbejdsgivers opsigelse af forsikring - rollefordeling mellem forsikringsselskaber og Arbejdsskadestyrelsen - oplysning af sager om manglende forsikring.
Generelt
Arbejdsskadestyrelsen får henvendelser fra forsikringsselskaberne om manglende arbejdsskadesikring, når en virksomhed er ophørt med at betale til forsikringen.
For at undgå henvendelser fra forsikringsselskaberne om ophørt arbejdsskadeforsikring i sager, der efterfølgende skal henlægges i styrelsen, henstiller styrelsen til, at de beskrevne retningslinjer for oversendelse af sager til Arbejdsskadestyrelsen følges.
Forsikringsselskabernes rolle
Forsikringsselskaberne bør først rette henvendelse til os, når præmieindbetalingen med sikkerhed er endeligt ophørt. Det vil typisk sige et par måneder efter, at virksomheden har fået oplyst, at forsikringen ikke længere er i kraft, idet forsikringsdækningen i nogle tilfælde genetableres.
Vi henstiller også, at forsikringsselskaberne som led i rykkerproceduren oplyser virksomheden om konsekvenserne ved manglende eller misligholdt arbejdsskadesikring.
Ved alle henvendelser til Arbejdsskadestyrelsen, om virksomheders manglende forsikringsdækning bedes virksomhedens navn og adresse, CVR-nummer og selskabets policenummer oplyst. Vi beder ligeledes om at få oplyst datoen for ophør af forsikringen. Anmeldelse af disse arbejdsgiveres manglende arbejdsskadeforsikring skal ske per brev til Arbejdsskadestyrelsen.
Hvis det viser sig, at forsikringen alligevel bliver genoptaget efter, at selskabet har rettet henvendelse til os, vil vi meget gerne have dette oplyst via en e-mail (ask@ask.dk) eller et brev. I tilfælde af at forsikringen bliver genoptaget, vil vi gerne have oplyst:
- Hvornår forsikringen er genoptaget (datoen)
- Eventuel periode uden forsikring
Oplysningerne gør det muligt for os hurtigt at vurdere, om der skal foretages yderligere i sagen.
Arbejdsskadestyrelsens rolle
Når styrelsen modtager en henvendelse fra et forsikringsselskab om, at en given arbejdsgiver er ophørt med at være forsikret, så opretter vi en sag på den pågældende arbejdsgiver/virksomhed.
I forbindelse med oprettelsen af sagen foretager vi en søgning i CVR-registret for at få oplyst, om firmaet stadigt er aktivt eller er gået konkurs. Oplysningen indgår som dokumentation i sagen og er vigtig, fordi vi skal bruge den til at søge oplysninger hos Skat om lønudbetalinger. Oplysningen er også vigtig, fordi der ikke kan rejses bødekrav, hvis firmaet er gået konkurs.
Herefter retter vi henvendelse til virksomheden med henvisning til, at vi har modtaget oplysning fra forsikringsselskabet om den manglende forsikring. Samtidigt beder vi arbejdsgiveren om at kontakte os inden 14 dage med henblik på at dokumentere, at der er tegnet arbejdsskadesikring, og at forsikringen er vedligeholdt.
Endelig checker vi med Skat, om der er indrapporteret lønudbetaling for medarbejdere, det vil sige om pågældende har haft ansatte.
Hvis der ikke er indrapporteret lønudbetaling, så meddeler vi arbejdsgiveren, at vi ikke foretager videre i sagen. Foreligger der derimod indrapportering om lønudbetalinger, så anmoder vi uden at vurdere undskyldende omstændigheder politiet om at rejse bødekrav overfor arbejdsgiveren efter arbejdsskadeloven § 82, stk. 1 eller 2.
Størrelsen af bødekravet ligger i størrelsesordenen 2500 til 5000 kroner.
Det er Arbejdsskadestyrelsen, der tager stilling til størrelsen af eventuelle bødekrav efter § 82, stk.1 og 2, men kompetencen til at rejse bødekrav ligger hos politiet.
Lovgrundlag
Det fremgår af arbejdsskadeloven, at enhver arbejdsgiver, der i sin tjeneste ansætter personer til at arbejde for sig her i landet, har sikringspligt for disse personer (§§ 2 og 48). Det fremgår også af loven, at den sikringspligtige arbejdsgiver skal overføre risikoen efter loven for eventuelle ulykker til et forsikringsselskab, der tegner ulykkesforsikring efter arbejdsskadeloven (§ 50).
I tilfælde af at en sikringspligtig arbejdsgiver undlader at tegne forsikring eller holde forsikringen i kraft, kan pågældende straffes med bøde (§ 82, stk. 1. og 2). Ved manglende forsikring bærer arbejdsgiveren selv risikoen efter loven, hvilket indebærer, at arbejdsgiveren selv skal betale udgifterne efter loven.
Omfanget af uforsikret arbejdsgiver
I forhold til den store mængde anmeldelser om ulykker, som styrelsen modtager hvert år, er der kun få sager med uforsikret arbejdsgiver. I perioden 2005 til 2008 har styrelsen registreret, at arbejdsgiver er uforsikret i 0,5 procent af de anmeldte sager på ulykkesområdet.
I sager, der er oprettet i perioden 2005 til 2009 med uforsikret arbejdsgiver, har der været udgifter på godt 26 millioner kroner fordelt på 560 sager. I de i alt 17 sager, hvor der givet erstatning for tab af erhvervsevne, er der i gennemsnit udbetalt 1,1 million kroner.
Selv om antallet af sager med uforsikret arbejdsgiver er relativt få, er det alligevel vigtigt, at vi sikrer, at arbejdsgiveren har tegnet forsikring, og at den er vedligeholdt, idet manglende forsikring kan have store konsekvenser for parterne i de enkelte sager.
Denne side er senest ændret den 16. november 2010
Præcisering af Arbejdsskadestyrelsens Praksis nr. 2010-02
I november 2010 er følgende tilføjet til afsnittet "Forsikringsselskabernes rolle":
Vi beder ligeledes om at få oplyst datoen for ophør af forsikringen. Anmeldelse af disse arbejdsgiveres manglende arbejdsskadeforsikring skal ske per brev til Arbejdsskadestyrelsen.