Arbejdsskader - Grønland
Satserne i den grønlandske arbejdsskadesikringsanordning reguleres efter forskellige regler.
Satsen for det maksimale dagpengebeløb reguleres årligt pr. 1. januar og følger det maksimale beløb, der er fastsat efter lov om sygedagpenge.
Satserne for erstatninger, overgangsbeløbet og det minimale årslønsbeløb reguleres årligt pr. 1. januar efter det grønlandske reguleringspristal. Satserne for godtgørelsesbeløbet og øvrige årslønsbeløb reguleres årligt pr. 1. januar med 2 procent tillagt tilpasningsprocenten for finansåret (jf. lov om en satsreguleringsprocent).
Satserne for honorering af læge- og tandlægeerklæringer reguleres i henhold til aftaler med de lægelige organisationer.
Satserne for Center for Arbejdsskadesikrings priser for behandling af sager fastsættes i finansloven under hensyn til sagernes ressourceforbrug. Satserne reguleres årligt pr. 1. januar efter finanslovens generelle pris- og lønstigningsindeks.
Klik på Aktuelle satser for at se aktuelle satser.
Klik på Alle satser for at se historiske satser og fremtidige satser.
Klik på Regulering for at se kilder til satsregulering de seneste år.
Denne side er senest ændret den 02. januar 2009