Pludselige løfteskader
Informationen på denne side er gældende for ulykker, der er sket før 1. januar 2004 og erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 2005
Vi kan anerkende varige muskel- nerve- og ledskader som pluselige løfteskader, hvis skaderne opstår spontant i umiddelbar tilknytning til løftearbejde i akavede stillinger hos personer, som i øvrigt har belastende løftearbejde.
Det kan for eksempel dreje sig om en murerarbejdsmand, som har løftet 4 tons dagligt i 4 år, og som derefter får smerter i ryggen efter et akavet løft af en tung byrde.
For at vi kan anerkende en muskel-, nerve- eller ledskade som en pludselig løfteskade, skal en række betingelser være opfyldt:
- Skaden skal være sket den 1. juni 1996 eller senere.
- Der skal være tale om en varig muskel-, nerve- eller ledskade . Det kan for eksempel være et varigt mén.
- Skaden skal være opstået pludseligt og i umiddelbar tilknytning til løftearbejde.
- Der skal være tale om løftearbejde i akavede stillinger.
- Der skal have været tale om belastende løftearbejde forud for skaden.
Erhvervssygdomsudvalget er et udvalg bestående af repræsentanter blandt andet for arbejdsmarkedets parter. Sager om pludselige løfteskader skal forelægges udvalget, der indstiller til os, om skaderne skal anerkendes eller afvises. Hvis vi mener, at det vil være udsigtsløst af forelægge en sag for udvalget, vil vi dog ikke gøre det.
Vi har skrevet et notat om emnet:
Notat: Anerkendelse af pludselige løfteskader
Denne side er senest ændret den 13. august 2008