Dine pligter og rettigheder

Som tilskadekommen er du part i din sag og kan på et hvilket som helst tidspunkt i sagsforløbet få en kopi af de oplysninger, der er i sagen.
Du kan også følge med i din sag på nettet ved hjælp af ”Se sag”. Her kan du også give andre adgang til at se din sag.

Spørgsmål og lægeundersøgelser
For at vi kan undersøge sagen bedst muligt, er det vigtigt, at du svarer på vores spørgsmål og går til de lægeundersøgelser, vi beder om.
Du kan få dækket dine nødvendige omkostninger, når vi sender dig til undersøgelser.

Oplysninger om din sag
Har du ekstra oplysninger til din sag, som du ønsker at give os, kan du bede om at få sagen udsat, mens du får fat i oplysningerne. Vi vil typisk udsætte sagen i 14 dage, før vi træffer en afgørelse.

Du kan på ethvert tidspunkt bede os om at standse behandlingen af din sag. Vi skal blot have besked om det skriftligt.

Før vi træffer en afgørelse i sagen, sender vi dig kopier af de oplysninger, som har betydning for sagens afgørelse, og som vi mener, du ikke kender i forvejen. Vi beder dig samtidig om at kommentere oplysningerne.

Hvis vi har brugt en af vores lægekonsulenter ved vurderingen af din sag, kan du, efter afgørelsen er truffet, bede om at se vores lægekonsulents udtalelse.

Klagemuligheder
Du kan klage over vores afgørelser og sagsbehandlingen.

Genoptagelse
Er der nyt i din sag, kan du bede om genoptagelse.

Læs mere

Denne side er senest ændret den 01. september 2009