Er du og skaden omfattet af arbejdsskadesikringsloven?
Det er Arbejdsskadeloven, som sætter rammerne for, hvornår en skade kan anerkendes som en arbejdsskade.
Loven stiller tre overordnede krav:
- Der skal have været en aftale om, at du skulle udføre et stykke arbejde for en arbejdsgiver i Danmark
- Skaden skal være sket, mens du arbejdede
- Skaden skal være sket på grund af arbejdet eller de forhold, arbejdet foregår under
Vil du vide mere om, hvornår du og din skade er omfattet af loven, kan du læse videre her.
Hvis skaden er sket i din fritid, vil den ikke være omfattet af loven.
Der er dog undtagelser til denne regel. For eksempel i forbindelse med redning af menneskeliv og vennetjenester (håndsrækning).
Denne side er senest ændret den 18. marts 2010