Sport med dine kolleger (Firmasport / firmaidræt)
Hvis du dyrker sport med dine kolleger, og du i den forbindelse får en skade, vil du normalt ikke være omfattet af arbejdsskadesikringsloven, fordi sporten ikke er en del af dit almindelige arbejde, men ofte et almindeligt ønske om at motionere.
Hvis sportsudøvelsen derimod er i din arbejdsgivers interesse, vil du være omfattet af loven. Hvis formålet med sportsudøvelsen for eksempel var at motivere og styrke samarbejdet for virksomhedens medarbejdere, vil en skade kunne anerkendes som en arbejdsskade, da sporten således er en del er arbejdet.
Det afgørende er derfor, i hvilken forbindelse du deltog i sportsudøvelsen.
Du vil være omfattet af loven, hvis du er professionel sportsudøver.
Undersøgelse af sagen
Vi vil normalt spørge din arbejdsgiver om følgende:
- Hvem arrangerede sportsudøvelsen?
- Var din arbejdsgiver arrangør eller medarrangør af sportsudøvelsen?
- Hvem finansierede arrangementet?
- Var din deltagelse helt eller delvist obligatorisk?
- Forgik sportsudøvelsen i arbejdstiden eller i fritiden?
- Var der en reklameeffekt i deltagelsen for din arbejdsgiver?
- Var idrætsudøvelse en klar og nødvendig del af din arbejdsgivers krav til din gode fysiske form?
- Var din deltagelse dit eget private ønske om motion i fritiden?
Læs mere
Denne side er senest ændret den 10. august 2009