Guide til en afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen

På denne side kan du se et eksempel på en afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen.

Du kan klikke på de forskellige overskrifter for at få mere information om elementerne i afgørelsen.

                  Afgørelser og beslutninger

 

Ulykken den 1. maj 2005 er anerkendt som arbejdsskade.

 

Du har ikke ret til godtgørelse for varigt mén.

 

Du har ikke ret til erstatning for tab af erhvervsevne. 

 

Du kan klage over denne afgørelse inden 4 uger, se sidst i afgørelsen.

 

                                 Kilder

 

Kilder vedrørende anerkendelse af varigt mén og tab af erhvervsevne.

 

                           Sagens oplysninger

 

Sagens oplysninger til vurdering af anerkendelse af arbejdsskaden, om der er krav på godtgørelse for varigt mén eller erstatning for tab af erhvervsevne.

 

                              Anerkendelse

 

Afgørelse

Vi har anerkendt den anmeldte ulykke som en arbejdsskade efter arbejdsskadeloven.  (Lov om arbejdsskadesikring § 6, stk. 1)

 

 

Begrundelse

Du har under dit arbejde som rengøringsassistent været udsat for en ulykke eller påvirkning inden for 5 dage. Vi vurderer, at skaden i form af smerter i højre hånd er forårsaget af, at du fik hånden i klemme.

 

 

 

                              Varigt mén

 

Afgørelse

Vi vurderer, at dit mén efter arbejdsskaden er mindre end 5 procent. Det betyder, at du ikke får udbetalt nogen godtgørelse for varigt mén. (Lov om arbejdsskadesikring § 18, stk. 1 og 2)

 

Varigt mén

Der udbetales en godtgørelse for varigt mén for de gener, som arbejdsskaden har betydet i hverdagen.

 

Kravene for at man kan få godtgørelse er:

 

1.At arbejdsskaden er anerkendt (enten som ulykke eller som erhvervssygdom).

 

2.At tilstanden er varig. Det betyder, at følgerne efter skaden ikke bliver bedre. Det vil normalt sige 3 €‘12 måneder efter skaden.

 

3.At der er et mén. Det vil sige gener og ulemper efter ar­bejdsskaden.

 

4.Ménet skal være mindst 5 procent.

 

 

Begrundelse

Vi har fastsat dit varige mén efter vores vejledende méntabel. Efter tabellens punkt D.1.1.1.24 vurderes tab af 4. fingers yderstykke til <5 procent.

&shy;Du har mistet vestre ringfingeres yderstykke. Dine gener svarer til punktet i mén&shy;tabellen.

 

 

                            Tab af erhvervsevne

 

Afgørelse

Din erhvervsevne er nedsat mindre end 15 procent. Det betyder, at du ikke kan få erstatning for tab af erhvervsevne efter lov om arbejdsskadesikring.

(Lov om arbejdsskadesikring § 17, stk. 1)

 

Erhvervsevnetab

Der gives erstatning for tab af erhvervsevne, hvis en arbejdsskade har nedsat evnen til at tjene penge ved arbejde med 15 procent eller derover.

(Lov om arbejdsskadesikring § 17, stk. 1 og 2)

 

Vi vurderer erhvervsevnetabet ud fra:

- evner

- uddannelse

- alder

- muligheder for omskoling og optræning

  

Begrundelse

Begrundelsen for erhvervsevnetabet

 

Vi vurderer, at skadens begrænsede følger i sig selv ikke medfører, at din erhvervsevne er nedsat. I vurderingen er indgået, at skaden i form af, at du har mistet det yderste stykke af venstre ringfinger ikke påvirker din arbejdsevne som rengøringsassistent. Du har endvidere oplyst, at du har genoptaget dit arbejde og arbejder i samme omfang som tidligere

og har samme indtjening.

Du har derfor ikke ret til erstatning for tab af erhvervsevne.

 

 

                             Genoptagelse

 

Spørgsmålet om afvisning af arbejdsskader kan genoptages indtil 5 år efter den første afgørelses dato. Der er ikke mulighed for at se bort fra denne frist. (§ 41)

 

Spørgsmål om dækning af udgifter, varigt mén og tab af erhvervsevne kan genoptages indtil 5 år fra vi første gang traf afgørelse herom.

Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan der ses bort fra denne 5-års frist. (§ 42, stk. 1)

 

Du kan læse mere om reglerne for genoptagelse i den vedlagte folder.

 

                                Klage

 

Du kan klage over denne afgørelse til Ankestyrelsen indtil 4 uger efter, at du har modtaget dette brev. (§ 44, stk. 1 og 3)

 

Vi går ud fra, at du har modtaget brevet dagen efter afgørelsens dato, medmindre du kan dokumentere, at brevet er modtaget senere.

 

Hvis du har valgt at få post fra os via e-Boks, modtager vi en kvittering, når e-Boks har fået afgørelsen. Klagefristen begynder at løbe fra det tidspunkt, du har modtaget afgørelsen i din

e-Boks.

 

Hvis du vil klage over afgørelsen, skal du sende brevet til os.

 

Ankefristen udløber ved kontortids ophør nøjagtig 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Vores kontortid er mandag til torsdag 9-15 og fredag 9-13.

 

 

Venlig hilsen

 

Per Jacobsen

  

For at sikre en effektiv og god sagsbehandling vil flere medarbej&shy;dere normalt arbejde med sagen. Hvis du ringer til os om sagen, kan den medarbejder, der tager telefonen, derfor i de fleste tilfælde svare på dine spørgsmål. Hvis ikke, bliver du ringet op indenfor 24 timer, når vi har undersøgt sagen nærmere.

 

 

Dette brev er sendt til:

Tilskadekomne: Jens Jensen

Denne side er senest ændret den 28. april 2009