Erhvervssygdomme - uddybende beskrivelse

Hvad er en erhvervssygdom?

En erhvervssygdom er en sygdom, som i forbindelse med visse påvirkninger vil kunne anerkendes som arbejdsskade, hvis bestemte betingelser er opfyldt (Arbejdsskadelovens § 7, stk. 1). Disse sygdomme er nævnt i bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme.

I den nævnte bekendtgørelse er der anført 3 generelle betingelser (bekendtgørelsens § 1). Disse betingelser skal altid være opfyldt.

  1. Den skadelige påvirkning skal styrkemæssigt og tidsmæssigt svare til de påvirkninger, for hvilke der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom.
  2. Der skal være tale om et sygdomsbillede, der svarer til det sygdomsbillede, for hvilket der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom.
  3. Der må ikke være oplyst forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de arbejdsmæssige. (Arbejdsskadelovens § 8, stk. 1)

Der kan i fortegnelsen være nævnt specielle betingelser for eventuel anerkendelse. For mange af sygdommenes vedkommende er der gennem tiden udviklet en praksis for anerkendelse.
Denne praksis er beskrevet i de vejledninger, vi har udgivet. For sygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 gælder "Vejledning om  erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005", mens praksis for sygdomme anmeldt før 1. januar 2005 er beskrevet i de enkelte vejledninger udarbejdet til de enkelte sygdomme, se også "Oversigt over vejledninger om erhvervssygdomme" længere nede på siden.

Sygdomme, som er nævnt i fortegnelsen, og hvor både de generelle og særlige betingelser er opfyldt, vil kunne anerkendes. At en sygdom er optaget på fortegnelsen betyder, at der gælder en særlig bevisregel (Arbejdsskadelovens § 8, stk. 1, og bekendtgørelsens § 1).
Den særlige bevisregel betyder, at der er en formodning for, at sygdommen skyldes arbejdet. Sygdommen skal derfor anerkendes, medmindre der er oplyst forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige, jævnfør nr. 3 ovenfor.

Erhvervssygdomme kan også være sygdomme, som ikke kan anerkendes efter fortegnelsen. Disse sygdomme skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget før en eventuel anerkendelse. Den særlige bevisregel gælder ikke for sygdomme, som ikke er optaget på fortegnelsen. Vi forelægger ikke sager for Erhvervssygdomsudvalget, hvis vi skønner, at der ikke er mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. (Arbejdsskadelovens § 7, stk. 3)

Anerkendelse

Anerkendelse kan ske på 3 måder:

  • Sygdommen er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme og kan anerkendes uden forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. På fortegnelsen optages en sygdom, hvor der er medicinsk dokumentation for at sygdommen er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, hvorunder dette foregår, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. (Arbejdsskadelovens § 7, stk. 1, nr. 1)
  • Sygdommen står ikke på fortegnelsen nævnt ovenfor og kan kun anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, og sygdommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget at arbejdets særlige art. (Arbejdsskadelovens § 7, stk. 1, nr. 1, 1. led)
  • Sygdommen står ikke på fortegnelsen nævnt ovenfor og kan kun anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, og der foreligger medicinsk dokumentation for, at sygdommen opfylder betingelserne for at stå på fortegnelsen. (Arbejdsskadelovens § 7, stk. 1, nr. 1, 2. led)

§ 10, stk .1 i lov om sikring mod følger af arbejdsskader gælder fortsat for erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005. Det nye erhvervssygdomsbegreb gælder først fra 1. januar 2005.

Erhvervssygdomsudvalget

Erhvervssygdomsudvalget er et udvalg bestående af repræsentanter blandt andet fra arbejdsmarkedets parter, Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet. (Arbejdsskadelovens § 9, stk. 2 og 3).Udvalget forhandler ændringer af fortegnelsen over erhvervssygdomme. Konkrete sager om sygdomme, der ikke står på fortegnelsen, kan forelægges for udvalget, der indstiller, om sygdommen skal anerkendes eller afvises. Vi kan forelægge en sag for udvlaget, hvis vi skønner, at der er mulighed for at sagen kan anerkendes. (Arbejdsskadelovens § 7, stk. 3).

Oversigt over vejledninger om erhvervssygdomme:

Vores praksis er beskrevet i vores vejledninger om erhvervssygdomme.
 Enkelte sygdomme, der er anmeldt efter 1. januar 2005 er ikke beskrevet i den samlede vejledning om anerkendelse af erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005. For disse sygdomme gælder tidligere vejledninger. Det drejer sig om:

  • Vejledning om arbejdsbetingede broksygdomme
  • Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer
  • Vejledning om arbejdsbetingede tandskader
  • Vejledning om opløsningsmiddelforgiftning

  • Se alle vejledninger om erhvervssygdomme

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) er finansieringsselskab i erhvervssygdomssager. Ved lovændring pr. 1 januar 1999 blev erhvervssygdomme taget ud af forsikringsselskabernes regi, og der blev i stedet etableret en ny institution - Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) - som er en selvejende institution.

AES har samme rettigheder og dermed partsstatus som de egentlige forsikringsselskaber.

Ny fortegnelse over erhvervssygdomme pr. 1. januar 2005

Den 1. januar 2005 blev der indført et nyt erhvervssygdomsbegreb, der  kun gælder for erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. januar 2005 eller senere.

Det betyder, at der pr. 1 januar 2005 vil være 2 fortegnelser over erhvervssygdomme, idet det gældende erhvervssygdomsbegreb bevares for erhvervssygdomme, der anmeldes inden 1. januar 2005.

Fremover kan sygdomme optages på fortegnelsen, hvis sygdommen efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, hvorunder dette foregår, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. (Arbejdsskadelovens § 7, stk. 1, nr. 1)

Formålet med arbejdsskadereformen er blandt andet at udvide erhvervssygdomsbegrebet. Efter fortegnelsen over erhvervssygdomme for sygdomme, der er anmeldt før 1. januar 2005, gælder, at en sygdom kun kan optages på fortegnelsen, når sygdommen efter medicinsk og teknisk erfaring er forårsaget af arbejdet. Ved dette forstås normalt et fuldt videnskabeligt bevis.

Kravet om medicinsk og teknisk erfaring som dokumentationsgrundlag for at optage nye sygdomme på fortegnelsen indebærer omfattende lægevidenskabelige undersøgelser, der tager tid og foreligger i begrænset omfang.

For sygdomme, der anmeldes den 1. januar 2005 eller senere, gælder, at en sygdom kan optages på fortegnelsen, når der foreligger medicinsk dokumentation - det vil sige, at der ikke behøves et fuldt videnskabeligt bevis.

Det betyder, at en sygdom kan optages på fortegnelsen, når der foreligger en dokumenteret sammenhæng mellem påvirkning og sygdom. Dokumentationen skal være underbygget ved undersøgelser, gennemført af anerkendte medicinsk sagkyndige på et antal tilfælde, der viser en sammenhæng mellem påvirkning og sygdom.

Genoptagelse

Sygdomme, der er anmeldt før den 1. januar 2005, kan fortsat genoptages, når

  • der er væsentlig nye oplysninger om arbejdets forhold (Arbejdsskadelovens § 41)
  • sygdommen eventuelt bliver optaget på fortegnelsen, der gælder for sygdomme anmeldt før 1. januar 2005 efter vores afgørelse om afvisning

Sygdomme, der er anmeldt før 1. januar 2005, og som er afvist efter fortegnelsen, kan ikke genoptages på grund af den nye arbejdsskadereform og kan ikke vurderes efter det nye erhvervssygdomsbegreb. Den nye fortegnelse gælder kun for sygdomme, der er anmeldt den 1. januar 2005 eller senere.
Læs mere i bemærkningerne til lovforslaget i generelt afsnit 3.4. og afsnit 3.9.

Denne side er senest ændret den 05. oktober 2009