Vurdering af årsagssammenhæng
Når Arbejdsskadestyrelsen vurderer en sag, tager vi også stilling til om, der er årsagssammenhæng mellem skaden, generne og eventuelt med den erhvervsmæssige situation.
Det skal være årsagssammenhæng, før den tilskadekomne kan få en erstatning.
Kravene til årsagssammenhæng er:
Straks- og brosymptomer
For få erstatning for følgerne af en skade, skal generne debutere i forbindelse med skaden eller som udgangspunkt senest inden for 72 timer. Det kaldes strakssymptomer.
Der er også et krav, at de gener, som opstår i forbindelse med skaden, eller umiddelbart derefter (inden for 72 timer), er til stede hele tiden. Symptomerne kan variere i intensitet over tid, men skal være til stede, også når skadens følger skal vurderes i Arbejdsskadestyrelsen. Det kaldes brosymptomer.
Medicinsk/ lægelig årsagssammenhæng
Der skal være medicinsk årsagssammenhæng. Det vil sige, at generne ud fra en lægelig vurdering er opstået som følge af skaden (man får kun ondt i den finger, man slår med hammeren, og ikke andre steder).
For alle betingelser gælder det, at disse skal være sandsynliggjorte – herunder gælder bevisbyrdereglen om, at det er tilskadekomne, som har bevisbyrden.
Manglende straks- og brosymptomer:
Hvis generne ikke opstår umiddelbart i forbindelsen med ulykken, men først efter flere dage, eller hvis der i sygeforløbet er en længere symptomfri periode, vil det som udgangspunkt blive vurderet, at der ikke er årsagssammenhæng. Det er ikke i sig selv nok, at der har været gener lige efter skaden.
Undtagelser:
Ved psykiske skader kan der gå en vis tid mellem påvirkning og udvikling af gener/ symptomer. Det vil sige, at der kan gå en periode fra skaden sker til symptomerne opstår.
Ved multiple skader, specielt med alvorlige kvæstelser, kan en eller flere af de alvorlige skader ’overskygge’ andre mindre skader, så symptomer fra disse først kommer til udtryk senere i sygdomsforløbet.
Denne side er senest ændret den 08. juni 2010