Læs om konkrete arbejdsskadesager
Arbejdsskadestyrelsen har besluttet fremover at offentliggøre resuméer af konkrete sager fra Erhvervssygdomsudvalget på styrelsens hjemmeside frem for i den årlige redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.
”Ved at offentliggøre resuméer af de konkrete sager løbende sikrer vi, at alle interesserede hurtigt får et indblik i udvalgets praksis,” siger Anne Lind Madsen, direktør i Arbejdsskadestyrelsen.
Når Arbejdsskadestyrelsen ikke kan anerkende en erhvervssygdom efter fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan styrelsen i stedet lade Erhvervssygdomsudvalgets medlemmer vurdere den konkrete sag. Udvalgets medlemmer mødes 11 gange om året og vurderer hvert år omkring 300 sager.
Yderligere oplysninger:
Pressechef Birgitte Lyhne: 26 97 15 32