Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsens fællesstatistik 1998 - 2002
For fjerde år i træk har Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen udgivet en fællesstatistik vedrørende arbejdsskader. Statistikken dækker årene 1998-2002 og baserer sig på anmeldte skader til de to styrelser.
Samarbejdet har i lighed med de øvrige år resulteret i etableringen af et fælles dataregister, der indeholder oplysninger fra begge styrelsers registre. Dette giver mulighed for en mere dækkende beskrivelse af arbejdsskadeområdet som helhed.
Fællesstatistikken for årene 1998-2002 indeholder oplysninger om 354.775 arbejdsskader. Heraf er de 181.081 kun anmeldt til Arbejdstilsynet og 29.552 kun anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Til begge styrelser er således anmeldt 144.142 arbejdsskader og for disse skader er det muligt at kombinere oplysningerne fra de to styrelser.
De væsentligste hovedresultater fra fællesstatistikken vedrørende ulykker er:
- 38 pct. af samtlige arbejdsulykker anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen
- 25 pct. af de ulykker, der er anmeldt til mindst en af styrelserne, anerkendes som arbejdsulykker
- 10 pct. af de samtlige anmeldte ulykker resulterer i en erstatning
- 30 pct. af de ulykker, der anerkendes i Arbejdsskadestyrelsen, udløser erstatning
Disse tal har ligget forholdsvis konstant gennem de fire år fællesstatistikken dækker.
Heller ikke i udviklingen af de forskellige skadetyper er der sket store forskydninger. Det er fortsat forstuvninger, der er den mest almindelige skadetype. Herefter følger sårskader, bløddelsskader og knoglebrud. Med hensyn til dødsulykker er antallet faldet i perioden 1998-2002, men der er sket en stigning fra 2001 til 2002.
Med hensyn til erhvervssygdomme er der følgende hovedresultater fra Fællesstatistikken:
Der er i alt anmeldt godt 83.000 erhvervssygdomme til de to styrelser i perioden 1998-2002 . Heraf udgør bevægeapparatlidelser ca. 50 pct. af de anmeldelser, hvor anmeldediagnosen er kendt. Herefter følger høreskader, hudsygdomme og psykiske sygdomme.
Godt 80 pct. af de sygdomme, der anmeldes, bliver afvist eller henlagt. Oftest er det psykiske sygdomme (96 pct.) og bevægeapperatlidelser (94 pct.) der afvises. Mens hudsygdomme kun afvises eller henlægges i 29 pct. af tilfældene.
Som noget nyt i årets fællesstatistik er der udarbejdet et selvstændigt afsnit om skadernes alvorlighed. Formålet er først og fremmest, at fællesregistret i højere grad skal kunne anvendes til analyser, der kan bruges i det forebyggende arbejde. Forebyggelsen af alvorlige skader er et erklæret mål for den forebyggende indsats.
Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen behandler begrebet alvorlighed forskelligt i statistikkerne. Arbejdstilsynet tager af gode grunde udgangspunkt i skader, der umiddelbart kan konstateres ved indberetningen af arbejdsskaden, medens Arbejdsskadestyrelsen efter lægelige undersøgelser fastsætter et muligt mén og erhvervsevnetab.
Arbejdstilsynets alvorlighedsbegreb tager udgangspunkt i hvad der kan konstateres "her og nu" i forbindelse med skadens opståen. Arbejdsskadestyrelsens alvorlighedsbegreb opfanger de mere langsigtede konsekvenser af skaden m.h.t. helbredskonsekvenser og arbejdsmuligheder. Det viser sig da også mange skader der udløser erstatning, ikke i første omgang kunne rubriceres som alvorlige.
Det forhold at de to alvorlighedsbegreber har forskelligt indhold - og de facto giver forskellige former for oplysninger om alvorlighed - peger på et behov for at iværksætte et udviklingsarbejde, der nærmere skal analysere forskellene og deres konsekvenser. Herudover skal analysen indeholde et videre og mere dybdegående arbejde med begrebsudvikling og årsagssammenhænge.
(Arbejdsskadestyrelsen, den 1. oktober 2003)
Denne side er senest ændret den 13. november 2009