Statistik

• Arbejdsskadestatistik
• Statistik omkring sagsbehandlingen
• Statistik over private erstatningssager
• Statistiske særkørsler
• Erhvervssygdomme fordelt på diagnoser
• Statistik over afgørelser med erstatning for tab af erhvervsevne
• AT og ASK fællesstatistik
• Statistikkens begreber

Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsens fællesstatistik 1999 - 2003

For femte år i træk har Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen udgivet en Fælles statistik over arbejdsskader. Statistikken dækker årene 1999-2003 og baserer sig på anmeldte skader til de to styrelser.

Samarbejdet har i lighed med de øvrige år resulteret i etableringen af et fælles dataregister, der indeholder oplysninger fra begge styrelsers registre. Dette giver mulighed for en mere dækkende beskrivelse af arbejdsskadeområdet som helhed.

Fællesstatistikken for årene 1999-2003 indeholder oplysninger om 340.388 arbejdsskader. Heraf er de 168.887 kun anmeldt til Arbejdstilsynet og 33.923 kun anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Til begge styrelser er således anmeldt 137.578 arbejdsskader og for disse skader er det muligt at kombinere oplysningerne fra de to styrelser. Årsagen til, at alle arbejdsskader ikke nødvendigvis anmeldes til begge myndigheder, er, at de to styrelser har forskellige formål og lovgivninger, og derfor forskellige definitioner af arbejdsskader og forskellige anvendelser af data.

Arbejdsskadestyrelsen kan enten anerkende en sag og siden hen tilkende erstatning eller afvi-se/henlægge den. Arbejdstilsynet anvender udelukkende anmeldelserne til statistiske formål.

De væsentligste hovedresultater fra Fællesstatistikken vedrørende ulykker er:

Der er i alt anmeldt ca. 261.000 arbejdsulykker til de to styrelser i perioden 1999-2003.

• Knapt 70 pct. af de ulykker, der anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, fører til anerkendelse
• 25 pct. af de ulykker, der er anmeldt til mindst en af styrelserne, anerkendes som arbejds-ulykker
• Knapt 10 pct. af de samtlige anmeldte ulykker resulterer i en erstatning
• Godt 30 pct. af de ulykker, der anerkendes i Arbejdsskadestyrelsen, udløser erstatning

Disse tal har ligget forholdsvis konstant gennem de fem år Fællesstatistikken dækker.

Antallet af anmeldte arbejdsulykker pr. år er er faldet jævnt gennem perioden, men i udviklingen af de forskellige skadetyper er der ikke sket de store forskydninger. Det er fortsat forstuvninger, der er den mest almindelige skadetype. Efterfulgt af sårskader, bløddelsskader og knoglebrud. Med hensyn til dødsulykker er antallet faldet i perioden 1999-2003.

Med hensyn til erhvervssygdomme er der følgende hovedresultater fra Fællesstatistikken:

Der er i alt anmeldt ca. 79.500 erhvervssygdomme til de to styrelser i perioden 1999-2003. Heraf udgør bevægeapparatlidelser næsten 50 pct. af de anmeldelser, hvor anmeldediagnosen er kendt. Herefter følger høreskader, hudsygdomme og psykiske sygdomme.

Godt 14 pct. af de sygdomme, der anmeldes, bliver anerkendt, herunder

• 4 pct. psykiske lidelser
• 5 pct. lidelser på bevægeapparatet
• 56 pct. hudsygdomme

Antallet af anmeldte erhvervssygdomme pr. år er faldet noget gennem perioden 1999-2003.

For andet år i træk tematiseres spørgsmålet om skadens alvor og de forskellige tilgange til alvor-lighed, der arbejdes med i de to styrelser. Formålet er fortsat at udvikle alvorlighedsbegrebet, herunder at belyse andre konsekvenser af arbejdsskader end de rent medicinske, bl.a. med sigte på at udvikle og finjustere forebyggelsesstrategierne, så de giver maksimalt udbytte. Nedbringel-se af alvorlige arbejdsulykker er samtidigt en del af den europæiske arbejdsmarkedspolitik.

Denne side er senest ændret den 13. november 2009