Erhvervssygdomme fordelt på diagnose 1995-2001
Generelle bemærkninger
Dette hæfte indeholder fire tabeller, der beskriver udviklingen fra 1995 til 2001 i oprettede og anerkendte erhvervssygdomme samt erhvervssygdomssager, hvori der er tilkendt godtgørelse for mén og/eller erstatning for tab af erhvervsevne. Hæftets indhold er at finde på Arbejds-skadestyrelsens hjemmeside
Tabel 1 viser antallet af erhvervssygdomme oprettet i Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlings-system i perioden 1995-2001. Erhvervssygdommene er fordelt efter sagens anmeldediagnose og året for oprettelsen. Det skal bemærkes, at anmeldediagnosen nervesygdomme bl.a. dækker over slutdiagnosen karpaltunnelsyndrom. Det skal hertil tilføjes at anmeldediagnosen bliver fastsat direkte ud fra anmeldelsen, hvorimod slutdiagnoser bliver fastsat efter, der er indhentet lægelige oplysninger i sagen. En inddeling i slutdiagnoser vil derfor være mere detaljeret end en fordeling på anmeldediagnoser.
Tabel 2 indeholder samme materiale som tabel 1, blot er erhvervssygdommene fordelt på, hvilken afgørelse, der p.t. er truffet i sagen. Det skal bemærkes at kategorien "andre" bl.a indeholder sager, hvor borgeren er død mens sagen har været under behandling.
Generelt bemærkes, at der efter den nugældende lovgivning, er en frist på 9 måneder for anerkendelse/afvisning af erhvervssygdomme. Der er således fortsat et stort antal af sager oprettet i 2001, der endnu er verserende.
Tabel 3 viser antallet af erhvervssygdomme anerkendt i perioden 1995-2001 fordelt efter sagens slutdiagnose. En anerkendt sag kan godt være henlagt efter anerkendelsen, fortsat være under behandling, være anerkendt uden godtgørelse/erstatning eller være anerkendt med godtgørelse/erstatning. Tabel 3 adskiller sig fra tabel 1 og 2 ved for det første at fokusere på slutdiagnoser og for det andet at fordele erhvervssygdommene efter året for anerkendelse og ikke efter året for oprettelsen.
Tabel 4 viser antallet af sager om erhvervssygdomme, hvori der er tilkendt godtgørelse for mén og/eller erstatning for tab af erhvervsevne. Sagerne er fordelt efter den slutdiagnose, de er anerkendt med. Samtidig er sagerne fordelt efter året for den første tilkendelse af godtgørelse/erstatning. En sag kan således være oprettet i 1999 (tabel 1 og 2) anerkendt i 2000 (tabel 3) og tilkendt godtgørelse/erstatning i 2001 (tabel 4).
Kommentarer til statistikkenFlere anmelder psykiske sygdomme
I Arbejdsskadestyrelsen registrerer vi de anmeldte erhvervssygdomme på 2 forskellige måder. Når sagerne oprettes, bruger vi nogle hovedkategorier - "anmeldediagnoser". Anmeldediagnoserne er baseret på de oplysninger om sygdommen, som vi umiddelbart kan udlede af anmeldelsen. Når vi afgør sagerne, har vi som regel fået flere lægelige oplysninger om den anmeldte sygdom og kan derfor også registrere sagerne under nogle mere nøjagtige "slutdiagnoser".
Vi registrerer psykiske sygdomme under anmeldediagnosen "nervøs tilstand". Ifølge opgørelserne har der været en nærmest eksplosiv stigning i antallet af anmeldte psykiske sygdomme fra år 2000 til 2001. I 2001 var antallet af anmeldelser med anmeldediagnosen "nervøs tilstand" oppe på 1.060, mod 692 i år 2000. Der er således tale om en stigning på 53 procent, jævnfør nærmere tabel 1.
Årsagen til den kraftige stigning i antallet af anmeldelser på dette område er formentlig det øgede fokus på det psykiske arbejdsmiljø, der har været i medierne gennem de senere år.
Pligt til at anmelde formodede erhvervssygdomme
Det store antal anmeldelser skal også ses i sammenhæng med de anmelderegler, der gælder for erhvervssygdomme. Efter arbejdsskadelovgivningen har alle læger pligt til at anmelde såvel konstaterede som formodede erhvervssygdomme. Lægerne skal med andre ord anmelde sygdomme, hvor der blot er en mistanke om, at sygdommen skyldes arbejdsmæssige påvirkninger.
Kategorien "nervøs tilstand" omfatter alle former for psykiske sygdomme, lige fra forbigående stresstilstand, angst, fobier og depression til posttraumatisk belastningsreaktion med videre.
Arten og omfanget af de psykiske belastninger på arbejdet bliver ikke registreret i Arbejdsskadestyrelsen. Sagerne omfatter et bredt spektrum af arbejdsmæssige påvirkninger, fra eksempelvis dårlig tilrettelæggelse af arbejdet, omstruktureringer på arbejdspladsen, mobning og chikane til længerevarende forløb med vold, trusler om vold eller lignende voldsomme oplevelser.
Behandlingen af sagerne i Erhvervssygdomsudvalget
Psykiske sygdomme er ikke omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme og kan derfor kun anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Udvalget består af repræsentanter for LO, DA, FTF, De offentlige Arbejdsgivere, Arbejdstilsynet, Sundhedsstyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen.
Udvalget kan indstille, at en sygdom anerkendes som erhvervssygdom, hvis sygdommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. På de møder i udvalget, hvor de psykiske sygdomme behandles, deltager en psykiatrisk læge med rådgivende funktion.
Det er Arbejdsskadestyrelsen, der vurderer, om en sag skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget. Hvis styrelsen på grundlag af oplysningerne om sygdommen og den arbejdsmæssige belastning vurderer, at det vil være udsigtsløst at forelægge sagen for udvalget, afvises sygdommen uden forelæggelse.
Den relative anerkendelsesprocent er steget
Netop når det drejer sig om psykiske sygdomme, kan det være vanskeligt at fastslå, at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad skyldes særlige arbejdsmæssige påvirkninger. Psykiske sygdomme kan opstå på grund af belastninger i privatlivet eller tilsyneladende uden årsag. Derfor bliver en stor andel af de anmeldte psykiske sygdomme – eller gener - afvist uden forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
Imidlertid er antallet af psykiske sygdomme, der bliver forelagt for Erhvervssygdomsudvalget, også steget de seneste år.
I 1999 blev i alt 31 sager vedrørende psykiske sygdomme forelagt udvalget, i 2000 blev der forelagt 18 sager, og i 2001 steg antallet til i alt 39 sager.
Set i forhold til det samlede antal sager om psykiske sygdomme, der bliver forelagt Erhvervssygdomsudvalget, var anerkendelsesprocenten i år 2000 på 23. I år 2001 var den relative anerkendelsesprocent steget til 37.
Arbejdsskadestyrelsen offentliggjorde i november 2000 en vejledning om anerkendelse af psykiske sygdomme. Denne vejledning er for tiden under revision, idet praksis for anerkendelse løbende justeres.
Når vejledningen er blevet revideret, kan den læses på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside.
Skuldersygdomme
Indtil marts 2000 kunne sygdomme i skulderen i form af forandringer i skulderleddets rotatorsener kun anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen, hvis der havde været tale om længere tids statisk belastning med armene hævet over skulderhøjde. (Gruppe E6,c)
Med erhvervssygdomsfortegnelsen fra 14. marts 2000 blev gruppe E, 6 c udvidet til også at omfatte flere års kraftbetonet og skulderbelastende arbejde.
Antallet af anmeldte sygdomme i skulderen har i perioden fra 1996 og frem ligget relativt stabilt på omkring 1000 –1100 anmeldte sager årligt, jævnfør nærmere tabel 1. Det skal hér bemærkes, at "skulderlidelser" som anmeldediagnose omfatter andre skulderdiagnoser end forandringer i skulderleddets rotatorsener.
Ser man herefter på tabel 3, anerkendte erhvervssygdomme, fordelt på år og slutdiagnose, fremgår det, at antallet af anerkendte sygdomme i skulderen med slutdiagnosen forandringer i skulderleddets senemanchet, steg en del i år 2000. I 1999 blev der anerkendt 43 sager med denne diagnose, i 2000 steg antallet til 65, for herefter igen at falde, til 48 sager i 2001.
Stigningen i antallet af anerkendelser i år 2000 skyldes formentlig, at flere sager netop dette år har kunnet anerkendes administrativt, og dermed hurtigere har kunnet afgøres, da skulderpunktet på fortegnelsen dette år blev udvidet til også at omfatte det kraftbetonede, skulderbelastende arbejde.
Denne side er senest ændret den 23. maj 2011