Nyere domme om museskader
Der har i de seneste år været flere byretssager om computerskader. En enkelt sag blev senere afgjort i Landsretten i tilskadekomnes favør, se nedenfor.
Fælles for dommene er dog, at de bygger på erstatningsansvarsloven, som har et andet retsperspektiv og andre præmisser end arbejdsskadesikringsloven.
Efter de almindelige principper for erstatningsansvar lægger domstolene blandt andet stor vægt på, hvad arbejdsgiver har gjort i forhold til at reagere på arbejdstagerens klager over arbejdsmiljøet. Efter arbejdsskadeloven lægges der vægt på, om der er lægevidenskabelig sammenhæng mellem computerarbejdet og en given sygdom.
Lego-dommen (Vestre Landsret den 6. januar 2005)
Vestre Landsret afsagde i januar 2005 dom om erstatningsansvar i en sag mellem Lego System A/S og en ansat.
Dommen, der baserede sig på en flertalsafgørelse med dissens (2 dommere mod 1), udpegede arbejdsgiver som erstatningsansvarlig i sagen, hvor tilskadekomne har udviklet smerter i højre arm efter kortere tids ensidigt computerarbejde. Smerterne opstod, efter at hun som følge af overgang til et nyt edb-system og ved udlån til en anden afdeling i betydeligt større omfang end tidligere måtte anvende computermus, da systemet ikke var udviklet til genvejstaster, og da arbejdet var meget ensidigt.
I dommens præmisser indgik, at tilskadekomne efter en sygemelding som følge af ”musearmen” ikke fik stillet en anden computer til rådighed, som lovet af arbejdsgiveren, og at der ikke blev taget initiativ til at nedsætte antallet af daglige timer med ensidigt computerarbejde, som anbefalet af Bedriftssundhedstjenesten.
Retslægerådet har udtalt sig i sagen. Efter rådets besvarelse medfører 25 timers ugentligt arbejde med computermus en sandsynlighed for en skade som den anmeldte.
Ved dommen blev det lagt til grund, at årsagssammenhængen var fundet godtgjort ved Retslægerådets udtalelser, der understøttedes af lægelige udtalelser i sagen. Det er tilstrækkeligt, at de uforsvarlige forhold har været medvirkende eller udløsende årsag til sygdommen.
Det forhold, at sagen er afvist i arbejdsskadesystemet, er ikke udtryk for, at der mangler årsagssammenhæng. Efter arbejdsskadeloven skal en erhvervssygdom videnskabeligt dokumenteres med blandt andet fund af overhyppighed, eller den skal udelukkende eller i overvejende grad skyldes arbejdet. Dette har, som dommen anfører det, intet med de almindelige erstatningsretlige regler at gøre.
Arbejdsskadestyrelsen og udvalget finder, at der er tale om en konkret erstatningsretlig dom, som overvejende vedrører arbejdsgiverens forebyggende handlepligt omkring arbejdspladsens indretning i en konkret arbejdsmiljøsag.
Det overordnede perspektiv var således ikke spørgsmålet om, hvorvidt der overvejende sandsynligt er årsagssammenhæng mellem påvirkningen og smerterne, hvilket er essentielt efter arbejdsskadesikringsloven.
De to nyeste udredninger om computerarbejde og forskellige sygdomme i det øvre bevægeapparat fra oktober 2005 og januar 2006 understøtter Arbejdsskadestyrelsens og udvalgets hidtidige praksis på området, da dokumentationen for en årsagssammenhæng generelt er utilstrækkelig.
Denne side er senest ændret den 08. juni 2009