Kommentar: Svensk muse-undersøgelse på vej

17. april 2002

Arbejdsskadestyrelsen er opmærksom på, at arbejde med mus kan give gener. Ingen hidtidige undersøgelser har imidlertid vist sammenhæng mellem en belastning ved arbejdet med mus og en nærmere bestemt lidelse. HK-Service skriver i seneste Replik, at svenske forskere nu er parate til at levere den kliniske dokumentation, som myndighederne både i Danmark og Sverige efterlyser for at ville anerkende museskader som egentlige arbejdsskader. Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget følger stadig udviklingen på området og vil naturligvis lade den svenske undersøgelse indgå i overvejelserne om anerkendelse af museskader.



Denne side er senest ændret den 19. oktober 2006