Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Hvis ansatte kommer til skade under en personalefest eller en julefrokost, som arbejdsgiver deltager i, vil den ansatte normalt være omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Hvis ansatte kommer til skade ved private fester, som arbejdsgiver ikke deltager i, og som ikke er et naturligt led i arbejdet, vil de ansatte ikke være omfattet af loven.

Undersøgelse af sagen

Vi vil normalt spørge den ansatte eller arbejdsgiver om følgende:

  • En beskrivelse af arrangementet, herunder hvor det fandt sted?

  • Om arrangementet blev afholdt i eller uden for arbejdstiden?

  • Hvem der arrangerede og fastsatte rammerne for det pågældende arrangement?

  • Hvad formålet med arrangementet var?

  • I hvilket omfang arbejdsgiver financierer begivenheden?

  • Om arrangementet havde reklamemæssig værdi for arbejdsgiver?

  • Om der var pligt til at deltage i arrangementet, eller om det var frivilligt at deltage?

  • Om arbejdsgiver havde opfordret til deltagelse i arrangementet?

  • Om arbejdsgiver eller repræsentanter for arbejdsgiver deltog i arrangementet?

  • Om deltagerne var underlagt instruktion fra arbejdsgivers side?

Læs mere

Denne side er senest ændret den 12. november 2014