Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Udgivet den: 31. januar 2012

Nyt fra Erhvervssygdomsudvalget 2011

I slutningen af 2010 blev der opslået to nye udredningsprojekter om henholdsvis brystkræft og natarbejde samt lyskebrok som følge af erhvervsmæssig udsættelse. Rapporten om lyskebrok bliver drøftet i Erhvervssygdomsudvalget i februar 2012, mens rapporten om brystkræft efter natarbejde først forventes at udkomme i begyndelsen af 2013, hvorefter den vil blive drøftet i Erhvervssygdomsudvalget.

Der blev i løbet af 2011 udbudt yderligere to forskningsprojekter om sygdomme efter erhvervsmæssig udsættelse for PCB og om lungekræft efter udsættelse for asbest. Når  udredningsrapporterne er udkommet, vil indhold og konklusioner blive drøftet i Erhvervssygdomsudvalget i forhold til en vurdering af, om rapporten resultater giver anledning til ændring af fortegnelsen over erhvervssygdomme eller af styrelsens praksis.

Oversigt

  • Fortsat fokus på sygdomme i muskler og skelet 

  • Rapport om computerarbejde ændrer ikke praksis for anerkendelse 

  • Ingen ændringer på fortegnelserne vedrørende sygdomme i hånd og underarm 

  • Dybe blodpropper i benene kan anerkendes som arbejdsulykke 


Fortsat fokus på sygdomme i muskler og skelet

Et ekspertpanel nedsat af Det Nationale Forskningscenter har i et opsamlende resumé beskrevet viden om de kausale effekter af arbejdsbetingede risikofaktorer for muskel- og skeletbesvær. Mindst en af følgende påvirkninger var inkluderet i de reviews, der blev gennemgået i forbindelse med udarbejdelsen af resuméet:

  • Løft, træk eller skub af tunge byrder 

  • Arbejde med bøjet eller vredet ryg eller nakke 

  • Arbejde med løftede arme 

  • Ensidige og gentagne kraftbetonede bevægelser (fx rengøringsarbejde og slagteriarbejde) 

  • Helkropsvibrationer

Drøftelserne af resuméet, der fandt sted på det principielle møde i Erhvervssygdomsudvalget i september 2011, førte ikke til ændringer af fortegnelserne, ligesom praksis for forelæggelse af sager for Erhvervssygdomsudvalget blev opretholdt.


Hovedkonklusionerne fra reviewene samt Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets konklusioner

1) Løft, træk eller skub af tunge byrder
Konklusioner ved reviews:

  • Ved løft, træk eller skub af byrder er evidensen moderat (++) til stærk (+++) for årsagssammenhæng til kroniske lænderygsygdomme. 

  • Der er dog modstridende resultater omkring en eksponerings-responssammen¬hæng. Der er ikke tilstrækkelige data til at fastsætte en mindsteværdi for skadelige løft

Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets konklusion om sygdom opstået efter løft, træk eller skub af tunge byrder:
Følgende belastninger er allerede optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme.

  • Rygbelastende løftearbejde med løft/træk opad af tunge genstande og en samlet daglig løftebelastning på mange tons i en længere årrække. 

  • Rygbelastende løftearbejde med almindeligt forekommende, ekstremt tunge og akavede enkeltløft og en samlet daglig løftebelastning på flere tons i en længere årrække. 

  • Rygbelastende plejearbejde med mange daglige håndteringer af voksne eller større handicappede børn i en længere årrække. 

De nævnte belastninger er omfattet af fortegnelsens punkt B.1. Resuméet giver ikke anledning til at ændre på fortegnelsens krav til anerkendelse.

2) Arbejde med bøjet ryg eller vredet ryg eller nakke
Konklusioner ved reviews:

  • Der er moderat (++) til stærk (+++) evidens for årsagssammenhæng mellem arbejde med foroverbøjet nakke og ondt i nakken.

  • Der er moderat (++) til stærk (+++) evidens for årsagssammenhæng mellem foroverbøjet ryg, vrid samt drej og ondt i ryggen.

Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets konklusion om sygdom opstået efter arbejde med bøjet ryg eller vredet ryg eller nakke:
Der er ikke tilstrækkeligt datamateriale til at fastlægge egentlige grænser for hverken graden eller den tidsmæssige udstrækning af arbejde med foroverbøjning af nakken eller arbejde med foroverbøjning, vrid og drej i ryggen. Akavede arbejdsstillinger optræder ofte sammen med løftearbejde, og det er vanskeligt at adskille løftearbejde og arbejdsstillinger i de videnskabelige undersøgelser.

Der konstateres et behov for yderligere forskning, herunder et review af patofysiologiske virkningsmekanismer ved fysiske påvirkninger.

Såvel kroniske nakkesmerter som kroniske lænderygsmerter kan anerkendes efter fortegnelsens punkt B.2 og B.1.a, når arbejdet indeholder de beskrevne påvirkninger.

3) Arbejde med løftede arme
Konklusioner ved reviews:

  • Moderat (++) til stærk (+++) evidens for årsagssammenhæng mellem forandringer i skulderleddets rotatorsener og gentagne og kraftfulde skulderbevægelser.

Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets konklusion om sygdom opstået efter løft, træk eller skub af tunge byrder:
Der er ikke ved gennemgangen af de nye forskningsresultater fremkommet oplysninger om ændringer af belastningskravene, hvorfor hidtidig praksis på området fastholdes. Sygdomme i skulderen efter arbejde med løftede arme til mindst 60 grader kan derfor fortsat anerkendes efter fortegnelsens punkt C.5.

4) Ensidige og gentagne kraftbetonede bevægelser
Konklusioner ved reviews:

  • Der er moderat (++) evidens for sammenhæng mellem sygdomme i skulder og albue og ensidige og gentagne kraftfulde bevægelser.

  • Der er moderat (++) til stærk (+++) evidens for sammenhæng mellem karpaltunnelsyndrom og hurtigt gentagne, kraftfulde og/eller håndledsbelastende bevægelser.

Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets konklusion om sygdom opstået efter løft, træk eller skub af tunge byrder:
Resuméet indeholder ikke tilstrækkeligt datamateriale til at fastlægge egentlige grænser, hverken for antallet af gentagelser eller for graden af kraftanvendelse.

Dermed fastholdes den eksisterende praksis for anerkendelse af sygdomme i såvel skulder, albue som underarm/håndled, jævnfør fortegnelsens punkter C.5, C.4, C.2.b og d sammenholdt med C.1.

5) Helkropsvibrationer
Konklusioner ved reviews:

  • Evidensen for årsagssammenhæng mellem kronisk lænderygsygdom og udsættelse for helkropsvibrationer vurderes som moderat (++) til stærk (+++).

Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets konklusion om sygdom opstået efter løft, træk eller skub af tunge byrder:
Resuméet beskriver, at der er fundet eksponerings-responssammenhæng i flere undersøgelser, hvorfor det er muligt ud fra datamaterialet at fastlægge egentlige grænseværdier for helkropsvibrationer. Disse er i dag fastlagt i et EU-direktiv. Der er dermed ikke behov for yderligere forskning.

Fortegnelsens krav til anerkendelse er i overensstemmelse med disse grænseværdier, hvorfor kroniske lænderygsygdomme efter udsættelse for helkropsvibrationer kan anerkendes efter fortegnelsens punkt B.1.d. (kraftigt vibrerende køretøjer i en længere årrække).

Arbejdsgruppens resumé og hovedkonklusioner kan ses her


Rapport om computerarbejde ændrer ikke praksis for anerkendelse
Nye artikler viser, at computerarbejde med mus og tastatur ikke giver langvarige eller kroniske smerter. Derfor er der ikke på den baggrund anledning til at ændre på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Der bliver heller ikke ændret på Arbejdsskadestyrelsens praksis for forelæggelse af konkrete sager om skader efter computerarbejde for Erhvervssygdomsudvalget. Det blev konklusionen på et principielt møde i december 2011.


Konklusioner fra artiklen ”Does computer use affect the incidence of distal arm pain?”:

  • Computerarbejde er ikke relateret til forlængede eller kroniske smerter i albue, underarm, hånd/håndled

  • Omfanget af tid med brug af computermus er associeret med akutte smerter på underarmen, men hyppigheden er temmelig lille


Konklusioner fra artiklen ”Risk factors for Neck and Upper Extremity Disorders among Computer users and the Effect of Intervensions: An Overview of Systematic Reviews”:

  • Brug af computermus er forbundet med klager over smerter, men det er stadig uklart, om denne sammenhæng er kausal

  • Der er begrænset evidens for specifikke diagnoser eller sygdomme

  • Det er ikke muligt at give anbefalinger baseret på stærk evidens til ændringer i belastninger eller arbejdsfunktioner


På baggrund af konklusionerne fra de to artikler fandt Erhvervssygdomsudvalget og Arbejdsskadestyrelsen ikke, at der var grundlag for generel udvidelse af praksis i form af ændringer på erhvervssygdomsfortegnelsen eller udvidelse af forelæggelsespraksis. Materialet gav heller ikke grundlag for en ændret vurdering af helt særlige påvirkninger svarende til de få sager, der siden 2006 er anerkendt efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Den eksisterende og meget restriktive anerkendelsespraksis fortsætter.

Arbejdsskadestyrelsens rammer for sager om arbejde med computermus, der bør forelægges Erhvervssygdomsudvalget:

  • Intensivt, præcisionskrævende arbejde med computermus gennem mange år

  • Daglig anvendelse af computermusen i 7-9 timer

  • Relevant tidsmæssig sammenhæng mellem arbejdet med computermus og debut af sygdommen


Artiklen ”Does Computer use affect the incidence of distal arm pain” kan ses her, mens artiklen ”Risk factors for Neck and Upper Extremity Disorders among Computer users and the Effect of Intervensions: An Overview of Systematic Reviews” kan ses her. Begge artikler er på engelsk uden dansk resumé.


Ingen ændringer på fortegnelserne vedrørende sygdomme i hånd og underarm


Der er ikke grundlag for at foretage ændringer på fortegnelserne over erhvervssygdomme vedrørende syv forskellige sygdomme i hånd og underarm. Det blev Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget enige om på et principielt møde den 31. maj 2011.

Her præsenterede reservelæge Paula ECG Nielsen bistået af overlæge, PhD Ann Kryger, fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital en udredningsrapport om emnet, som de har udarbejdet i samarbejde med ledende overlæge, PhD Lilli Kirkeskov og professor, overlæge, dr.med Jens Peter Bonde.

Udredningsarbejdet viser, at der på området kun findes meget begrænset litteratur, der kan beskrive sammenhængen mellem en påvirkning og en bestemt sygdom. Helt konkret betyder det, at de to sygdomme, som allerede står på fortegnelsen, nemlig slidgigt i håndrod og hånd samt De Quervains sygdom, bliver på fortegnelsen, og at der ikke bliver ændret i kravet til påvirkningen.

De øvrige fem sygdomme – indeklemning af nerver, kuskehånd, springfinger, Kienböck’s Disease og Hypotenar Hammersyndrom – kommer ikke på fortegnelsen. Til gengæld kan en del af sygdommene forelægges for Erhvervssygdomsudvalget til konkret vurdering. Det kræver dog, at den tilskadekomne har været udsat for særligt belastende påvirkninger på sit arbejde.

I det følgende gennemgås rapportens hovedkonklusioner samt Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalgets konklusioner vedrørende de syv sygdomme.


Rapportens hovedkonklusioner samt Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalgets konklusioner vedrørende de syv sygdomme:

1) Hånd osteoarthrose (slidgigt i håndrod, hånd og fingre)
Rapportens konklusion på graden af evidens:

  • Ved manuelt arbejde er der moderat (++) evidens

  • Ved hånd/arm vibration er der utilstrækkelig (0) evidens

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalgets konklusion:
Litteraturen er utilstrækkelig vedrørende beskrivelse af belastningerne til, at hånd osteoarthrose som følge af manuelt arbejde kan optages på fortegnelsen. Dette skyldes, at arbejdsskadelovens 6 krav til medicinsk dokumentation (2003-loven) ikke er opfyldt.

Da manuelt arbejde ikke er defineret nærmere i rapporten, kan der ikke udledes en forelæggelsespraksis vedrørende manuelt arbejde og sygdommen hånd osteoarthrose. På denne baggrund vurderer Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget, at hidtidige forelæggelsespraksis bør opretholdes.
 
Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget mener ikke, at rapporten skal medføre ændringer på fortegnelserne og i praksis om anerkendelse af vibrationsudsættelse og hånd osteoarthrose. Dette skyldes, at det er meget få undersøgelser, der er medtaget i rapporten, og der er kun meget få ældre undersøgelser og ingen engelsksprogede.

Slidgigt i hånd og albue kan anerkendes efter punkterne C.3.3 og E.5 på fortegnelserne, og hånd osteoarthrose kan også forelægges for udvalget, hvis for eksempel kravene til fortegnelsens punkter ikke er opfyldt, men der har været en relevant og særlig arbejdsmæssig belastning.


2) Nerveindeklemning på underarmen, bortset fra karpaltunnelsyndrom

Rapportens konklusion på graden af evidens:
Nerveindeklemning ved ulnarisnerven:

  • Ved manuelt arbejde er der begrænset (+) evidens

  • Ved hånd/arm vibration er der utilstrækkelig (0) evidens

Nerveindeklemning ved medianusnerven og radialisnerven:

  • Ved arbejdsmæssige belastninger er der utilstrækkelig (0) evidens

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalgets konklusion:
Da manuelt arbejde ikke er defineret nærmere i rapporten, fastholdes forelæggelsespraksis som hidtil. Ved særlige arbejdsmæssige belastninger af albue og håndled kan nerveindeklemning ved ulnarisnerven som hidtil forelægges for Erhvervssygdomsudvalget med henblik på vurdering af, om sygdommen er forårsaget af arbejdets særlige art.


3) Dupuytrens kontraktur (kuskehånd)
Rapportens konklusion på graden af evidens: 

  • Ved manuelt arbejde er der begrænset (+) evidens

  • Ved hånd/arm vibration er der begrænset (+) evidens

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalgets konklusion:
Der er 7 tværsnitsstudier, som beskriver sammenhængen mellem sygdommen og arbejdsbelastninger. Samlet set er der ikke tilstrækkelig mængde data til, at man kan vurdere sammenhængen. Der mangler velkontrollerede longitudinelle (forløbsstudier) studier på dette felt.
 
Da manuelt arbejde ikke er defineret nærmere i rapporten, kan der ikke udledes en forelæggelsespraksis vedrørende manuelt arbejde og sygdommen kuskehånd. På denne baggrund vurderer Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget, at hidtidige praksis bør opretholdes.

Ved arbejde med meget kraftig vibrerende håndværktøjer eller en relevant og særlig arbejdsmæssig belastning, kan sygdommen forelægges for Erhvervssygdomsudvalget med henblik på vurdering af, om sygdommen er forårsaget af arbejdets særlige art.


4) De Quervains sygdom (seneskedebetændelse svarende til tommelens strækkesener)
Rapportens konklusion på graden af evidens:

  • Ved manuelt arbejde er der begrænset (+) evidens

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalgets konklusion:
Det er Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalgets vurdering, at litteraturen medtaget i rapporten er utilstrækkelig vedrørende beskrivelse af belastningerne. Derfor mener Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget, at hidtidige praksis vedrørende De Quervains sygdom bør opretholdes. Det betyder også, at der ikke fortages ændringer på fortegnelserne eller i forelæggelsespraksis.

De Quervains sygdom er omfattet af den nye fortegnelse under punkt C.1 og af den gamle fortegnelse under punkt E.6.


5) Trigger Finger, digitus saltans (springfinger)
Rapportens konklusion på graden af evidens: 

  • Ved manuelt arbejde er der begrænset (+) evidens

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalgets konklusion:
Det er Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalgets vurdering, at springfinger ikke skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget til vurdering. Dette skyldes, at litteraturen medtaget i rapporten er utilstrækkelig vedrørende beskrivelse af belastningerne. Dette stemmer også overens med hidtidige praksis vedrørende springfinger, som derved opretholdes.

I vejledningen om erhvervssygdomme fremgår, at springfinger ikke er omfattet af C.1. På den gamle fortegnelse er springfinger direkte blevet undtaget af punktet om seneskedehindebetændelse (punkt E.6). Sygdommen forelægges som udgangspunkt ikke for udvalget, da den ikke betragtes som arbejdsbetinget.


6) Hypothenar hammersyndrom
Rapportens konklusion på graden af evidens:
Ved gentagne traumer mod hypothenar region er:

  • Klinisk evidens: stærk (+++)

  • Epidemiologisk evidens: utilstrækkelig (0)

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalgets konklusion:
Da der er utilstrækkelig epidemiologisk evidens, er de 6 krav til medicinsk dokumentation (2003-loven) ikke opfyldt. Dermed kan sygdommen ikke optages på fortegnelserne.

Da sygdommen er så sjælden, og der efter klinisk erfaring er overbevisende sammenhæng, mener Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget, at hypothenar hammersyndrom og belastninger i form af repetitive stumpe traumer (slag/stød) mod hånden eller arbejde med meget kraftigt vibrerende håndværktøjer bør forelægges for udvalget med henblik på vurdering af, om sygdommen er forårsaget af arbejdets særlige art.


7) Kienböck’s Disease (Os lunatum malaci) 

Rapportens konklusion på graden af evidens: 

  • Ved manuelt arbejde er der utilstrækkelig (0) evidens

  • Ved hånd/arm vibration er der utilstrækkelig (0) evidens

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalgets konklusion:
Dokumentationen i rapporten er begrænset til 2 tværsnitsstudier og 2 deskriptive studier med en øget risiko for Kienböck’s Disease ved traume og vibrationsudsættelse. På denne baggrund mener Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget, at hidtidige forelæggelsespraksis for sygdommen bør opretholdes. Det betyder, at sygdommen kan anerkendes efter forelæggelse for udvalget som følge af repetitive stumpe traumer (slag/stød) mod hånden eller efter arbejde med meget kraftigt vibrerende værktøjer.


Dybe blodpropper i benene kan anerkendes som arbejdsulykke
Fremover kan Arbejdsskadestyrelsen anerkende blodpropper i benene som en arbejdsulykke, hvis man som led i sit arbejde har fløjet i 6 timer eller mere, og hvor muligheden for at bevæge sig har været begrænset. Arbejdsskadestyrelsen kan også anerkende blodpropper i benene som en arbejdsulykke, hvis man i forbindelse med sit arbejde har været fastlåst i en stillesiddende arbejdsstilling i tog, bus eller bil i mere end 10 timer. Det blev Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget enige om på et principielt møde den 22. marts 2011.

Her præsenterede overlæge, PhD Ole Steen Mortensen fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital en udredningsrapport af den internationale forskningslitteratur om dybe blodpropper i benene, som han har lavet i samarbejde med seniorforsker Poul Suadicani og professor, overlæge, dr.med Jens Peter Bonde.

Udredningsarbejdet om dybe blodpropper viste også, at der ikke er dokumentation for, at man ved mange timers stillesiddende arbejde, for eksempel kontorarbejde, kan udvikle blodpropper i benene. Desuden viste udredningsarbejdet, at symptomerne på blodproppen kan vise sig i op til 4 uger efter udsættelsestidspunktet.

Det fremgår af udredningsrapporten, at det ikke er en betingelse, at der har været tale om flere på hinanden følgende rejser over længere tid. Udredningen om blodpropper i benene giver derfor ikke anledning til ændringer på fortegnelserne over erhvervssygdomme. Selv om blodpropper må regnes for en sygdom, så er selve påvirkningen så kortvarig, at det opfylder kravet for en arbejdsulykke. Derfor vil Arbejdsskadestyrelsen behandle sager om blodpropper i benene som en arbejdsulykke og ikke som en erhvervssygdom. Dette er også i overensstemmelse med Ankestyrelsens tidligere udmeldte Principafgørelse 175-09 om blodpropper i benene.

På et senere tidspunkt vil der blive indsat et afsnit i erhvervssygdomsvejledningen, der omtaler udredningsarbejdet og den medicinske dokumentation samt anerkendelsesmulighederne som arbejdsulykke. Der vil også blive lavet et afsnit i Arbejdsskadestyrelsens ulykkesvejledning om dybe blodpropper i benene.


Rapportens hovedkonklusioner sammenfattet: 

  • Der er stærk evidens (+++) for årsagssammenhæng mellem udviklingen af dybe blodpropper i benene og stillesiddende immobilitet i mindst 6 timer under flyrejse. 

  • Der er begrænset evidens (+) for årsagssammenhæng mellem udviklingen af dybe blodpropper i benene og stillesiddende immobilitet i mindst 10 timer under anden transport. 

  • Der er utilstrækkelig evidens (0) for årsagssammenhæng mellem udviklingen af dybe blodpropper i benene og andet stillesiddende arbejde (for eksempel kontorarbejde).

  • Se hele udredningsrapporten her.

 

Denne side er senest ændret den 15. juni 2012