Fagligt Center (FC)
Fagligt Center besvarer generelle henvendelser om arbejdsskader og arbejdsskadesystemet.
Centeret udstikker den faglige praksis på området for arbejdsskader og den overordnede praksis på området for private erstatningssager. Fagligt Center er ansvarlig for at udgive vejledninger om arbejdsskadereglerne. Vejledningerne viser Arbejdsskadestyrelsens samlede faglige praksis.
Fagligt Center er desuden sekretariat for Erhvervssygdomsudvalget og har ansvaret for Arbejdsskadestyrelsens lægelige opgaver - herunder samarbejdet med styrelsens lægekonsulenter.
Fagligt Center har ansvaret for de generelle sagsbehandlingsprocesser for hele styrelsen. I den forbindelse er nedsat en række projekter under Fagligt Center, der skal tilpasse og effektivisere sagsbehandlingen, så den kan overføres til et nyt sagsbehandlingssystem, som er under udvikling.
Fagligt Center har også ansvaret for kvalitetsmåling af arbejdsskadesager og private erstatningssager
Denne side er senest ændret den 28. marts 2011