Generelt En perilymfatisk fistel er en unormal forbindelse mellem et rum i det indre øre og mellemøret, der kan give hørenedsættelse, tinnitus og svimmelhed. Blandt lægerne er der diskussion af hyppighed, årsager, symptomer, kliniske fund, diagnostiske krav og behandling. Årsager og diagnose Det er utvivlsomt, at tilstanden forekommer som følge af skader efter operation i øret og brud i tindingeknoglen (os temporale), der involverer den ”benede labyrintkapsel”. Derimod er der uenighed om, hvorvidt perilymfatisk fistel kan forekomme efter lettere skader mod hovedet, piskesmældsskader, tunge løft eller uden kendt ydre årsag. Diagnosen er svær at stille. De metoder, der findes til at undersøge for diagnosen, er upræcise, og lægerne er ikke enige om kriterierne for diagnosen. Krav til anerkendelse som arbejdsskade Følgende medicinske krav skal normalt være opfyldt, før der efter arbejdsskadeloven er tale om en perilymfatisk fistel, og for at der er årsagssammenhæng til en arbejdsskade: 1. Der skal foreligge et relevant traume Kraniebrud ved tindingen, skader efter operationer i øret og trykskader (barotraumer) med store trykpåvirkninger, eksempelvis ved dykning, er relevante skader, der kan forårsage en perilymfatisk fistel. Piskesmæld, tunge løft, lettere trykpåvirkninger under flyvning og lydtryk (akustiske traumer) er normalt ikke relevante skadelige påvirkninger, der kan udløse en perilymfatisk fistel. 2. Tidsmæssig sammenhæng Der skal være en meget tæt tidsmæssig sammenhæng mellem den skadelige påvirkning og det tidspunkt, hvor symptomerne opstår. 3. Krav til undersøgelse Når en læge undersøger tilskadekomne med en lytteprøve (toneaudiometri), skal der med sikkerhed være en hørenedsættelse på den ene side. Hvis der er høretab på begge sider, skal den være uens (asymmetrisk). Hørenedsættelsen skal være ”perceptiv” (sansende) eller eventuelt blandet ”konduktiv” (ledende) og ”perceptiv”. Hørenedsættelsen kan blive forværret over tid eller kan svinge i styrke. 4. Krav til symptomer Tilskadekomne skal have symptomer som svimmelhed og problemer med balancen. Teknisk set vil det sige, at der skal være svimmelhed af en relevant type og en eller flere positive balancefysiologiske tests, der er forenelige med perilymfatisk fistel, herunder ”Hennebert's tegn”, platformtest med samtidig trykvariation i øregangen eller undersøgelse for ”positionsnystagmus”. Der kan også være tale om pludselig døvhed. Godtgørelse for varigt mén Følger efter perilymfatisk fistel fremgår ikke direkte af méntabellen. Følgende punkter i tabellen kan blandt andet anvendes til sammenligning: | A.6.2. | Totalt høretab | | | A.6.2.1. | Totalt høretab på et øre | 10 % | | A.6.2.2. | Totalt høretab på begge ører | 75 % |
| A.6.4. | Tinnitus (øresusen) | | | A.6.4.1. | Stærkt generende, vedvarende tinnitus efter traumer, hvor der samtidig er opstået påviselig varig, men ikke nødvendigvis ménberettigende, hørenedsættelse | <=8 % |
Der vil ofte være tale om flere samtidige skader (multiple skader). Det vil sige, at Arbejdsskadestyrelsen skal vurdere, om der er overlap mellem symptomerne, eksempelvis i forhold til følger efter hjernerystelse, eller om symptomerne forstærker hinanden. Vi vil derfor fastsætte ménet skønsmæssig som et samlet mén i disse sager med udgangspunkt i de konkrete følger. Undersøgelse af sagerne Vi vil ofte oplyse disse sager ved at sende tilskadekomne til en høreundersøgelse. Det sker typisk ved, at vi sender en audiologisk funktionsattest, som vi beder tilskadekomne tage med op til en øre-næse-hals-læge og få udfyldt. I visse tilfælde vil vi bede tilskadekomne om at gå til en audiologisk speciallæge for at få undersøgt hørelsen, hvis vi mener, at der er særlig grund til det. |