Sådan anmoder du om en udtalelse
Alle parterne i en sag kan anmode styrelsen om en udtalelse.
Sagens parter er som regel forsikringsselskabet og den, der er kommet til skade. Det er ikke et krav, at skadelidte og forsikringsselskabet eller skadevolder skal være enige i forelæggelsen
Der betales et gebyr for at få lavet en vejledende udtalelse. Se gebyrets størrelse her (punkt 61, 62 og 63).
Bliver der under sagsbehandlingen tale om udgifter til eksempelvis speciallægeerklæringer, betales disse udgifter af den der har bedt om en udtalelse. Det kan derfor være en god idé at få forsikringsselskabet til at bede om udtalelsen.
En anmodning skal sendes til Arbejdsskadestyrelsen. Vi anbefaler, at du følger ”Vejledningen om forelæggelse af private erstatningssager”.
Følger du de vejledende retningslinier er der skabt en god mulighed for, at vi hurtigere kan starte på sagen.
Denne side er senest ændret den 15. marts 2010