Anmeldelse

Informationen på denne side er gældende for ulykker, der er sket før 1. januar 2004 og erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 2005

For at en tilskadekommen kan få erstatning og andre ydelser efter en ulykke eller sygdom, skal ulykken eller sygdommen anerkendes som en arbejdsskade. Se afsnittet om hvad er en arbejdsskade?

For at vi kan vurdere, om der er tale om en arbejdsskade, skal skaden anmeldes.

Arbejdsgiver
Arbejdsgiver har pligt til at anmelde visse skader. Se om arbejdsgivers pligt til at anmelde.
Arbejdsgivere kan anmelde via det elektroniske anmeldesystem - EASY.

Læger og tandlæger
Læger og tandlæger har pligt til at anmelde formodede pludselige løfteskader og erhvervssygdomme.
Læger og tandlæger kan anmelde gennem systemet "Anmeldelse af Erhvervssygdomme".

Du kan se reglerne i vores bekendtgørelse om lægers og tandlægers anmeldepligt.

Tilskadekomne selv
Som tilskadekommen har man også selv mulighed for at anmelde en skade, der er sket på arbejdet. Det skal ske inden for 1 år efter, at skadens er sket eller 1 år efter, at erhvervssygdommen er konstateret. Tilskadekomne har ret, men ikke pligt til at anmelde en arbejdsskade.

Hvem skal der anmeldes til?
Du skal enten anmelde skaden til arbejdsgivers forsikringsselskab eller til Arbejdsskadestyrelsen.

Blanketter
Borgere, som er kommet til skade og selv ønsker at anmelde deres sag til Arbejdsskadestyrelsen, kan anmelde på en af følgende blanketter:
Anmeldelse af arbejdsulykker (pdf) og Anmeldelse af erhvervssygdomme (pdf).
Blanketten udfyldes på computeren, printes ud og sendes til Arbejdsskadestyrelsen.

Hvad sker der, hvis skaden ikke anmeldes rettidigt?
Hvis skaden ikke bliver rettidigt anmeldt til arbejdsgivers forsikringsselskab eller til os, vil vi som udgangspunkt afvise sagen. Sidste frist for at anmelde en skade er 1 år efter, at ulykken er sket, eller 1 år efter, at erhvervssygdommen er konstateret.

Vi kan dog se bort fra, at fristen er overskredet, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Det vil normalt ikke blive anset for at være en særlig omstændighed, at arbejdsgiver eksempelvis ikke har overholdt sin pligt til at anmelde.

Se i øvrigt Ankestyrelsens Principafgørelse U-24-01 om praksis ved for sen anmeldelse.


Denne side er senest ændret den 23. juli 2010

EASY

Anmeldelse af erhvervssygdomme

Søg på Principafgørelser fra Ankestyrelsen

  • Søg i Ankestyrelsens Principdatabase
    Hvis du vil søge på en af de principafgørelser, der er nævnt her på siden, skriver du afgørelsens nummer (for eksempel U-3-85) i feltet "Søgeord"