Erstatning for tab af erhvervsevne
Informationen på denne side er gældende for ulykker, der er sket før 1. januar 2004 og erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 2005
Regler og principper Der er efter den ordning af erstatningsydelserne, der blev indført med loven af 1978, ingen direkte sammenhæng mellem méngrad og erhvervsevnetab, jf. herom Betænkning nr. 792/1977 vedrørende arbejdsskadeforsikring.
Denne ordning er fortsat gældende. En skade, der takseres til en méngrad på 5-8 kan korrespondere med en erstatning for tab af erhvervsevne på 50 % eller 65 %, mens omvendt en høj méngrad kan korrespondere med intet eller ringe erhvervsevnetab.
Reglerne om tilkendelse, regulering og udbetaling af erstatning for tab af erhvervsevne findes i §§ 32, 39 og 40 i lovens kap. 5 (Ydelserne) og i § 41 og 42 i lovens kap. 6 (Årslønsfastsættelsen) samt i §§ 43 og 44 i lovens kap. 7 (Erstatningsforvaltning og -udbetaling). Læs mere om erstatning for erhvervsevnetab i Arbejdsskadestyrelsens Vejledning om erstatning for tabt erhvervsevne. Læs om udbetaling af erstatning.
Erhvervsevnetabsprocent
Erhvervsevnetabet udmåles i procent. Procentsatsen angiver forholdet mellem det, som skadelidte ville kunne tjene på arbejdsmarkedet uden skaden, og det, som skadelidte formodes at kunne tjene med skaden.
Der er to momenter i bestemmelsen af erhvervsevnetabsprocenten:
1. skadelidtes erhvervssituation før (uden) skaden og 2. skadelidtes faktiske eller hypotetiske erhvervssituation efter (med) skaden.
Det vil sige, hvad skadelidte tjente før skaden (=årslønnen), hvilke konkrete avancementsmuligheder skadelidte havde før skaden, om skadelidtes løn før skaden rent midlertidigt var ekstraordinær stor og om skadelidtes erhvervsprognose før skaden var dårlig på grund af andre forhold end arbejdsskaden set i forhold til, hvad skadelidte tjener efter skaden eller vil kunne tjene efter optræning/omskoling.
Skadelidte skal begrænse sit tab ved aktivt at medvirke til omskoling og genoptræning samt genindplacering på arbejdsmarkedet. Hvis skadelidte ikke ønsker at medvirke, vil Arbejdsskadestyrelsen foretage et skøn over skadelidtes muligheder for at tjene penge ved arbejde under hensyn til skadens art og omfang, mulighederne for omskoling og optræning og under hensyn til skadelidtes evner, uddannelse, tidligere erhvervserfaring og alder, jf. § 32, stk. 2 i lovens kap. 5. Se som eksempel Sociale Meddelelser U-3-84.
Forudbestående lidelser
Forudbestående lidelser kan begrunde nedsættelse af erstatningen. Se om de formelle krav til afgørelser herom, og om betingelserne for en sådan afgrænsning af arbejdsskaden.
Tilkendelsesperiode
Løbende ydelse for tab af erhvervsevne og for tab af forsørger tilkendes med virkning fra afgørelsen og indtil udløbet af den måned, hvori den skadelidte opnår ret til folkepension med mindre ydelserne er tilkendt midlertidigt eller på år. Samtidigt med ydelsens ophør ved folkepensionsalderens indtræden udbetales en afløsningssum på 2 x den årlige løbende ydelse for skadelidte, som pensioneres ved 67-års alder, jf. §§ 32 og 36 i lovens kap. 5.
Ved lov nr. 288 af 12. maj 1999 har Folketinget i konsekvens af en finanslovsaftale om nedsættelse af pensionsalderen fra 67 år til 65 år vedtaget en ændring af lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Lovændringen indebærer, at løbende erstatning for tab af erhvervsevne og for tab af forsørger ophører, når modtageren opnår ret til folkepension som 65-årig. De personer, der er omfattet af de nye regler, bliver kompenseret for, at perioden for udbetaling af folkepension afkortes med 2 år. Det sker på den måde, at de får udbetalt et engangsbeløb på 4 gange den årlige ydelse, når de fylder 65 år og erstatningen ophører.
De nye regler gælder alene for førstegangsafgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger, der træffes den 1. juli 1999 og vedrører personer, der har ret til pension, ved 65-årsalder. Personer, der har ret til pension ved 67-årsalder får erstatning efter de hidtil gældende regler. Det samme gælder de tilfælde i hvilke der er truffet afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne og for tab af forsørger før den 1. juli 1999. Det gælder uanset, hvornår modtageren får ret til pension. Det gælder også uanset, om afgørelsen, der er truffet før 1. juli 1999 er en 0-afgørelse eller en midlertidig afgørelse.
Tilbagevirkende tilkendelse
Afgørelsen om erstatning for tab af erhvervsevne kan tillægges virkning fra et tidspunkt før afgørelsesdagen, men ikke før ulykkesdagen eller anmeldelsesdagen for erhvervssygdomme. De tilgodehavende ydelser beregnes efter taksterne på afgørelsestidspunktet, jf. § 42, stk. 4 i lovens kap. 6, og Højesterets dom af 10/6 1999.
Årsløn
Årslønnen er udtryk for skadelidtes evne til at tjene penge uden skaden. Årslønnen er den normalindtægt, som skadelidte tjente i de sidste 12 måneder forud for skaden. Hvis skadelidte ikke havde en normalindtægt, fastsættes årslønnen efter et skøn. Der er i loven fastsat en maksimalårsløn, som ikke kan overskrides ved beregningen af erstatningen. Se nærmere om årsløn i Arbejdsskadestyrelsens Vejledning om årsløn.
Regulering
Ydelserne reguleres hvert år den 1. januar. Se de nuværende satser under Aktuelle satser.
Særligt om tilskadekomstpension
Såvel offentligt som privat ansatte kan have ret til tilskadekomstpension, som beregnes efter maksimal pensionsalder (37 år), uanset faktisk optjent pensionsalder. Tilskadekomstpension udbetales på betingelse af, at arbejdsophøret skyldes den anerkendte arbejdsskade, og at der er tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne som følge af skaden. Tilskadekomstpensionen udbetales af statskassen eller af en kommunal eller privat pensionskasse. For at afbøde den dobbeltkompensation, der herved sker - især for så vidt angår yngre skadelidte med lav anciennitet - skal erhvervsevnetabserstatningen nedsættes med 2/3 af værdien af forskellen mellem den ordinære, anciennitetsbestemte pension og tilskadekomstpensionen.
Fradragsbeløbet tilgår statskassen, når skadelidte er statstjenestemand, mens beløbet skal tilgå den pågældende pensionskasse i andre tilfælde, jf. lovens § 39, stk. 3. Det samme gælder i forhold til efterladte, som har ret til pension i anledning af dødsfaldet. Se nærmere i Arbejdsskadestyrelsens Vejledning om fradrag i tjenestemandspension.
Erstatning til efterladte
Kravet på erstatning og godtgørelse efter arbejdsskadeloven går ikke i arv. Det betyder, at sagsbehandlingen stoppes, når tilskadekomne dør. Hvis vi har truffet en afgørelse om ret til erstatning for erhvervsevnetab, og tilskadekomne derefter har begæret erstatningen helt eller delvist omsat til et engangsbeløb (kapitalisering), udbetales kapitalbeløbet til boet (dog kun op til 50 procent i erhvervsevnetab, som loven giver mulighed for at kapitalisere). Hvis dødsfaldet skyldes arbejdet eller er en følge af en allerede anerkendt arbejdsskade er de efterladte berettiget til erstatning.
Denne side er senest ændret den 03. januar 2011