Udbetaling

Informationen på denne side er gældende for ulykker, der er sket før 1. januar 2004 og erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 2005

Hvilke ydelser udbetales?

Hvem skal betale

  • Behandlingsudgifter
    Behandlingsudgifter efter en arbejdsskade erstattes ved udbetaling fra den private arbejdsgivers forsikringsselskab, eller fra statsinstitutionens forsikringsenhed eller fra den selvforsikrende kommunes kasse eller fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms Sikring. Ved ophold i et EØS-land betales ydelserne af den kompetente sociale sikringsinstitution i landet.
  • Godtgørelse og erstatning
    Godtgørelse og erstatning i sager om ulykker og kortvarig skadelig påvirkning udbetales af arbejdsgiverens forsikringsselskab, eller hvis arbejdsgiveren er en selvforsikrende kommune af kommunekassen, jf. §§ 5, stk. 5 og 6, stk. 1 i lovens kap. 1 og af Arbejdsskadestyrelsen i følgende sager:
    o Sager om statsansatte, jf. §§ 5, stk. 5 og 6, stk. 1 i lovens kap. 1
    o Sager efter de særlige erstatningsordninger for personer udenfor arbejdsforhold undtagen sager om borgerligt ombud, tillidshverv og redningsaktioner
    o Sager om privathjælp under 400 timer årligt og håndsrækninger, jf. § 5, stk. 6 i lovens kap. 1.,
    o Sager om uforsikrede arbejdsgivere og ophørte virksomheder, jf. § 47, stk. 1 og 5 i lovens kap. 8.
    Ydelser i anledning af erhvervssygdomme og pludselige løfteskader, som er anmeldt den 1. januar 1999 eller senere, udbetales af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms sikring (AES), jf. lovens § 6, som affattet ved lov nr. 278 af 13. maj 1998, § 1, nr. 8 og samme lovs § 3, stk. 1 og 4. Det samme gælder ydelser i erhvervssygdomssager efter § 5, stk. 3 (nu § 5, stk. 6), § 6, stk. 3 (nu § 6, stk. 5) og § 48 (nu § 47), uanset tilfældene er anmeldt før den 1. januar 1999, jf. samme lovs § 3, stk. 10.

Hvem skal der betales til?

  • Skadelidte og efterladte
    Alle erstatningsydelser udbetales direkte til den berettigede skadelidte, efterladte, eller til andre efter den berettigedes bestemmelse i det omfang, der ikke er refusionskrav fra en kommune, regreskrav fra en erstatningsansvarlig/forsikringsselskab efter lovens § 40, stk. 2 i lovens kap. 5 eller den berettigede er umyndig. Dette gælder også, når den berettigede er repræsenteret ved advokat, idet advokatfuldmagten ikke omfatter retten til at modtage erstatningsbeløb.
  • Behandlere
    De erstatningsbeløb, som skadelidte tilkendes for udgifter til sygebehandling og hjælpemidler, som skadelidte har afholdt i anledning af skaden, kan efter skadelidtes ønske betales direkte til yderen, det vil sige lægen, fysioterapeuten, tandlægen med videre.
  • Umyndige
    Udbetaling af kapitalbeløb til umyndige sker efter reglerne om anbringelse af umyndiges midler.
  • Kommuner
    Kommuner har krav på tilbagebetaling (refusion) af ydelser efter bistandsloven og pensionsloven, når skadelidte bliver tilkendt en løbende ydelse for tab af erhvervsevne med tilbagevirkende kraft. Tilbagebetalingen skal ske hvis erstatningen dækker de sammen behov, som den sociale ydelse har dækket.
    Det kræves tillige, at den sociale ydelse er en trangsbestemt ydelse, dvs. en ydelse med forsørgelsesmæssigt sigte, som er udbetalt for at dække et behov for understøttelse, der opstod på grund af arbejdsskaden., jf. Sociale Meddelelser nr. U-2-93.
    Der kan ikke kræves refusion ud af en méngodtgørelse eller af en kapitalerstatning for tab af erhvervsevne. Der kan ikke kræves refusion for udgifter til revalidering, fordi revalidering ikke er en trangsbestemt ydelse, og fordi der er ikke tale om dobbeltforsørgelse som forudsat i § 40 i lovens kap. 5. Hvis summen af ydelserne overstiger det, som skadelidte tjente før skaden, skal kommunen nedsætte revalideringsydelsen.
    Refusionsbeløb betales til den kommune, der har udbetalt ydelserne. Kommunen varsles om udbetalingen af tilgodehavende ydelse, med opfordring til at kommunen opgør sit krav, samtidigt med at afgørelse om erstatning som løbende ydelse sendes til skadelidte. Der medsendes et skema til opgørelse af kravet. Der er ingen (sanktioneret) frist for kommunens svar.
    Kommunens regreskrav for sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 39,stk. 2 kan ikke betales af arbejdsskadeforsikringen, men må rejses mod arbejdsgiveren eller mod hans ansvarsforsikringsselskab. Forudsætningen for at kommunen kan gøre et regreskrav gældende mod en arbejdsgiver er, at arbejdsgiveren har forårsaget arbejdsskaden ved en uforsvarlig adfærd, jf. Socialministeriets vejledning nr. 83 af 7/5 1996.
  • Skadevolder
    En ansvarlig skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab kan kræve de beløb udbetalt, som skadelidte allerede har modtaget i erstatning, i det omfang erstatningen fra arbejdsskadesikringen ikke allerede er udbetalt på det tidspunkt, hvor regreskravet fremsættes, jf. § 40, stk. 2 i lovens kap. 5.
  • Arvinger
    Kravet på erstatning og godtgørelse går ikke i arv (i modsætning til krav efter Erstatningsansvarloven). Det medfører, at sagsbehandlingen stoppes, når skadelidte dør. Hvis der er udsendt afgørelse om ret til erstatning for erhvervs- evnetab, og skadelidte derefter har begæret erstatningen helt eller delvist omsat til kapital, omregnes og udbetales kapitalbeløbet til boet/arvingerne. Hvis dødsfaldets skyldes arbejdet/arbejdsskaden, er de efterladte berettiget til erstatning.
  • EØS-lande
    Naturalydelser i form af sygebehandling, hospitalsbehandling og hjælpemidler, herunder briller og proteser, som et andet EØS-lands kompetente myndigheder i anledning af en arbejdsskade har ydet arbejdstagere, der er sikret i Danmark under disse arbejdstageres ophold i landet, som udstationerede med videre, kan kræves refunderet af arbejdsskadeforsikringens institutioner, jf. artikel 63 i Forordning 1408/71, afsnit III og artikel 96 i Forordning 574/72, afsnit V samt EØS-aftalen.

Løbende ydelse eller kapital / beskatning
Méngodtgørelsen er en erstatning for ikke-økonomisk skade, som beregnes og udbetales som kapital. Taksten er fastsat i § 33 i lovens kap. 5., og reguleres årligt pr. 1. januar i reguleringsbekendtgørelsen. Se reguleringsbekendtgørelser under Satser.

Erhvervsevnetabserstatning udbetales som løbende ydelse til den skadelidte med 1/12 månedsvist forud, jf. lovens § 32, stk. 6, og indtil styrelsen har truffet en ny afgørelse efter revision eller indtil udløbet af den måned, hvori skadelidte fylder 67 år, eller indtil ydelsen bortfalder ved kapitalisering. Retten til ydelsen går ikke i arv, og udbetalingen stopper derfor ved skadelidtes død.

Skadelidte kan få den del af erstatningen, der svarer til 50 % omsat og udbetalt som kapitalbeløb. Hvis erhvervsnetabsprocenten er fastsat til mindre end 50 %, og ydelsen ikke er midlertidig, omsættes og udbetales erstatningen som et kapitalbeløb, uden ansøgning fra skadelidte. Skadelidte kan ikke vælge at lade ydelsen forblive løbende.

Beskatning
Der betales ikke indkomstskat af kapitalbeløb, som udbetales af arbejdsskadeforsikringen, jf. Ligningsvejledningen. Dette gælder også kapitalbeløb, der udbetales til berettigede med bopæl i Grønland eller på Færøerne.

Hvornår skal betalingen falde?

Forfaldstid:
Erstatninger og godtgørelser forfalder til betaling 4 uger fra datoen for underretning om beløbets tilkendelse, jf. § 44, stk. 4 i lovens kap. 7.

Midlet til gennemtvingelse af betalingen er rentetilskrivning: hvis betaling ikke er sket ved forfaldstid, pålægges der renter med 1 pct. p.a. over diskontoen. Selskabets anke af styrelsens afgørelse om erstatning har suspensiv virkning, jf. § 55, stk. 6 i lovens kap. 9.

Forskud:
Forskud på erstatning/godtgørelse i tiden indtil, der er truffet afgørelse i sagen, kan søges hos forsikringsselskabet, jf. § 31, stk. 3 i lovens kap. 5. Arbejdsskadestyrelsen kan, når der er sikkerhed for, at  den berettigede skal have en erstatning, udbetale forskud på erstatning/godtgørelse på vegne af forsikringsselskabet, jf. § 44, stk. 3 i lovens kap. 7.

Renter:
Renter for forsinket udbetaling af godtgørelse og erstatning tilskrives efter § 44, stk. 4 i lovens kap. 7, med den til enhver tid værende disconto + 1 % fra og med førstedagen efter udløbet af 4 uger fra datoen for underretningen om beløbets tilkendelse, hvilket vil sige afgørelsens dato.

I tilfælde hvor kommunen har krav på refusion for pension eller kontanthjælp, tilskrives renter fra og med 15. dagen efter kommunens endelige meddelelse om refusionskravet. Rente tilskrives uanset, om grunden til forsinkelsen er, at selskabet eller den berettigede har anket, eller der foreligger en anden årsag, for eksempel, at forsikringsselskabet ikke er enige i vores afgørelse, og derfor fremtvinger en retssag.
Rentelovens § 8 giver mulighed for tilskrivning af renter fra stævningsdagen at regne efter sagsøgers påstand. Tilskrivning af renter efter Renteloven forudsætter, at den, der mener sig berettiget, indgiver stævning og kræver renter, jr. Højesterets Dom af 10/6 1999. Arbejdsskadestyrelsen kan ikke pr. kulance betale rente, jf. Sociale Meddelelser nr. U-9-96.

I tilfælde, hvor skaden ikke har kunnet anerkendes, må den, der mener sig berettiget til en erstatning og til forrentning heraf bruge de retsmidler, som er til rådighed for borgerne: anke, klage og domstolsprøvelse. I tilfælde hvor et erstatningsbeløb er tilkendt, men ikke udbetalt skal rentetilskrivning ske efter lovens § 44, stk. 4 i lovens kap. 7.

Anke:
Anke kan medføre forsinket udbetaling af ydelser. Uanset om selskabet eller den berettigede anker, er det op til selskabet at afgøre, om erstatningsydelsen helt eller delvist skal holdes tilbage, indtil Ankestyrelsens afgørelse foreligger, eller indtil der er faldet dom eller indgået forlig i sagen.

Hvis Ankestyrelsen ændrer afgørelsen til noget mindre, skal det mindre beløb forrentes. Hvis Ankestyrelsen tiltræder afgørelsen skal det af styrelsen tilkendte beløb forrentes.

Hvis Ankestyrelsen ændrer afgørelsen til noget mere, skal alene det af Arbejdsskadestyrelsen tilkendte beløb forrentes. Det af Ankestyrelsen tilkendte yderligere beløb skal kun forrentes, hvis dette beløb ikke udbetales inden for 4-ugers fristen.

Regulering:
Erstatninger og godtgørelse beregnes efter satserne på afgørelsestidspunktet, jf. lovens § 42, stk. 4 i lovens kap. 7.

Det gælder også tilgodehavende løbende ydelse for tab af erhvervsevne samt efterbetaling, som følge af at en tidligere truffet afgørelse om årsløn eller erhvervsevnetab genoptages og ændres, jf. Højesterets dom af 10/6 1999.

Ydelserne reguleres hvert år den 1. januar. Se de nuværende og historiske takster under Satser.

Denne side er senest ændret den 13. august 2008