Sagsoplysning
Informationen på denne side er gældende for ulykker, der er sket før 1. januar 2004 og erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 2005
Sagsbehandling Arbejdsskadestyrelsen skal tilrettelægge sagsbehandlingen med henblik på sikring af:
- partsrettigheder
- opfyldelse af krav om hurtig og rationel sagsbehandling, jf. Vejledning om forvaltningsloven af 1986, cirkulæreskrivelse af 1997 om mål for hurtig sagsbehandling og Arbejdsskadestyrelsens servicedeklaration samt
- tilvejebringelse af et retvisende oplysningsgrundlag (officialprincippet).
Officialprincippet Arbejdsskadestyrelsen skal af egen drift indhente relevante oplysninger, som kan sikre en korrekt afgørelse. Styrelsen kan udsende sin rejseinspektør med det formål at besigtige den arbejdsplads, hvor ulykken skete eller erhvervssygdommen opstod og for at udspørge kolleger, værkførere og andre relevante vidner, når det ikke gennem brevveksling er muligt at fjerne tvivl om sagsforløbet.
Samtykke Grundlaget for indhentelse af oplysninger i arbejdsskadesager er den skadelidtes eller den efterladtes samtykke til at sagen behandles og til at de nødvendige oplysninger indhentes. Dette dobbelte samtykke indhentes som det første skridt i sagen. Der sker ingen yderligere behandling af sagen, før den skadelidtes eller den efterladtes samtykke foreligger.
Medvirken Den skadelidte skal medvirke til sagens oplysning ved at besvare de spørgsmål, som Arbejdsskadestyrelsen ønsker besvaret. Selvom den skadelidte har ret til at lade sig repræsentere af en anden person efter sit valg, kan styrelsen kræve, at visse spørgsmål skal besvares af den skadelidte personligt, jf. § 22, stk. 1 i lovens kap. 3. Besvarelsen af styrelsens spørgsmål sker under strafansvar efter Straffelovens § 163 om falsk erklæring i retsforhold, der vedkommer det offentlige eller, hvis forsæt hertil, efter Straffelovens § 279 om bedrageri. Styrelsen kan gennem Kammeradvokaten indkalde den skadelidte og vidner til indenretligt forhør i medfør af Retsplejelovens § 1018.
Den skadelidte skal endvidere lade sig undersøge af en læge, hvis Arbejdsskadestyrelsen finder det nødvendigt. Det er styrelsen, der bestemmer hvilket lægespeciale, der skal udføre undersøgelsen og hvilket tema undersøgelsen skal have.
Den efterladte ægtefælle/samlevers medvirken består i at besvare de spørgsmål, som Arbejdsskadestyrelsen stiller angående samlivets beståen, om fællesbørn samt om efterladtes økonomiske stilling og forsørgelsesforhold. Disse oplysninger kan til dels kontrolleres ved henvendelse til skattemyndigheden, hvortil kræves samtykke fra den efterladte og ved opslag i folkeregistret. Den efterladte må også om nødvendigt give sit samtykke til obduktion.
Hvis det ikke er muligt at få den skadelidte/efterladte til at medvirke ved sagens oplysning, vil Arbejdsskadestyrelsen så vidt muligt træffe egentlige afgørelser med sædvanlig genoptagelsesfrist efter lovens §§ 32, 33 og 34 i lovens kap. 5, og at undlade henlæggelser udover i situationer, hvor den berettigede udtrykkeligt erklærer, at vedkommende ikke ønsker en afgørelse, og i sager om dødsfald, hvori der ikke er erstatningsberettigede efterladte. Dette har Arbejdsskadestyrelsen forpligtet sig til overfor Ombudsmanden, jf. FOB 1990, side 458.
Forsikringsselskabet / Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring medvirker ved sagens oplysning i kraft af forpligtelsen til at betale sagsomkostninger.
Obduktion
Obduktion kan være påkrævet for at fastslå, om arbejdet er årsag til dødsfaldet, jf. reglerne i kap. 3 i lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v.. Obduktion til brug for en arbejdsskadesag må ikke foretages uden den/de efterladtes samtykke. Samtykket indhentes af politiet, som samtidigt gør de efterladte opmærksom på, at manglende samtykke kan betyde, at Arbejdsskadestyrelsen ikke kan tage stilling til, om de efterladte skal have erstatning. Forinden samtykke indhentes vil politiet have sikret sig, at Arbejdsskadestyrelsen ønsker obduktion.
De efterladte, fagforeningen eller andre kan ikke få foretaget obduktion på styrelsens vegne. Ved obduktionen foretages de undersøgelser, der er nødvendige for at afklare spørgsmålet om en arbejdsmæssig årsag til dødsfaldet med henblik på erstatning til de efterladte. Arbejdsskadestyrelsen bestemmer hvilke undersøgelser, der er påkrævet. Se om praksis for obduktion: Nyt om Arbejdsskader, nr. 4/1996.
Andres oplysningspligt
I følge § 21, stk. 2 i lovens kap. 3, kan Arbejdsskadestyrelsen forlange meddelt enhver oplysning, som styrelsen skønner er af betydning for sagen fra læger, sygehuse, kommunalforvaltning, arbejdstilsynet m.v.. Reglen suppleres af lægelovens § 8, om lægers pligt til at give erklæring til brug for erstatningssager om forhold, som de har kendskab til. Dette indebærer, at myndigheder, læger m.v., skal videregive oplysninger af betydning for sagen, som de er i besiddelse af. Der er ikke pligt for andre til at iværksætte egentlige undersøgelser med henblik på yderligere oplysninger.
Arbejdsskadestyrelsen har i 1995 indgået aftale med Direktoratet for Arbejdstilsynet om at Arbejdstilsynet på anmodning fra Arbejdsskadestyrelsen kan foretage undersøgelser af arbejdsplads og arbejdsforhold til brug for behandlingen af skadesager, jf. Nyt om Arbejdsskader, nr. 3/1995.
Der kan ikke kræves betaling som betingelse for at afgive oplysninger, som Arbejdsskadestyrelsen forlanger efter § 21, stk. 2 i lovens kap. 3. Dog har politi og domstole med hjemmel i lov om retsafgifter adgang til at afkræve gebyr også fra offentlige myndigheder for kopi af domsudskrifter, politirapporter mv. Denne bestemmelse udnyttes dog kun i begrænset omfang.
Arbejdsgivers pligt til at medvirke til sagens oplysning beror dels på reglerne om anmeldelse af arbejdsskader, dels på muligheden for et indenretligt forhør efter Retsplejelovens § 1018. Manglende anmeldelse er sanktioneret med bødestraf, jf. § 67, stk. 1 i lovens kap.11. Anmeldelse skal ske i de former og med de oplysninger, som chefen for Arbejdsskadestyrelsen har bestemt, jf. § 19, stk. 2 og 3 i lovens kap. 3 samt anmeldebekendtgørelsen.
Fortrolighed
Arbejdsskadestyrelsen behandler alle oplysninger fortroligt.
Denne side er senest ændret den 13. august 2008