Tjenesterejse og udstationering
Informationen på denne side er gældende for ulykker, der er sket før 1. januar 2004 og erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 2005
Udsendelse Udsendelse er et overbegreb for tjenesterejser i udlandet og udstationering. Ved udsendelse skelnes mellem udsendelse til EØS-lande, traktatlande og 3.lande.
EØS-lande EØS-lande: Arbejdstagere, der af deres arbejdsgiver udsendes til et land, der er tilsluttet EØS i kraft af EØS-aftalen, for at udføre midlertidigt arbejde forbliver sikret i Danmark. Ved midlertidigt forstås forventet højst 12 måneder eller efter forudgående aftale i indtil 36 måneder. Aftalen indgås mellem modtagerlandets myndigheder og Den Sociale Sikringsstyrelse i medfør af afs. II, art. 17 i Rådsforordning 1408/71, om social sikring af vandrende arbejdstagere. Enhver udsendelse til et EØS-land skal godkendes på blanket E 101 fra Den Sociale Sikringsstyrelse, som er den myndighed i Danmark, der er kompetent til at træffe afgørelser om lovvalg.
Læs om arbejdsskadesikring under udsendelse til et EØS-land i Vejledning om EF-regler om social sikring, hæfte 5 og om lovvalg i samme, hæfte 1.
Traktatlande
Traktatlande: Arbejdstagere, der udsendes til et land, som Danmark har indgået overenskomst med om socialsikring/arbejdsskadesikring, er sikret efter dansk lov i den periode og på de vilkår, som er fastsat i overenskomsten. For tiden har Danmark overenskomster som omfatter arbejdsskadesikring med følgende lande:
- De nordiske lande
- Israel
- Jugoslavien (Serbien og Montenegro)
- Schweiz
- Marokko
- Quebec
- Pakistan
- Tyrkiet
EF-reglerne gælder også ved udsendelse til de nordiske lande, jf. Nordisk Konvention, artikel 9 og 16. I øvrigt gælder bestemmelserne i pågældende traktat.
3.-lande
3.-lande: Forsikringsret efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade under arbejde i 3.-land er kun muligt ved udsendelse/udstationering fra en virksomhed med hjemsted i Danmark, jf. udsendelsesbekendtgørelsen.
Betingelserne er:
at udsendelsen/udstationeringen sker for virksomhedens regning og at den udsendte/udstationerede under opholdet fortsat er underlagt udsendervirksomhedens instruktioner med hensyn til arbejdets udførelse
at den udsendte/udstationerede arbejdstager havde bopæl i Danmark inden udsendelsen. Se principudtalelsen i j.nr. 91-4503- 4.
Sikringsretten består i indtil 12 måneder af opholdet i opholdslandet. Denne begrænsning gælder efter praksis ikke for udsendte i statens tjeneste. Ligestillet hermed er personer, der udsendes af foreninger, der udfører opgaver for statens eller på statens vegne, såsom Mellemfolkeligt Samvirke, Danida og Folkekirkens nødhjælp.
Det forhold, at den udsendte/udstationerede er forsikret i indtil 12 måneder under opholdet i opholdslandet, udelukker ikke, at der efter modtagerlandets lov kan være pligt til at tegne arbejdsskadeforsikring i modtagerlandet. Hvis det er tilfældet, bestemmer udsendelsesbekendtgørelsens 3, at der kun kan udbetales erstatning fra den danske arbejdsskadeforsikring i det omfang ydelserne efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade overstiger de ydelser, der tilkommer skadelidte efter ordningen i modtagerlandet.
Grønland og Færøerne
Nordisk Konvention gælder ikke i forholdet mellem Danmark og Grønland/Færøerne, idet disse områder er dele af riget.
En arbejdstager, der udsendes fra Danmark til Færøerne er sikret fra første dag på Færøerne efter de der gældende regler. Statens arbejdere på Færøerne forbliver sikret i Danmark, når de ikke tager bopæl på Færøerne. Statens tjenestemænd på Færøerne forbliver sikret i Danmark under alle omstændigheder.
Arbejdstagere på Grønland er sikret efter den Grønlandske forsikringsordning, når de har fast bopæl på Grønland, jf. anordningen om arbejdsskadesikring i Grønland.
Ambassade- og konsulatpersonale
Ambassade- og konsulatpersonale som er udsendt til tjeneste ved repræsentationer i 3.-lande forbliver socialsikret i Danmark, og der kan ikke kræves tilslutning til socialsikringen i repræsentationslandet for disse personer, jf. Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser af 18/4 1961, artikel 33 og Wienerkonventionen om konsulære forbindelser af 24/4 1963, artikel 48.
Afbrydelse af udsendelse
Ferie, afspadsering eller midlertidig hjemsendelse pga. vejrlig eller materialemangel afbryder ikke udsendelsen og forlænger derfor heller ikke forsikringsperioden. Det betyder, at arbejdstageren efter ferien m.v. igen kan rejse ud til opholdslandet med bevarelse af sikringsretten for den resterende del af 12-månedersperioden. Udsendelsen kan afbrydes ved at arbejdstageren begynder at arbejde i beskæftigelseslandet for en anden arbejdsgiver eller ved at arbejdsforholdet afbrydes på grund af anden udsendelse eller andet arbejde.
En arbejdstager kan bevare sin forsikringsret efter loven under fortløbende udsendelser til et 3.-land, når han mellem udsendelserne er beskæftiget, herunder modtager arbejdsløshedsunderstøttelse eller sygedagpenge, i Danmark i perioder på mindst 14 dage, jf. 98-4510-4/08. Arbejdsskadestyrelsens praksis er på dette punkt i overensstemmelse med Den Sociale Sikringsstyrelses praksis vedrørende udsendelse til EØS-lande.
Offentligt ansatte og personer, der udsendes på vegne af private organisationer, som udfører opgaver for den danske stat (Danida, Mellemfolkeligt Samvirke mv.) forbliver forsikret uden tidsgrænse.
Forsikringsdækningens omfang
Også aktiviteter, der under arbejde/ophold i Danmark ville blive betragtet som tilhørende privatsfæren, kan i et vist omfang betragtes som forsikringsdækket arbejde ud fra den betragtning, at arbejdet under udstationering/udsendelse udvisker forskellen mellem privatliv og arbejde. Dette gælder for indtagelse af daglige, sædvanlige måltider på restauranter og indkøb af dagligdags fornødenheder.
Den udvidede forsikringsdækning medfører, at smitsomme sygdomme, som pådrages under læge- eller hospitalsbehandling for private lidelser samt skader, forårsaget af borgerlige uroligheder i opholdslandet, kan anerkendes som arbejdsskader.
Tjenesterejser
Tjenesterejser er specielle arbejdsopgaver i ind- eller udland, hvori rejsen er en integreret del, og som derfor medfører sikring af arbejdstageren fra afgang bopælen til ankomst bopælen.
Udstationering
Udstationering medfører i modsætning til tjenesterejsen etablering af et midlertidigt hjem. Der er ingen bestemt tidsgrænse, der adskiller tjenesterejse fra udstationering. Sondringen har betydning for sikringen under daglig transport mellem logiet og arbejdsstedet, idet denne vil bortfalde, når opholdet er så langvarig, at logiet antager karakter af hjem. Afgørelsen herom beror på et skøn over de konkrete omstændigheder.
Denne side er senest ændret den 13. august 2008