Vaccinationsskader
Informationen på denne side er gældende for ulykker, der er sket før 1. januar 2004 og erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 2005
Hvem behandler vaccinationsskader
Arbejdsskadestyrelsen behandler vaccinationsskader, som er sket før 1. januar 2004.
Skader som er sket efter 1. januar 2004 behandler
Patientforsikringen.
Hvis din skade er sket
før 2004, skal du derfor anmelde den til Arbejdsskadestyrelsen.
Det kan du gøre ved at bestille følgende blanket - Anmeldelse af vaccinationsskader sket før 1. januar 2004. (
Bestilling af materialer)
Er skaden sket
efter 2004, skal du anmelde den til
Patientforsikringen.
Den dækkede personkreds Personer, der vaccineres her i landet og disses efterladte i tilfælde af, at en skade medfører døden og personer, der smittes af en vaccineret person. Det er ikke en betingelse, at den skadelidte er dansk statsborger.
Skader, der forårsages af vaccination mod kighoste, stivkrampe, difteri, polio, mæslinger, røde hunde og fåresyge samt enhver anden smitsom sygdom, der efter sundhedsministerens bestemmelse, skal være omfattet af lov om tilbud om gratis vaccination, jvf bekendtgørelse om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme m.v. Der kræves rimelig sandsynlighed for en årsagssammenhæng, jf. § 1 i lov om erstatning for vaccinationsskader.
Beviskravet henviser til den til enhver tid eksisterende lægelige viden og erfaring om forekomsten af sygdomme efter vaccination set i forhold til de samme sygdommes forekomst uden sammenhæng med vaccination. Anerkendelse af en sygdom, som ikke er kendt som eller ikke accepteres som en mulig følge af vaccination, kan derfor ikke ske. Anerkendelse af en sygdom, som også er kendt uden sammenhæng med vaccination, kan ske, hvis det ud fra tilfældets ætiologi er mere sandsynligt, at årsagen er vaccination.
Anmeldelse
Anmeldelse påhviler enhver læge, som i sin virksomhed bliver bekendt med skader, som med rimelig sandsynlighed må antages at være forårsaget af vaccination hér i landet mod en sygdom, der er omfattet af lov om gratis vaccination mod visse sygdomme, når tilfældet skønnes at kunne medføre ydelser efter loven, jf. § 3, stk. 2 i loven.
Der er ingen strafsanktioner eller tvangsmidler, der kan anvendes ved overtrædelse af anmeldepligten. Der er ingen formkrav til anmeldelsen, men Arbejdsskadestyrelsen kan kræve skriftligt samtykke og skriftlig besvarelse af spørgsmål.
Den skadelidte - eller værgen hvis den skadelidte er umyndig - kan altid rette henvendelse til Arbejdsskadestyrelsen med ansøgning om erstatning for vaccinationsskade.
Anmeldefristen er 1 år fra det tidspunkt, da de første sikre symptomer på skaden blev påvist. Arbejdsskadestyrelsen kan dispensere fra fristen, når der er særlig grund til det.
Vaccination i forbindelse med arbejde
Hvis vaccination er nødvendiggjort af arbejdet eller direkte organiseret af arbejdsgiveren, vil eventuelle skadefølger kunne anerkendes som arbejdsskade under arbejdsgivers lovpligtige arbejdsskadeforsikring, jf. § 9, nr. 1 lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Erstatning
Erstatningsydelser ydes af staten og beregnes efter reglerne i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen udbetaler erstatningsydelserne i sagerne. Se om erstatning for behandlingsudgifter, godtgørelse for varigt mén, erstatning for erhvervsevnetab samt erstatning til efterladte og om udbetaling af erstatning.
Denne side er senest ændret den 31. august 2010
Anmeldelse af vaccinationsskader
Vaccinationsskader skal anmeldes på en papirblanket, som kan bestilles her:
Bestil materiale