Forsikringspligt for ulykker / kortvarig skadelig påvirkning
Informationen på denne side er gældende for ulykker, der er sket før 1. januar 2004 og erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 2005
Reglerne om sikringspligt findes i §§ 5 - 7 i lovens kap. 1.
Hvem skal forsikres?
Enhver, der ansættes til at udføre arbejde i en arbejdsgivers tjeneste, uanset om arbejdet er lønnet eller ulønnet, midlertidigt eller varigt, herunder personer, der gør tjeneste på dansk skib.
Privat hjælp
Personer, der arbejder i privat husholdning eller i privat tjeneste i sammenlagt under 400 timer om året, skal ikke forsikres, jf. § 5, stk. 6 i lovens kap. 1.
Erstatningsydelser i anledning af ulykker/kortvarig skadelig påvirkning betales af Arbejdsskadestyrelsen med efterfølgende fordeling på samtlige godkendte forsikringsselskaber. Denne ordning omfatter også skader, der overgår personer, som yder forbigående hjælp i form af håndsrækninger udenfor erhverv.
Hvad skal forsikres?
Alt arbejde for arbejdsgiveren i Danmark, herunder arbejde som midlertidigt udsendt til udlandet, skal forsikres i medfør af § 45 i lovens kap. 8.
Der skal ikke tegnes forsikring for arbejde i privat husholdning, som ikke overstiger 400 timer årligt. Der kan tegnes forsikringer for forskellige typer arbejde for den samme arbejdsgiver i forskellige selskaber.
Hvem skal tegne forsikring?
Den private arbejdsgiver skal forsikre sit ansvar for følgerne af ulykke/kortvarig skadelig påvirkning i et godkendt forsikringsselskab, således at finansieringen af erstatningsydelser og administrationsomkostninger er sikret igennem en forsikringspolice.
Bødestraf
Manglende overholdelse af forsikringspligten er sanktioneret med bødestraf i medfør af § 67 i lovens kap. 11 (og med pligt til selvbetaling af erstatningsudgifter m.v. i medfør af § 47 i lovens kap. 8).
Bødestørrelser indstilles af styrelsen overfor politimesteren i hvert enkelt tilfælde. I praksis indstilles bøder på ikke under 2.500 kr i førstegangstilfælde og 5.000 kr. i gentagelsestilfælde.
Selvforsikring
Kommuner, der ikke har benyttet sig af retten i lovens § 5, stk. 5 til at være selvforsikrende, skal forsikre deres ansvar for følgerne af ulykke/kortvarig skadelig påvirkning i et godkendt forsikringsselskab på samme måde som private arbejdsgivere.
Statsinstitutionerne tegner ikke forsikring for følgerne af arbejdsulykker / kortvarige skadelige påvirkninger, men betaler løbende af egne kasser, jf. § 5, stk. 5 i lovens kap. 1, og Justitsministeriets cirkulære af 26. februar 1975 om statens selvforsikring.
Betaling af ydelser i sager med skadedato før 1. januar 1997 påhviler Socialministeriet.
Hvor skal forsikringen tegnes?
Forsikring skal tegnes i et godkendt (koncessioneret) forsikringsselskab, idet der kræves koncession fra Finanstilsynet til at udbyde forsikring, herunder arbejdsulykkesforsikring, jf. lov om forsikringsvirksomhed § 29.
Udenlandske selskaber udenfor EØS-området skal have etableret en filial i Danmark, førend koncession kan opnås, jf. §§ 211 og 213 i lov om forsikringsvirksomhed.
Selskaber med hjemsted i EØS-medlemslande har ifølge Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv, om harmonisering af betingelserne for udøvelse af forsikringsvirksomhed, ret til med virkning fra den 1. januar 1999 at udbyde forsikring mod følger af arbejdsulykke i Danmark, uden forudgående godkendelse fra Finanstilsynet, og uden at selskaberne etablerer en filial i Danmark. I stedet for at søge koncession i Danmark skal selskaberne anmelde deres virksomhed i Danmark til tilsynsmyndigheden i hjemlandet, hvorefter tilsynsmyndigheden underretter Finanstilsynet.
Forsikringen tegnes/ydes på de vilkår, der fremgår af lov om forsikringsvirksomhed. Præmien er fastsat efter konkurrenceforholdene og efter risikoen ved det forsikrede arbejde. Der er ingen begrænsninger for så vidt angår avance.
Hvad hæfter forsikringsselskabet for?
Arbejdsgiverens ansvar overfor de ansatte bliver ved forsikringstegningen erstattet af en forpligtelse til at betale præmie til forsikringsselskabet, som da bliver forpligtet til at afholde udgifter ved skader, der indtræffer efter policens ikrafttræden og indtil dens ophør. Selskabet kan ikke gøre regres mod en ansvarlig skadevolder, jf. lovens § 59, 1. led.
Selskabet hæfter for arbejdsgiverens ansvar, for følgerne af ulykker, der er forårsaget af arbejde hos arbejdsgiveren i forsikringstiden i overensstemmelse med Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om erstatning, uanset helbredsforringelsen først viser sig efter forsikringens ophør.
Selskabets hæftelse gælder også selvom selskabet ved forsikringstegningen er gået ud fra urigtige forudsætninger vedrørende forsikringsansvarets art og omfang, jf. § 48 i lovens kap. 8.
Erstatningsansvar
Hvis en skade er forårsaget af en handling/undladelse, der medfører erstatningsansvar efter erstatningsansvarsloven hæfter arbejdsskadeforsikringsselskabet endeligt, idet regres er udelukket, jf. § 59 i lovens kap. 11. Skadelidte kan kræve eventuel resterstatning fra skadevolder efter Erstatningsansvarsloven.
Sygebehandling
Selskabet hæfter ikke for udgifter til sygebehandling, der efter lov om sygesikring eller lov om sygehusvæsen, skal betales af amterne, kommunerne eller Sundhedsministeriet.
Det gælder også for krav om refusion af sådanne udgifter som fremsættes af et andet EØS-medlemsland.
Ophørt arbejdsgiver
I medfør af § 47, stk. 5 i lovens kap. 8, hæfter selskabet for skadesfølgerne, selvom disse først viser sig på et tidspunkt, da arbejdsgiveren er ophørt.
Udgifterne til erstatninger samt sagsomkostninger i sager, hvor arbejdsgiveren er ophørt, og hvor det ikke er muligt med anvendelse af rimelige ressourcer at finde frem til det forsikringsselskab, der skulle have afholdt sagens omkostninger, fordeles på samme måde som i sager om privathjælp efter § 5, stk. 6 i lovens kap. 1.
Ophørt forsikringsselskab
Hvis et forsikringsselskabs koncession tilbagekaldes, jf. § 49 i lovens kap. 8, og selskabets forsikringsbestand ikke overtages af et andet selskab, skal bestanden overdrages til Arbejdsskadestyrelsen, som herefter udbetaler erstatninger i opstående skadesager med efterfølgende fordeling efter § 5, stk. 6. Forsikringsselskabets hensættelser vedrørende forsikringsbestanden fordeles på samme måde.
Hvem betaler for den uforsikrede arbejdsgiver?
Arbejdsskadestyrelsen udbetaler erstatningsydelserne på de godkendte forsikringsselskabers vegne, hvis arbejdsgiveren ikke har tegnet en ulykkesforsikring, der dækker på skadetidspunktet. Herefter gør Arbejdsskadestyrelsen regreskrav gældende mod arbejdsgiveren, som hæfter for udbetalte erstatningsydelser og administrationsbidrag, jf. § 47 i lovens kap. 8.
Arbejdsgiveren hæfter dog kun for administrationsbidrag i sager med skadedato den 1. juli 1996 eller senere, jf. lov nr. 493 af 12/6 1996, § 1, nr. 13 og § 2.
De beløb, der indbetales af arbejdsgiveren godskrives forsikringsselskaberne ved næstfølgende fordeling, jf. fordelingsbekendtgørelsen.
Kan man tegne frivillig forsikring?
Der er ikke adgang til at tegne frivillig forsikring for sig selv eller andre med den virkning, at Arbejdsskadestyrelsen får pligt til at træffe afgørelser efter loven. Der kan tegnes forsikring på "arbejdsskadelignende vilkår" i forsikringsselskaberne, men eventuelle konflikter må afgøres på grundlag af en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen, jf. § 66 i lovens kap. 11 eller indbringes for en domstol.
Fiskere
Fiskere, der har den væsentligste del (3/5) af deres indtægter ved personligt fiskeri, kan tegne forsikring for sig selv, jf. lovens § 5, stk. 3.
Konsekvensen af manglende (ikke-tegnet/misligholdt og opsagt) forsikring er, at der ikke udbetales erstatning for skaden.
Skal kirkerne tegne forsikring?
Kirker er ikke egentlige statsinstitutioner, men udgør på visse punkter en del af den statslige forvaltning. Derfor er de omfattet af statens selvforsikring for så vidt angår præster og biskopper med mere.
Det betyder, at der ikke skal tegnes forsikring mod følger af ulykker/kortvarig skadelig påvirkning for disse ansattes vedkommende.
Der skal derimod tegnes forsikring for det af menighedsrådene ansatte personale (kordegn, graver, organist m.m.).
Alle kategorier af ansatte skal sikres mod følger af erhvervssygdomme/løfteskader i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Københavns og Frederiksbergs kirker
Efter tidligere lovgivning (ulykkesforsikringslovens § 15, stk. 13) kunne socialministeren efter Direktoratets indstilling fritage forsikringspligtige arbejdsgivere for at afgive deres risiko til et forsikringsselskab mod, at arbejdsgiveren stillede en passende sikkerhed.
Sådan fritagelse kan ikke gives efter nugældende lov, men opretholdes efter lovens § 74 for de københavnske og frederiksbergske kirkers vedkommende.
Denne side er senest ændret den 15. januar 2009