Kontaktperson for fagforeninger

Arbejdsskadestyrelsen har en kontaktpersonordning for fagforeninger. Du kan bruge ordningen til at få direkte adgang til en kontaktperson i styrelsen.
Kontaktpersonen i Arbejdsskadestyrelsen vil også kunne henvende sig til en kontaktperson i jeres organisation.

Ordningen skal give mulighed for at både fagforeningen og Arbejdsskadestyrelsen altid ved, hvem de hurtigt kan henvende sig til med spørgsmål eller information i en arbejdsskadesag. 

Vi har oprettet ordningen, da det er vores erfaring, at en direkte kontakt ofte kan hjælpe med at skabe et hurtigt overblik for begge parter i omfattende sager. Det kan i sidste ende være med til at forkorte sagsbehandlingstiden til gavn for de tilskadekomne.

Vi lægger op til, at fagforeningerne bruger ordningen, når de sidder med ”tunge” sager. Det kan eksempelvis være sager, hvor det er svært at få overblik over sagsforløbet via den elektroniske aktindsigt ”Se Sag”.

Ordningen er ikke tænkt som en erstatning for den daglige kontakt til styrelsen. Spørgsmål, der kan klares ved almindelig kontakt i telefontiden eller via breve og e-mails, bør stadig håndteres gennem de kanaler.

Tilmeld dig ordningen
Hvis du vil vide mere eller tilmelde dig ordningen, kan du kontakte os.

Hvis du vil tilmelde dig ordningen, skal du huske at oplyse:

  • Hvilken fagforening samt lokalafdeling, du er fra
  • Navn, direkte telefonnummer og mailadresse på kontaktpersonen
  • Eventuelt - tidspunkter hvor man bedst kan træffe kontaktpersonen

Denne side er senest ændret den 13. oktober 2010