Nyttig viden

Du er her:Forside - Arbejdsskadestyrelsen » Nyttig viden » Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Her på siden er de spørgsmål, vi oftest bliver stillet i Arbejdsskadestyrelsen.
Du finder de enkelte spørgsmål ved at bruge kategorierne herunder.

Hvornår er en skade en arbejdsskade?
- Er skader, der opstår på vej til og fra arbejde omfattet af lov om arbejdsskadesikring?
  Svar: Skader der opstår på vej til og fra en fast arbejdsplads er ikke umiddelbart dækket af arbejdsskadeloven, fordi arbejdsgiver ikke har ansvaret for denne transport. Der er dog undtagelser fra denne regel.
  - Læs mere - transport til og fra arbejde
- Kan man være dækket af arbejdsskadeloven, hvis man hjælper sin nabo eller udfører vennetjenester?
  Svar: Ja, man kan godt være dækket af arbejdsskadeloven, hvis arbejdet har varet kort tid, og selvom man ikke får løn for det. Der kræves kun, at den ene person kan anses for at være antaget til at arbejde af den anden, og at arbejdet har et vist omfang.
  
  Læs mere:
  - Vennetjenester og håndsrækninger
- Er medarbejdere, der sammen med kolleger deltager i et kursus i teambuilding, omfattet af loven?
  Svar: Hvis medarbejderne deltager i et kursus i teambuilding eller lignende, der er arrangeret af arbejdsgiveren, og der er pligt for medarbejderne til at deltage, så er medarbejderne dækket af loven under kurset. Det er dog en forudsætning, at skaden sker i tilknytning til kursusaktiviteten.
  - Læs mere – arbejdsskadesikring ved kurser
- Er en medarbejder, der sammen med kolleger deltager i et socialt arrangement med arbejdskolleger omfattet af loven?
  Svar: Hvis medarbejderne deltager i et socialt arrangement, som arbejdsgiveren har arrangeret og betalt for, og det forventes at medarbejderne deltager i arrangementet, så vil medarbejderne være omfattet af loven, hvis skaden sker i tilknytning til arrangementet. Hvis en skade sker under leg eller i kådhed, er skaden ikke omfattet af loven.
  - Læs mere – arbejdsskadesikring ved personalefester
- Hvad er en arbejdsskade?
  - Hvad er en arbejdsskade?
    Svar: En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber: Arbejdsulykker og erhvervssygdomme.
    
    For at skaden kan anerkendes som en arbejdsskade efter arbejdsskadeloven, skal skaden være sket, mens du arbejdede for en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.
    Samtidig skal skaden være sket på grund af dit arbejde - eller de forhold som arbejdet foregår under.
    
    Læs mere:
    - Hvad er en arbejdsskade?
    - Er du og skaden omfattet af arbejdsskadeloven?
  - Hvad er en arbejdsulykke?
    Svar: En ulykke er en fysisk eller psykisk skade, som sker efter en hændelse eller påvirkning. Hændelsen eller påvirkningen skal være pludselig eller vare højst 5 dage.
    - Læs mere om arbejdsulykker
  - Hvad er en erhvervssygdom?
    Svar: En erhvervssygdom er en sygdom eller lidelse, som opstår efter bestemte fysiske eller psykiske påvirkninger under arbejdet.
    - Lær mere om erhvervssygdomme
  - Hvad er forskellen på en ulykke og en erhvervssygdom?
    Svar: En ulykke skyldes en påvirkning af højst 5 dages varighed, mens en erhvervssygdom først opstår efter længere tids påvirkning på arbejdet.
    - Læs mere - hvad er en arbejdsskade?
- Er du og skaden omfattet af arbejdsskadeloven?
  - Jeg er blevet kørt ned på vej til arbejde - er jeg omfattet af arbejdsskadesikringsloven?
    Svar: Som udgangspunkt er du ikke omfattet af loven, da du ikke var på arbejde, da skaden skete. Der kan være konkrete forhold, som betyder, at du alligevel er omfattet af loven, for eksempel hvis du har været på tilkaldevagt eller har udført et tjenstligt ærinde for din arbejdsgiver.
    
    Læs mere:
    - Transport til og fra arbejde
  - Jeg er selvstændig, er jeg omfattet af arbejdsskadesikringsloven?
    Svar: Nej. Du er kun omfattet af arbejdsskadesikringsloven, hvis du har tegnet en forsikring, der gælder for dig som selvstændig erhvervsdrivende.
    
    Læs mere:
    - Selvstændige og arbejdsskader
  - Jeg er medhjælpende ægtefælle, er jeg omfattet af arbejdsskadesikringsloven?
    Svar: Nej. Du er kun omfattet af arbejdsskadesikringsloven, hvis der er tegnet en selvstændig arbejdsskadeforsikring for dig som medhjælpende ægtefælle.
    Det gælder, selvom du er ansat som lønmodtager i virksomheden, har en skriftlig lønaftale, indbetaler A-skat og har de samme vilkår som virksomhedens øvrige ansatte.
    
    Læs mere:
    - Arbejdsskader og medhjælpende ægtefæller
  - Jeg har hjulpet min nabo med at save brænde og er kommet til skade. Er det en arbejdsskade?
    Svar: Det kan det være, hvis det arbejde, du udførte, kan anerkendes som en håndsrækning.
    
    Læs mere:
    - Arbejdsskadeloven og vennetjenester / håndsrækninger
Anmeldelse af arbejdsskader
- Hvem skal anmelde arbejdsulykker, og er der nogen frist for anmeldelse?
  Svar: Det er arbejdsgiveren, der snarest muligt og senest 9 dage efter skaden skete, skal anmelde en arbejdsulykke til det forsikringsselskab, hvor han/hun har tegnet lovpligtig arbejdsskadesikring.
  Forsikringsselskabet behandler sagen i første omgang, men hvis skaden giver varige følger (for eksempel mén), bliver sagen sendt videre til os. Du kan også selv bede om, at få sagen sendt til behandling hos os.
  
  Du har en frist på 1 år fra skaden skete til at anmelde en skade, hvis din arbejdsgiver ikke har anmeldt den.
  
  Hvis du er i tvivl, om en arbejdsskade er anmeldt, så spørg din arbejdsgivers forsikringsselskab.
  
  Læs mere:
  - Hvordan anmeldes en arbejdsskade?
- Hvad gør man, når arbejdsgiveren ikke vil anmelde en skade, som er opstået under arbejde for arbejdsgiveren?
  Svar: Hvis arbejdsgiveren ikke vil anmelde arbejdsskaden til sit forsikringsselskab, så skal du selv sørge for, at skaden bliver anmeldt til os, eventuelt med hjælp fra dit fagforbund, hvis du er medlem af sådan et.
  
  Læs mere:
  Hvordan anmeldes en arbejdsskade?
- Hvem skal anmelde erhvervssygdomme, og er der nogen frist for anmeldelse?
  Svar: Det er din praktiserende læge, der skal anmelde en formodet eller konstateret erhvervssygdom til Arbejdsskadestyrelsen.
  Din læge har pligt til at anmelde en sygdom snarest muligt og senest 9 dage efter, at lægen er blevet opmærksom på, at sygdommen kan være forårsaget af arbejdet.
  Du kan også selv anmelde en sygdom. Det skal ske senest et år efter, at du er blevet opmærksom på, at sygdommen kan skyldes dit arbejde. Hvis du er i tvivl, om din sygdom er anmeldt, kan du kontakte Arbejdsskadestyrelsen.
  
  Læs mere:
  - Hvordan anmeldes en arbejdsskade?
  - Er min arbejdsskade anmeldt?
- Hvordan får jeg fat i en anmeldeblanket?
  Svar: Du kan hente en anmeldeblanket på vores hjemmeside – www.ask.dk under udgivelser og blanketter.
  - Blanketter
    Der er en anmeldeblanket til brug for anmeldelser af ulykker og en anden anmeldeblanket til brug for anmeldelse af sygdomme.
  Arbejdsgivere har pligt til at anmelde arbejdsulykker elektronisk via anmeldesystemet "EASY".
  Læger og tandlæger har pligt til at anmelde erhvervssygdomme elektronisk via "Anmeldelse af Erhvervssygdomme".
  - EASY - elektronisk anmeldelse af arbejdsulykker
  - Anmeldelse af Erhvervssygdomme på www.erhvervssygdomme.dk
- Hvordan anmeldes en arbejdsskade?
  - Er der en bestemt blanket eller formular, jeg skal bruge, når jeg anmelder en arbejdsulykke?
    Svar: Nej. Der findes en blanket, man kan bruge, når man anmelder en arbejdsulykke, men det er ikke et krav, at man bruger den. Et brev med navn og adresse på arbejdsgiveren og en beskrivelse af hændelsen er nok.
    Det er dog altid en fordel for os, hvis du anmelder på den anmeldeblanket, du finder her på hjemmesiden. Ved at bruge blanketten sikrer du, at vi får de oplysninger, vi i første omgang skal bruge for at starte behandlingen af din sag.
    - Anmeldeblanketter
    Arbejdsgivere, læger og tandlæger har dog pligt til at anmelde arbejdsskader elektronisk.
    - Læs mere om den obligatoriske digitale anmeldelse af arbejdsskader for arbejdsgivere, læger og tandlæger
  - Hvor skal anmeldelsen sendes hen
    Svar: Anmeldelsen skal enten sendes til os eller til din arbejdsgivers forsikringsselskab.
    - Kontaktoplysninger - Arbejdsskadestyrelsen
  - Hvordan kan jeg vide, at I har modtaget min anmeldelse?
    Svar: Du vil få et kvitteringsbrev fra os, når vi har modtaget din anmeldelse. Vi sender brevet til dig senest 5 dage efter, vi har modtaget anmeldelsen.
    
    Læs mere:
    - Er min arbejdsskade anmeldt?
  - Jeg er kommet til skade ved en ulykke på mit arbejde - hvem skal anmelde ulykken?
    Svar: Din arbejdsgiver har pligt til at anmelde hændelsen til sit forsikringsselskab. Du har desuden selv ret til at anmelde hændelsen til os.
    
    Læs mere:
    - Hvordan anmeldes en arbejdsskade?
  - Jeg vidste ikke, at skaden skulle anmeldes. Kan I se bort fra fristen for anmeldelse senere end 1 år efter skaden?
    Svar: Nej. Manglende kendskab til loven er ikke en rimelig grund til at dispensere. Det princip gælder generelt inden for dansk lovgivning. Der skal derfor være andre særlige grunde til, at hændelsen ikke er blevet anmeldt rettidigt.
    
    Læs mere:
    Frister for anmeldelse og forældelse
  - Kan jeg anmelde en arbejdsskade elektronisk?
    Svar: Nej. Indtil videre er det kun læger og arbejdsgivere, som kan anmelde arbejdsskader elektronisk.
    
    Læs mere:
    Anmeld skade
  - Må min arbejdsgiver få aktindsigt i hele min arbejdsskadesag?
    Svar: Nej. Han/hun må kun få oplysninger, der vedrører virksomheden. Kun i de særlige tilfælde, hvor din arbejdsgiver ikke har tegnet den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, har han/hun partsstatus i sagen, og han/hun kan få en kopi af sagens akter undtaget strengt personlige oplysninger uden betydning for arbejdsskaden.
    
    Læs mere:
    - Hvem er parter i min sag?
  - Min skade er for sent anmeldt - hvad sker der nu?
    Svar: Vi har mulighed for at dispensere fra anmeldelsesfristen, men der er skrappe betingelser for det. Der skal være en rimelig grund til, at skaden ikke er rettidigt anmeldt. Det skal desuden være dokumenteret, at der er sket en ulykke, og at ulykken er årsag til generne i dag. Endelig skal ulykken have haft erstatningsberettigede følger i form af mén, behandlingsudgifter eller tab af erhvervsevne.
    
    Hvis vi vurderer, at de betingelser er opfyldt, kan vi anerkende ulykken, selv om den er for sent anmeldt.
    Hvis vi vurderer, at vi ikke kan dispensere fra anmeldelsesfristen, afviser vi ulykken - også selv om der ikke er tvivl om, at den har fundet sted, og at den er årsag til dine gener i dag.
    
    Læs mere:
    - Hvordan anmeldes en arbejdsskade?
Spørgsmål om erstatning og dækning af behandlingsudgifter
- Kan man få dækket udgifter til behandling og/eller genoptræning under sagsbehandlingen?
  - Kan jeg få dækket udgifter til fysioterapi, inden jeg har fået behandlingerne?
    Svar: Nej, men du kan efter behandlingen sende dine regninger til forsikringsselskabet. Du kan dog bede om at få et forhåndstilsagn, inden du starter behandlingen, så du er sikker på at få dækket dine udgifter.
    
    Læs mere:
    Udgifter til behandling, medicin, hjælpemidler med videre
  - Kan man få dækket udgifter til behandling og/eller genoptræning under sagsbehandlingen?
    Svar: Hvis en skade kan anerkendes som en arbejdsskade, kan du i et vist omfang få dækket udgifter til behandling og/eller genoptræning, som i forvejen er tilskudsberettiget fra den offentlige sygesikring. Regningerne skal sendes til din arbejdsgivers forsikringsselskab.
    
    Læs mere:
    - Udgifter under sagens behandling
  - Når jeg har regninger på behandling, hjælpemidler eller medicin, hvem skal jeg så sende dem til?
    Svar: Regningerne skal du sende til din arbejdsgivers forsikringsselskab, som kan vælge at dække dine udgifter. Hvis forsikringsselskabet ikke vil dække dine udgifter, kan du bede om, at vi tager stilling til, om du er berettiget til at få dækket udgifterne efter arbejdsskadeloven.
    
    Læs mere:
    Udgifter til behandling, medicin, hjælpemidler med videre
- Hvilken erstatning kan du få ved arbejdsskader?
  - Hvad er en kapitaliseringsfaktor?
    Hvad er en kapitaliseringsfaktor?
    
    Svar: Det er en lovbestemt omregningsfaktor, som vi anvender, når en fremtidig løbende ydelse skal udbetales som en engangserstatning.
    - Læs mere - kapitaliseringsfaktorer
  - Hvad er godtgørelse for varigt mén?
    Svar: Godtgørelse for varigt mén er en økonomisk kompensation for en arbejdsskades varige følger i din hverdag. Vi vurderer dit varige mén ud fra din skades omfang (De gener skaden giver dig i dagligdagen).
    - Læs mere - godtgørelse for varigt mén
    - Beregn selv - find mén og beregn godtgørelse
  - Hvad er tab af erhvervsevne?
    Svar: Tab af erhvervsevne er et udtryk, som bruges, når vi ser på, om en arbejdsskade har påvirket dine muligheder for at tjene penge ved arbejde.
    Hvis en arbejdsskade forringer dine muligheder for at tjene penge ved arbejde, kan du have ret til en erstatning for tab af erhvervsevne.
    - Læs mere - erstatning for tab af erhvervsevne
    - Beregn selv
  - Hvem udbetaler min erstatning?
    Svar: Det gør din arbejdsgivers forsikringsselskab. Det samme gælder omkostningerne ved, at sagen bliver behandlet hos os.
    Hvis du har spørgsmål til selve udbetalingen, kan du kontakte forsikringsselskabet.
  - Hvilke typer erstatning kan jeg få, hvis jeg får en arbejdsskade?
    Svar: Efter arbejdsskadeloven kan du få forskellige typer erstatning. Du kan få godtgørelse for varigt mén og erstatning for tabt erhvervsevne.
    Læs mere:
    Erstatninger for arbejdsskader der er omfattet af arbejdsskadeloven
  - Hvis jeg anker ménafgørelsen, får jeg så den fastsatte godtgørelse udbetalt fra min arbejdsgivers forsikringsselskab alligevel?
    Svar: Ja.
  - Hvis min arbejdsgivers forsikringsselskab klager, kan jeg så få erstatningen eller godtgørelsen udbetalt alligevel?
    Svar: Nej. Forsikringsselskabets klage betyder, at beløbet ikke skal udbetales, før klagesagen er afgjort. Du kan dog i nogle tilfælde få et forskud udbetalt. Tal med forsikringsselskabet om det.
  - Hvor lang tid går der, fra I har truffet afgørelsen, til jeg får min erstatning?
    Svar: En erstatning bliver normalt udbetalt inden fire uger efter, at afgørelsen er truffet. Hvis ikke det sker, har du ret til renter fra forsikringsselskabet.
    Hvis forsikringsselskabet anker vores afgørelse, bliver udbetalingen udsat, så længe Ankestyrelsen behandler sagen.
    Hvis du vil vide mere om udbetaling af din erstatning, kan du kontakte forsikringsselskabet.
    
    Læs mere:
    Frister for udbetaling af erstatning
  - Hvorfor løber erstatningen for tab af erhvervsevne ikke fra det tidspunkt, hvor jeg kom til skade?
    Loven fastsætter, at erstatningen for tab af erhvervsevne skal løbe fra det tidspunkt, hvor din erhvervsevne er afklaret, dog tidligst fra anmeldelsestidspunktet.
    Vi kan derfor ikke lade erstatningen løbe fra før anmeldelsen, og hvis din erhvervsevne først er afklaret på et senere tidspunkt, lader vi erstatningen løbe fra den dato.
    - Læs mere - erstatning for tab af erhvervsevne
  - Hvorfor skal I have besked, hvis der sker ændringer i min helbreds- eller arbejdsmæssige situation?
    Svar: Hvis du modtager en løbende erstatning for en arbejdsskade, skal vi have besked, hvis der sker ændringer i forhold til din økonomi og din arbejdssituation. Det kan nemlig medføre en ændring i din ret til erstatning.
    Du har pligt til at give os besked, hvis du får en højere indtægt end den, din erstatning er beregnet ud fra. Hvis du tjener flere penge, bliver din erstatning sat ned eller stopper helt.
    Modsat skal du også give os besked, hvis du ønsker din sag genoptaget, fordi følgerne af din skade har forværret dit helbred yderligere, eller hvis din skade betyder, at du bliver dårligere stillet arbejdsmæssigt. Det kan eventuelt medføre en højere erstatning.
    
    Læs mere:
    Genoptagelse af spørgsmålet om erstatning
    Vil du have din sag genoptaget, kan du bruge vores blanket til genoptagelse
  - I min afgørelse om tab af erhvervsevne har I fastsat en årsløn. Hvad er det?
    Svar: Årslønnen er et udtryk for din indtjeningsevne, da du kom til skade.
    Vores udgangspunkt er, hvad du kunne tjene året forud for skaden. Der er dog et maksimumbeløb for årslønnen i arbejdsskadesikringsloven.
    - Læs mere - fastsættelse af årsløn
  - Jeg modtager sygedagpenge. Kan jeg få erstatning for tab af erhvervsevne nu?
    Svar: Nej. Når du er på sygedagpenge, er din erhvervsmæssige situation ikke afklaret.
    Derfor kan vi ikke vurdere dit tab af erhvervsevne endnu. Men i situationer, hvor du tidligere havde en høj indkomst, og hvor skaden har alvorlige følger for din evne til at tjene penge, kan vi fastsætte dit tab af erhvervsevne efter et skøn, selv om du stadig er sygemeldt.
    - Læs mere - erstatning for tab af erhvervsevne
  - Jeg skal tage medicin resten af livet, kan jeg få dækket disse udgifter?
    Svar: Arbejdsskadeloven giver mulighed for, at du kan få dækket fremtidige udgifter til behandling, medicin, hjælpemidler med videre.
    Hvis du har ret til få dækket fremtidige udgifter, får du udbetalt et engangsbeløb. Det er din arbejdsgivers arbejdsskadeforsikringsselskab, der tager til stilling til dette.
    Du skal derfor kontakte forsikringsselskabet, hvis du vil have dækket fremtidige udgifter til behandling, medicin, hjælpemidler med videre.
    Hvis du er uenig i forsikringsselskabets beslutning om dækning af fremtidige behandlingsudgifter, kan du bede Arbejdsskadestyrelsen om at træffe en afgørelse. Er du uenig i Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, kan du klage over denne til Ankestyrelsen.
    
    Læs mere:
    Udgifter til behandling, medicin, hjælpemidler med videre
  - Kan jeg få dækket mine behandlingsudgifter?
    Svar: Det afhænger af, hvilke behandlinger du har fået.
    Udgifterne dækkes kun, hvis behandlingerne er nødvendige for at sikre den bedst mulige helbredelse af din arbejdsskade. Desuden skal behandlingerne være tilskudsberettigede, og de må ikke dækkes fuldt ud af andre.
    Typisk kan du få dækket behandlinger hos fysioterapeut, kiropraktor og psykolog samt medicinudgifter.
    Udgifter til alternativ behandling, behandling på privathospitaler og behandling på privatklinikker kan ikke dækkes.
    Regninger skal i første omgang sendes til din arbejdsgivers arbejdsskadeforsikringsselskab, så afgør de, hvad der kan dækkes.
    Hvis du vil være sikker på, at en bestemt behandling kan dækkes, skal du sørge for at få en forhåndsgodkendelse fra forsikringsselskabet.
    
    Læs mere:
    - Udgifter til behandling, medicin, hjælpemidler med videre
  - Kan jeg få erstattet tabt arbejdsfortjeneste efter arbejdsskadeloven?
    Svar: Nej, men du kan muligvis få erstattet tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven.
    - Læs mere - udgifter du ikke kan få dækket efter arbejdsskadeloven
    - Læs mere - erstatning gennem erstatningsansvarsloven ved arbejdsskader
  - Kan jeg få godtgørelse for svie og smerte efter arbejdsskadeloven?
    Svar: Nej, men du kan muligvis få godtgørelse for svie og smerte efter erstatningsansvarsloven.
    
    Læs mere:
    - Om forholdet til erstatningsansvarsloven
  - Skal jeg betale skat af min erstatning?
    Svar: Det afhænger af, hvordan din erstatning bliver udbetalt.
    En løbende ydelse for tab af erhvervsevne er skattepligtig, mens en engangserstatning ikke er skattepligtig.
    - Læs mere - erstatninger og skat
Arbejdsskader ved hjælp i private hjem og ved vennetjenester
- Hvem betaler udgifterne i forbindelse med en eventuel arbejdsskade, der opstår under arbejde i en privat husholdning?
  
  Svar: Hvis der opstår en skade i forbindelse med arbejde i privat husholdning (400 timers reglen) dækker Arbejdsskadestyrelsen udgifterne.
  Efterfølgende bliver udgifterne fordelt ligeligt på alle de forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikringer.
- Kan man være dækket af arbejdsskadeloven, hvis man hjælper sin nabo eller udfører vennetjenester?
  Svar: Ja, man kan godt være dækket af arbejdsskadeloven, hvis arbejdet har varet kort tid, og selvom man ikke får løn for det. Der kræves kun, at den ene person kan anses for at være antaget til at arbejde af den anden, og at arbejdet har et vist omfang.
  - Læs mere - vennetjenester og håndsrækninger
- Skal man tegne arbejdsskadesikring for en au pair pige og andre, der yder hjælp i en privat husholdning (400 timers reglen)?
  Svar: Hvis en familie ansætter en au pair pige til at hjælpe med børnepasning og lettere arbejde i den private husholdning, skal der ikke tegnes arbejdsskadeforsikring, så længe arbejdet i den private husholdning ikke overstiger 400 timer i et kalenderår.
  Hvis familien også ansætter en gartner, en vinduespudser og/eller en chauffør og det samlede arbejde overstiger 400 timer i et kalenderår, så skal der tegnes lovpligtig arbejdsskadesikring for alle ansatte.
  - Læs mere – forsikringspligt for hjælp i private hjem
- Hvad er forskellen på frivilligt arbejde og frivillig indsats?
  Svar: Frivilligt arbejde er omfattet af loven, men det er frivillig indsats ikke. For at noget kan kaldes frivilligt arbejde, kræver det blandt andet, at arbejdet har en nytteværdi, og at der er et ansættelseslignende forhold. Eksempler på frivilligt arbejde kan være: Indsamlinger, frivillige i genbrugsbutikker, visse frivillige figuranter til katastrofeøvelser, forsøgspersoner med videre.
  
  Hvis noget defineres som frivillig indsats er det blandt andet fordi, at indsatsen er defineret så løst, at der ikke er tale om et ansættelseslignende forhold og arbejdet ikke resulterer i en konkret nytteværdi. Eksempler på frivillig indsats kan være: Besøgsvenner, besøgshunde, forsøgspatienter med videre.
  - Mere om frivilligt arbejde og frivillig indsats
  - Notat om frivilligt arbejde
Spørgsmål fra selvstændige
- Er selvstændige erhvervsdrivende omfattet af lov om arbejdsskadesikring?
  Svar: Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller er som hovedregel ikke omfattet af lov om arbejdsskadesikring. Fra 1. januar 2004 kan selvstændige dog sikre sig selv og medarbejdende ægtefælle ved at tegne arbejdsskadesikring i et forsikringsselskab og tilmelde sig AES. Du kan læse mere om det www.atp.dk.
  - Læs mere – information til selvstændige
- Hvordan skal jeg forsikre mig, når mit selskab er registreret som et ApS, et A/S, eller et AmBa/SmBa?
  Svar: Virksomheder, der er registreret som ApS, A/S et AmBa, SmBa eller andre selskaber med begrænset ansvar skal tegne arbejdsskadesikring for de ansatte, men også for direktøren, selvom direktøren eventuelt ejer selskabet.
  
  Læs mere:
  Information til selvstændige
Hvordan skal foreninger sikre sig ved arbejdsskader?
- Skal en forening tegne arbejdsskadesikring for foreningens medlemmer? - herunder medlemmer, der påtager sig frivilligt socialt arbejde?
  Svar: Foreninger skal som udgangspunkt ikke tegne arbejdsskadesikring for foreningens medlemmer, herunder frivillige så længe medlemmerne og de frivillige arbejder i overensstemmelse med foreningens formål og vedtægter.
  Hvis et medlem eller en frivillig påtager sig et stykke arbejde, som ligger ud over, hvad der kan forventes af medlemmet/den frivillige, og hvis arbejdet normalt ville kræve, at foreningen hyrede en sagkyndig person, så skal foreningen i denne situation tegne arbejdsskadesikring.
  
  Læs mere:
  - Foreningsarbejde og arbejdsskader
  - Vejledning om foreningers pligt til at tegne arbejdsskadeforsikring (pdf)
- Hvornår skal en forening arbejdsskadesikre personer, der udfører opgaver for foreningen?
  Svar: Det skal foreningen, når
  1) Foreningen har indgået en egentlig ansættelsesaftale med en person (for eksempel en vicevært eller rengøringsassistent)
  2) Et medlem eller ikke-medlem udfører opgaver, der går ud over, hvad man normalt kan forvente af et medlem af foreningen
  3) Et bestyrelsesmedlem (eller andet medlem med særligt betroede opgaver), udfører opgaver, der går ud over, hvad man normalt kan forvente af et bestyrelsesmedlem (eller af et medlem med særligt betroede opgaver)
  
  Foreningen har pligt til at arbejdsskadesikre personerne både mod ulykker og mod erhvervssygdomme.
  - Læs mere - foreninger og arbejdsskader
- Hvad forstår man ved en forening?
  Svar: En forening er en organiseret sammenslutning, der består af frivillige private medlemmer. Der kan godt være en skiftende medlemskreds. Medlemmerne deltager i foreningen for at opnå et fælles mål.
- Hvad forstår man ved at ”arbejdsskadesikre” en person?
  
  Svar: Herved forstår man:
  
  1) At foreningen skal tegne en lovpligtig arbejdsskadeforsikring for arbejdsulykker, og
  
  2) At foreningen skal betale et bidrag til AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) for at sikre personerne mod erhvervssygdomme.
- Skal foreningen også tegne lovpligtig arbejdsskadeforsikring for arbejdsulykker, hvis hovedorganisationen har tegnet en lovpligtig kollektiv arbejdsskadeforsikring på foreningernes vegne?
  
  Svar: Nej – hvis foreningen er medlem af et specialforbund eller en hovedorganisation (eksempelvis DIF og DGI), skal foreningen ikke selv tegne arbejdsskadeforsikring for arbejdsulykker.
  
  Den kollektive arbejdsskadeforsikring dækker dog ikke kontraktansatte spillere og klubber, der er etableret i selskabsform. I disse situationer har foreningen/klubben selv pligt til at tegne arbejdsskadeforsikring.
  
  En støtteforening er ofte organiseret som en selvstændig forening, der ikke er medlem af et specialforbund eller en hovedorganisation. Sådanne støtteforeninger har pligt til selv at tegne arbejdsskadeforsikring for de personer, der udfører opgaver for foreningen, der har karakter af arbejde.
- Hvor tegner man lovpligtig arbejdsskadeforsikring?
  Svar: Foreninger kan tegne forsikring mod arbejdsulykker i et forsikringsselskab. Det er muligt i de fleste almindelige forsikringsselskaber.
  Foreningen skal tilmelde sig en ordning hos Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) for at sikre personer mod erhvervssygdomme.
- Hvad betyder det for den tilskadekomne, hvis foreningen ikke har en arbejdsskadeforsikring?
  Svar: Det har ingen konsekvenser for tilskadekomne. Den tilskadekomne vil få udbetalt den erstatning, pågældende er berettiget til efter loven, hvis:
  - Han/hun har fået en skade, mens vedkommende var i gang med at udføre arbejde for foreningen, og
  - Skaden er omfattet af arbejdsskadesikringsloven
- Hvilke konsekvenser har det for foreningen, hvis den ikke har arbejdsskadesikret en person i en situation, hvor de var forpligtet til det?
  
  Svar: Foreningen kan straffes med bøde.
  
  Derudover skal foreningen betale de administrative omkostninger ved sagens behandling og den eventuelle godtgørelse og erstatning, som tilskadekomne er berettiget til efter arbejdsskadesikringsloven.
  Størrelsen af godtgørelsen og erstatningen kan svinge meget afhængig af den konkrete skades art og omfang samt den tilskadekomnes erhvervsmæssige forhold. Godtgørelser og erstatninger på flere hundredetusinde kroner eller mere kan forekomme. Det kan have store økonomiske konsekvenser for en forening, hvis den ikke arbejdsskadesikrer relevante personer.
- Hvor skal man anmelde skaden?
  Svar: Ulykker skal foreningen anmelde til det forsikringsselskab, hvor den har tegnet lovpligtig arbejdsskadeforsikring eller til Arbejdsskadestyrelsen.
  Erhvervssygdomme skal den tilskadekomne eller vedkommendes læge anmelde til Arbejdsskadestyrelsen.
  Du kan med fordel bruge vores blanketter, når du vil anmelde en ulykke eller en erhvervssygdom.
  
  Blanket til anmeldelse af arbejdsulykker
  Blanket til anmeldelse af erhvervssygdomme
  Blanketten udfyldes på computeren, printes ud og sendes til Arbejdsskadestyrelsen
  
  Arbejdsgivere, læger og tandlæger har pligt til at anmelde arbejdsskader digitalt.
  Læs mere:
  Obligatorisk digital anmeldelse af arbejdsskader
- Skal foreningen arbejdsskadesikre sine medlemmer, når de deltager i arbejdsweekender?
  Svar: I mange foreninger har der dannet sig den sædvane, at der de afholder arbejdsweekender, hvor langt de fleste af medlemmerne deltager.
  Arbejdsweekenderne er en måde at opfylde foreningens formål på. Hvis medlemmerne udfører lettere arbejdsopgaver (for eksempel maling af kældervinduer), vil foreningen ikke have pligt til at arbejdsskadesikre medlemmerne. Hvis de derimod udfører mere omfattende arbejdsopgaver (for eksempel reparation af ejendommens tag), som normalt vil kræve, at foreningen hyrer fremmed arbejdskraft, vil foreningen typisk have pligt til at arbejdsskadesikre medlemmerne.
  
  Læs mere:
  Vejledning om foreningers pligt til at tegne arbejdsskadesikring (pdf)
- Hvad er forskellen på frivilligt arbejde og frivillig indsats?
  Svar: Frivilligt arbejde er omfattet af loven, men det er frivillig indsats ikke. For at noget kan kaldes frivilligt arbejde, kræver det blandt andet, at arbejdet har en nytteværdi, og at der er et ansættelseslignende forhold. Eksempler på frivilligt arbejde kan være: Indsamlinger, frivillige i genbrugsbutikker, visse frivillige figuranter til katastrofeøvelser, forsøgspersoner med videre.
  
  Hvis noget defineres som frivillig indsats er det blandt andet fordi, at indsatsen er defineret så løst, at der ikke er tale om et ansættelseslignende forhold og arbejdet ikke resulterer i en konkret nytteværdi. Eksempler på frivillig indsats kan være: Besøgsvenner, besøgshunde, forsøgspatienter med videre.
  - Mere om frivilligt arbejde og frivillig indsats
  - Notat om frivilligt arbejde
Spørgsmål om vikarer
- Hvem skal arbejdsskadesikre vikarer?
  Svar: Det er som hovedregel brugervirksomheden, der skal arbejdsskadesikre vikarer, fordi det er brugervirksomheden, der har nytteværdien af vikarens arbejde.
  
  Læs mere:
  - Arbejdsskader og vikarer
Sagsbehandlingen og klagemuligheder
- Spørgsmål om sagsbehandlingen
  - Hvor lang tid tager det at behandle min sag?
    Svar: Vi kan ikke sige noget generelt om, hvor lang tid det tager at behandle en sag. Vi må ofte hente oplysninger fra flere forskellige steder, og der kan være flere trin i sagen undervejs, for eksempel undersøgelser og høringer. Det medfører en vis sagsbehandlingstid. I 2009 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for arbejdsskadesager 6,5 måneder.
    - Læs mere - statistik omkring sagsbehandlingen
  - Hvorfor er der flere sagsbehandlere på min sag?
    Svar: I Arbejdsskadestyrelsen har vi organiseret os i team. Hvert team behandler sagerne fra et bestemt område i Danmark. På den måde får vi en god kontakt til lokale kommuner, fagforeninger, læger, virksomheder med flere. Det betyder også, at flere sagsbehandlere involveres i de enkelte sager. Det giver dels en effektiv sagsbehandling, dels kan flere personer i teamet svare på dine spørgsmål.
  - Hvorfor får jeg en rykker, når jeg har svaret på jeres brev?
    Svar: Vores sagsbehandlingssystem sender automatisk rykkere ud, hvis svarfristen er overskredet, og vi ikke kan se, at der er registreret et svar på sagen.
    Registrering sker ved, at vi scanner al post ind på sagen, så sagsbehandleren kan se posten elektronisk. Indscanningen sker normalt fra dag til dag, men breve kan krydse hinanden.
    Hvis du er sikker på, at vi har modtaget brevet, kan du blot se bort fra vores rykker.
  - Hvorfor får jeg først at vide, at min sag er anerkendt, når jeg får afgørelsen om erstatning?
    Svar: For at gøre sagsbehandlingstiden så kort som mulig træffer vi samlede afgørelser om anerkendelse og erstatning.
    Tre måneder efter, vi har modtaget en anmeldelse om din arbejdsskade, får du et brev, hvor vi fortæller dig, hvis vi går i gang med at vurdere spørgsmålet om erstatning. Hvis du får det brev, kan du normalt gå ud fra, at din sag bliver anerkendt.
  - Hvorfor får jeg ikke min afgørelse lige efter de 14 dage, som I har givet mig til at kommentere sagen?
    Svar: Du får stort set altid afgørelsen få dage efter at fristen på de 14 dage er udløbet. Men det sker, at nye oplysninger fra dig, arbejdsgiveren eller forsikringsselskabet skal indgå i afgørelsen. Det kan trække afgørelsen lidt ud.
  - Hvorfor har jeg flere sager, når I kun har modtaget én anmeldelse om min arbejdsskade?
    Svar: Vi opretter flere sager, hvis der på anmeldelsen er nævnt flere sygdomme. Der er nemlig forskellige betingelser for at anerkende forskellige sygdomme.
  - Hvorfor kan jeg ikke få at vide, hvornår jeg får en afgørelse?
    Svar: Arbejdsskadesager er meget forskellige, og vi vurderer hver enkelt sag individuelt. Det gør det umuligt præcist at sige, hvornår vi kan komme med en afgørelse i din sag.
    Hvilken skade eller sygdom du har fået samt dine muligheder for at arbejde og tjene penge efter skaden har stor betydning for, hvor mange oplysninger vi har brug for, inden vi kan afgøre din sag.
  - Hvorfor skal I have besked, hvis der sker ændringer i min helbreds- eller arbejdsmæssige situation?
    Svar: Hvis du modtager en løbende erstatning for en arbejdsskade, skal vi have besked, hvis der sker ændringer i forhold til din økonomi og din arbejdssituation. Det kan nemlig medføre en ændring i din ret til erstatning.
    Du har pligt til at give os besked, hvis du får en højere indtægt end den, din erstatning er beregnet ud fra. Hvis du tjener flere penge, bliver din erstatning sat ned eller stopper helt.
    Modsat skal du også give os besked, hvis du ønsker din sag genoptaget, fordi følgerne af din skade har forværret dit helbred yderligere, eller hvis din skade betyder, at du bliver dårligere stillet arbejdsmæssigt. Det kan eventuelt medføre en højere erstatning.
    
    Læs mere:
    Genoptagelse af spørgsmålet om erstatning
    Vil du have din sag genoptaget, kan du bruge vores blanket til genoptagelse
  - Jeg har modtaget et brev, som er stilet til min arbejdsgiver. Der står kopi på. Skal jeg svare på det?
    Svar: Nej. Brevet er kun til din orientering, så du kan følge med i, hvad der sker i din sag.
  - Jeg har været til undersøgelse ved speciallæge. Hvad sker der nu?
    Svar: Vi skal først have erklæringen fra speciallægen. Derefter skal den vurderes af en sagsbehandler og eventuelt en lægekonsulent. Når sagen er blevet vurderet, kan vi træffe en afgørelse om mén, medmindre der mangler oplysninger.
  - Hvordan kan I vurdere mit varige mén, når I aldrig har undersøgt mig?
    Svar: Det kan vi, fordi vi fra forskellig side har skriftlige oplysninger om følgerne af din arbejdsskade.
    Vi vurderer det varige mén ud fra oplysninger fra blandt andre læger, speciallæger og arbejdsmedicinske klinikker, der har undersøgt dig. Vi har desuden en række specialiserede lægekonsulenter, som hjælper os med at tage stilling til det varige mén i mere komplicerede sager.
    I den vejledende méntabel er der fastsat procenter for forskellige skader. I omkring 90 procent af sagerne kan ménet fastsættes direkte efter tabellen. I sager hvor det ikke kan ske, laver vi et skøn.
    - Se méntabellen
- Spørgsmål om klagemuligheder
  - Hvis jeg anker ménafgørelsen, får jeg så den fastsatte godtgørelse udbetalt fra min arbejdsgivers forsikringsselskab alligevel?
    Svar: Ja.
  - Hvis min arbejdsgivers forsikringsselskab klager, kan jeg så få erstatningen eller godtgørelsen udbetalt alligevel?
    Svar: Nej. Forsikringsselskabets klage betyder, at beløbet ikke skal udbetales, før klagesagen er afgjort. Du kan dog i nogle tilfælde få et forskud udbetalt. Tal med forsikringsselskabet om det.
  - Hvordan behandler I min klage?
    Svar: Vi ser på indholdet af din klage og vurderer, om vi kan komme til et andet resultat, hvis vi genvurderer sagen.
    Du får derefter besked om, hvorvidt:
    - Vi træffer en ny afgørelse ud fra klagen, eller
    - Vi skaffer nye oplysninger og behandler sagen igen, eller
    - Vi sender sagen til Ankestyrelsen
    - Læs mere - hvordan behandler vi en klage
  - Jeg ønsker at klage over jeres afgørelse. Kan det passe, at klagen skal sendes til jer?
    Svar: Ja.
    
    Læs mere:
    - Klagemuligheder
- Spørgsmål om genoptagelse
  - Hvis jeg mister mit fleksjob, kan min sag så genoptages?
    Svar: Hvis årsagen til, at du mister dit fleksjob hovedsagelig er arbejdsskaden, og du derfor kan være berettiget til yderligere erstatning for tab af erhvervsevne, vil vi genoptage din sag.
  - Jeg er gået på førtidspension på grund af min arbejdsskade. Kan I genoptage min sag, så jeg kan få vurderet, om mit erhvervsevnetab er rigtigt fastsat? Da det sidst blev vurderet, kunne jeg stadig arbejde.
    Svar: Ja. Som regel er der grundlag for at genoptage sagen, hvis din arbejdsskade er skyld i, at du må gå på førtidspension, og hvis du af den grund er berettiget til yderligere erstatning. Du skal oplyse os om, at du har fået tilkendt pension. Vi indhenter pensionssagen fra din bopælskommune.
    
    Læs mere:
    Genoptagelse af spørgsmålet om erstatning
  - Jeg har bedt jer om at genoptage min sag. Hvad sker der nu?
    Svar: Vi sender dig et brev, hvor vi bekræfter, at vi har modtaget din anmodning om genoptagelse.
    Herefter undersøger vi, om der er grundlag for at genoptage din sag. Vi henter nye lægelige oplysninger eller oplysninger om din arbejdssituation, hvis vi skønner, at det er nødvendigt. På baggrund af oplysningerne vurderer vi, om din sag kan genoptages.
    
    Læs mere:
    Genoptagelse
  - Hvordan får jeg genoptaget min sag?
    Svar: Du kan bede os om at genoptage din sag pr brev, ved at ringe til os eller ved at sende os en e-post.
    Hvis du beder om genoptagelse, anbefaler vi, at du bruger vores genoptagelsesblanket. Ved at bruge den sikrer du, at vi får alle de oplysninger, vi skal bruge i første omgang, så vi hurtigere kan starte behandlingen af din sag.
    
    Der er forskellige regler for, om vi kan genoptage en sag, alt efter hvilken del af sagen, du ønsker af få genoptaget.
    De tre hovedområder er:
- Spørgsmål om sagsbehandlingstiden
  - Hvad tager tid, når I skal behandle min sag?
    Svar: Når vi behandler en sag, skal vi indhente oplysninger fra dig, læger, speciallæger, arbejdsgivere og din kommune. Det tager tid.
    En anden årsag er, at vi først kan træffe afgørelse om erstatning, når din skade er varig. Det vil sige, at vi skal være sikre på, at din skade har lejret sig, så der ikke er udsigt til, at den bliver hverken værre eller bedre. Det tager typisk ½ til 1 år efter skaden.
    Hvis din sag er kompliceret, tager det også længere tid at behandle den. For eksempel fordi lægerne ikke kan stille en diagnose på din sygdom, eller fordi kommunen overvejer, om du skal revalideres.
    Du har mulighed for at bede os om at genoptage din sag og for at klage over vores afgørelser. Behandling af en sag om klage eller genoptagelse kan også trække din sag ud.
  - Hvor lang tid tager det at behandle min sag?
    Svar: Vi kan ikke sige noget generelt om, hvor lang tid det tager at behandle en sag. Vi må ofte hente oplysninger fra flere forskellige steder, og der kan være flere trin i sagen undervejs, for eksempel undersøgelser og høringer. Det medfører en vis sagsbehandlingstid. I 2009 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for arbejdsskadesager 6,5 måneder.
    - Læs mere - statistik omkring sagsbehandlingen
  - Hvorfor får jeg ikke min afgørelse lige efter de 14 dage, som I har givet mig til at kommentere sagen?
    Svar: Du får stort set altid afgørelsen få dage efter at fristen på de 14 dage er udløbet. Men det sker, at nye oplysninger fra dig, arbejdsgiveren eller forsikringsselskabet skal indgå i afgørelsen. Det kan trække afgørelsen lidt ud.
  - Hvorfor kan jeg ikke få at vide, hvornår jeg får en afgørelse?
    Svar: Arbejdsskadesager er meget forskellige, og vi vurderer hver enkelt sag individuelt. Det gør det umuligt præcist at sige, hvornår vi kan komme med en afgørelse i din sag.
    Hvilken skade eller sygdom du har fået samt dine muligheder for at arbejde og tjene penge efter skaden har stor betydning for, hvor mange oplysninger vi har brug for, inden vi kan afgøre din sag.
- Lægernes rolle i sagsbehandlingen
  - Hvad laver jeres lægekonsulenter?
    Svar: De hjælper sagsbehandleren med at forstå og forholde sig til lægernes oplysninger og de spørgsmål, der er i en sag. Vi beder ofte lægekonsulenten om hjælp til at vurdere følgerne efter arbejdsskaden og til at vurdere, om der er sammenhæng mellem en hændelse og en diagnose.
  - Hvor lang tid har lægekonsulenterne til at komme med deres vurdering?
    Svar: Lægekonsulenterne har som udgangspunkt 21 dage til at komme med deres vurdering.
  - Hvorfor skal I bruge en speciallægeerklæring, når I har journaler fra læger og hospitaler?
    Svar: For at vi kan træffe en korrekt afgørelse i sagen, er det ikke altid tilstrækkeligt med oplysningerne fra læger og hospitaler. Derfor beder vi dig i nogle tilfælde om at tage til en speciallæge.
  - Hvorfor skal I have en arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring om, hvad jeg har lavet og været udsat for på mit arbejde, når jeg selv og min arbejdsgiver har svaret på de spørgsmål?
    Svar: For at vurdere, om du opfylder lovens krav til anerkendelse af en erhvervssygdom, skal vi bruge en meget detaljeret beskrivelse af dit daglige arbejde og de arbejdsmæssige belastninger. Der er i vores anmodning om speciallægeerklæringen en række spørgsmål, som vi skal have svar på, og som kan være komplicerede at svare på uden sagkyndig hjælp fra en arbejdsmediciner.
    
    Læs mere:
    Om erhvervssygdomme
  - Hvorfor skal jeres lægekonsulenter bruge tid på at vurdere de oplysninger, der står i en speciallægeerklæring? Det er jo en læge, der har skrevet den.
    Svar: Det er speciallægens opgave at undersøge dig, og det er sagsbehandlerens opgave at vurdere, om din sag opfylder lovens krav. Lægekonsulenten hjælper sagsbehandleren med at vurdere, om din sag opfylder lovens krav, og hvilken erstatning du er berettiget til.
    Lægekonsulenten vurderer din sag ud fra oplysningerne i speciallægeerklæringen. Derefter sammenholder konsulenten dine følger efter arbejdsskaden med vores vejledende méntabel for at hjælpe sagsbehandleren med at fastsætte det varige mén.
  - Jeg har været til undersøgelse ved speciallæge. Hvad sker der nu?
    Svar: Vi skal først have erklæringen fra speciallægen. Derefter skal den vurderes af en sagsbehandler og eventuelt en lægekonsulent. Når sagen er blevet vurderet, kan vi træffe en afgørelse om mén, medmindre der mangler oplysninger.
  - Hvordan kan I vurdere mit varige mén, når I aldrig har undersøgt mig?
    Svar: Det kan vi, fordi vi fra forskellig side har skriftlige oplysninger om følgerne af din arbejdsskade.
    Vi vurderer det varige mén ud fra oplysninger fra blandt andre læger, speciallæger og arbejdsmedicinske klinikker, der har undersøgt dig. Vi har desuden en række specialiserede lægekonsulenter, som hjælper os med at tage stilling til det varige mén i mere komplicerede sager.
    I den vejledende méntabel er der fastsat procenter for forskellige skader. I omkring 90 procent af sagerne kan ménet fastsættes direkte efter tabellen. I sager hvor det ikke kan ske, laver vi et skøn.
    - Se méntabellen

Accept af cookies fra ask.dk

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er en skade en arbejdsskade?

Er skader, der opstår på vej til og fra arbejde omfattet af lov om arbejdsskadesikring?

Kan man være dækket af arbejdsskadeloven, hvis man hjælper sin nabo eller udfører vennetjenester?

Er medarbejdere, der sammen med kolleger deltager i et kursus i teambuilding, omfattet af loven?

Er en medarbejder, der sammen med kolleger deltager i et socialt arrangement med arbejdskolleger omfattet af loven?

Hvad er en arbejdsskade?

Hvad er en arbejdsskade?

Hvad er en arbejdsulykke?

Hvad er en erhvervssygdom?

Hvad er forskellen på en ulykke og en erhvervssygdom?

Er du og skaden omfattet af arbejdsskadeloven?

Jeg er blevet kørt ned på vej til arbejde - er jeg omfattet af arbejdsskadesikringsloven?

Jeg er selvstændig, er jeg omfattet af arbejdsskadesikringsloven?

Jeg er medhjælpende ægtefælle, er jeg omfattet af arbejdsskadesikringsloven?

Jeg har hjulpet min nabo med at save brænde og er kommet til skade. Er det en arbejdsskade?

Anmeldelse af arbejdsskader

Hvem skal anmelde arbejdsulykker, og er der nogen frist for anmeldelse?

Hvad gør man, når arbejdsgiveren ikke vil anmelde en skade, som er opstået under arbejde for arbejdsgiveren?

Hvem skal anmelde erhvervssygdomme, og er der nogen frist for anmeldelse?

Hvordan får jeg fat i en anmeldeblanket?

Hvordan anmeldes en arbejdsskade?

Er der en bestemt blanket eller formular, jeg skal bruge, når jeg anmelder en arbejdsulykke?

Hvor skal anmeldelsen sendes hen

Hvordan kan jeg vide, at I har modtaget min anmeldelse?

Jeg er kommet til skade ved en ulykke på mit arbejde - hvem skal anmelde ulykken?

Jeg vidste ikke, at skaden skulle anmeldes. Kan I se bort fra fristen for anmeldelse senere end 1 år efter skaden?

Kan jeg anmelde en arbejdsskade elektronisk?

Må min arbejdsgiver få aktindsigt i hele min arbejdsskadesag?

Min skade er for sent anmeldt - hvad sker der nu?

Spørgsmål om erstatning og dækning af behandlingsudgifter

Kan man få dækket udgifter til behandling og/eller genoptræning under sagsbehandlingen?

Kan jeg få dækket udgifter til fysioterapi, inden jeg har fået behandlingerne?

Kan man få dækket udgifter til behandling og/eller genoptræning under sagsbehandlingen?

Når jeg har regninger på behandling, hjælpemidler eller medicin, hvem skal jeg så sende dem til?

Hvilken erstatning kan du få ved arbejdsskader?

Hvad er en kapitaliseringsfaktor?

Hvad er godtgørelse for varigt mén?

Hvad er tab af erhvervsevne?

Hvem udbetaler min erstatning?

Hvilke typer erstatning kan jeg få, hvis jeg får en arbejdsskade?

Hvis jeg anker ménafgørelsen, får jeg så den fastsatte godtgørelse udbetalt fra min arbejdsgivers forsikringsselskab alligevel?

Hvis min arbejdsgivers forsikringsselskab klager, kan jeg så få erstatningen eller godtgørelsen udbetalt alligevel?

Hvor lang tid går der, fra I har truffet afgørelsen, til jeg får min erstatning?

Hvorfor løber erstatningen for tab af erhvervsevne ikke fra det tidspunkt, hvor jeg kom til skade?

Hvorfor skal I have besked, hvis der sker ændringer i min helbreds- eller arbejdsmæssige situation?

I min afgørelse om tab af erhvervsevne har I fastsat en årsløn. Hvad er det?

Jeg modtager sygedagpenge. Kan jeg få erstatning for tab af erhvervsevne nu?

Jeg skal tage medicin resten af livet, kan jeg få dækket disse udgifter?

Kan jeg få dækket mine behandlingsudgifter?

Kan jeg få erstattet tabt arbejdsfortjeneste efter arbejdsskadeloven?

Kan jeg få godtgørelse for svie og smerte efter arbejdsskadeloven?

Skal jeg betale skat af min erstatning?

Arbejdsskader ved hjælp i private hjem og ved vennetjenester

Hvem betaler udgifterne i forbindelse med en eventuel arbejdsskade, der opstår under arbejde i en privat husholdning?

Kan man være dækket af arbejdsskadeloven, hvis man hjælper sin nabo eller udfører vennetjenester?

Skal man tegne arbejdsskadesikring for en au pair pige og andre, der yder hjælp i en privat husholdning (400 timers reglen)?

Hvad er forskellen på frivilligt arbejde og frivillig indsats?

Spørgsmål fra selvstændige

Er selvstændige erhvervsdrivende omfattet af lov om arbejdsskadesikring?

Hvordan skal jeg forsikre mig, når mit selskab er registreret som et ApS, et A/S, eller et AmBa/SmBa?

Hvordan skal foreninger sikre sig ved arbejdsskader?

Skal en forening tegne arbejdsskadesikring for foreningens medlemmer? - herunder medlemmer, der påtager sig frivilligt socialt arbejde?

Hvornår skal en forening arbejdsskadesikre personer, der udfører opgaver for foreningen?

Hvad forstår man ved en forening?

Hvad forstår man ved at ”arbejdsskadesikre” en person?

Skal foreningen også tegne lovpligtig arbejdsskadeforsikring for arbejdsulykker, hvis hovedorganisationen har tegnet en lovpligtig kollektiv arbejdsskadeforsikring på foreningernes vegne?

Hvor tegner man lovpligtig arbejdsskadeforsikring?

Hvad betyder det for den tilskadekomne, hvis foreningen ikke har en arbejdsskadeforsikring?

Hvilke konsekvenser har det for foreningen, hvis den ikke har arbejdsskadesikret en person i en situation, hvor de var forpligtet til det?

Hvor skal man anmelde skaden?

Skal foreningen arbejdsskadesikre sine medlemmer, når de deltager i arbejdsweekender?

Hvad er forskellen på frivilligt arbejde og frivillig indsats?

Spørgsmål om vikarer

Hvem skal arbejdsskadesikre vikarer?

Sagsbehandlingen og klagemuligheder

Spørgsmål om sagsbehandlingen

Hvor lang tid tager det at behandle min sag?

Hvorfor er der flere sagsbehandlere på min sag?