Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Der er en overbevisende sammenhæng mellem det at sidde stille i et flysæde i mange timer og udviklingen af dybe blodpropper i benene. Derfor kan Arbejdsskadestyrelsen fremover anerkende blodpropper i benene som en arbejdsulykke, hvis man som led i sit arbejde har fløjet i 6 timer eller mere, og hvor muligheden for at bevæge sig har været begrænset.

Der er en overbevisende sammenhæng mellem det at sidde stille i et flysæde i mange timer og udviklingen af dybe blodpropper i benene. Derfor kan Arbejdsskadestyrelsen fremover anerkende blodpropper i benene som en arbejdsulykke, hvis man som led i sit arbejde har fløjet i 6 timer eller mere, og hvor muligheden for at bevæge sig har været begrænset.

Det er konklusionen, efter at Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalg på et principielt møde har drøftet en ny udredning af den internationale forskningslitteratur på området. Udredningen er lavet af seniorforsker Poul Suadicani, overlæge, ph.d Ole Steen Mortensen og professor, overlæge, dr.med Jens Peter Bonde, alle fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital.

Mens der er overbevisende dokumentation for en sammenhæng mellem en langvarig og uafbrudt stillesiddende flyrejse og blodpropper i benene, er der ifølge international forskning kun begrænset dokumentation for, at man udvikler blodpropper i benene efter lang tids stillesiddende transport med tog, bus eller bil. Derfor kan Arbejdsskadestyrelsen kun anerkende blodpropper i benene som en arbejdsulykke, hvis man i forbindelse med sit arbejde har været i fastlåst i en stillesiddende arbejdsstilling i tog, bus eller bil i mere end 10 timer.

Der er ikke i forskningen dokumentation for, at man ved mange timers stillesiddende arbejde, for eksempel kontorarbejde, udvikler blodpropper i benene.

Udredningen om blodpropper i benene ikke giver anledning til ændringer på fortegnelserne over erhvervssygdomme. Selv om blodpropper må regnes for en sygdom, så er selve påvirkningen så kortvarig, at det opfylder kravet for en arbejdsulykke. Derfor vil styrelsen behandle sager om blodpropper i benene som en arbejdsulykke og ikke som en erhvervssygdom.

Læs udredningen om dybe blodpropper i benene.

Yderligere oplysninger:
Pressechef Birgitte Lyhne: 26 97 15 32

Denne side er senest ændret den 23. marts 2011