Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Erhvervssygdomsudvalget har præciseret, hvilke fomer for hudkræft, der er omfattet af erhvervssygdomsfortegnelsen og defineret kravene til anerkendelse.

På det principielle møde i september drøftede og fastlagde udvalget praksis for anerkendelse af hudkræft, som er en sygdom, der er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen. Drøftelserne tog udgangspunkt i udredningsrapporten ”A Scientific Review Addressing Occupational Skin Cancer”, som et hold forskere fra Bispebjerg Hospital har udarbejdet til udvalget.

Det blev præciseret, at ud over den almindelige hudkræft, er også forstadier til hudkræft (aktinisk keratose) omfattet af fortegnelsen. Ved hudkræft forstås både basalcellekræft, pladecellekræft og modermærkekræft.

Udvalget definerede også kravet til anerkendelse af hudkræft efter fortegnelsen. Det kræves, at den erhvervsmæssige udsættelse for sollys overstiger den private udsættelse med omkring 40 procent. Endelig vil det særligt for modermærkekræft være afgørende, om man har været udsat for solskoldninger (privat eller erhvervsmæssigt), idet dette øger risikoen for modermærkekræft væsentligt.

Praksis for anerkendelse af sager om hudkræft bliver beskrevet i vejledningen om anerkendelse af erhvervssygdomme, som forventes revideret ultimo 2014.

Læs udredningsrapporten her. Rapporten er på engelsk, men har et kort dansk resumé.

Hvis du mener, at du har en sygdom, der skyldes påvirkninger på dit arbejde, kan du via egen læge anmelde sygdommen til Arbejdsskadestyrelsen som en formodet erhvervsbetinget sygdom. Klik for yderligere information her.

Denne side er senest ændret den 31. oktober 2014