Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Udgivet den: 08. april 2014

Ménberegner - find mén og beregn godtgørelse

Med ménberegneren kan du finde ud af, hvilket varigt mén en bestemt skade kan give. Størrelsen på det varige mén (ménprocenten) kan du bruge til at beregne, hvor stor en godtgørelse skaden kan give.


Mentabellen og godtgørelse for varigt mén

Hvis du ønsker at bruge méntabellen i bogudgaven i stedet for ménberegneren, finder du tabellen her:

Hvis du i forvejen kender størrelsen på det varige mén (ménprocenten), kan du beregne en godtgørelse her:


Beregn erstatning for tab af erhvervsevne

Erstatning for tab af erhvervsevne udbetales, når evnen til at tjene penge ved arbejde er nedsat med mindst 15 procent.

Hvis tabet af erhvervsevne fastsættes til 50 procent eller derover, skal erstatningen udbetales som en løbende ydelse. Hvis der er truffet en midlertidig afgørelse om erstatning, skal erstatningen også udbetales som en løbende ydelse.

Hvis tabet af erhvervsevne fastsættes til under 50 procent, skal erstatningen udbetales som et engangsbeløb (kapitalerstatning).

Hvis tabet af erhvervsevne er 50 procent eller derover, er det muligt at få erstatning for op til 50 procent tab af erhvervsevne udbetalt som et engangsbeløb. Det kaldes kapitalisering.


Forbehold

Beregninger af erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén foretaget med beregningsværktøjerne er vejledende.

Beregningerne er baseret på de gældende regler i lov om arbejdsskadesikring, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, og lov om arbejdsskadeforsikring.

Beregningerne tager ikke hensyn til, hvis du tidligere er tilkendt og har fået udbetalt erstatning eller godtgørelse.

Beregninger af erstatning for tab af erhvervsevne er ikke dækkende for følgende erstatningsmodtagere:

  • Tilskadekomne med en erhvervssygdom anmeldt i 2004

  • Tidligere tjenestemænd, der modtager tilskadekomstpension

  • Professionelle sportsfolk med tidsbegrænset erstatning

  • Selvstændige fiskere sikret efter § 5, stk. 3 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade

  • Personer under 18 år gældende for skader fra 1. januar 2004

  • Personer under 21 år gældende for skader før 1. januar 2004

Arbejdsskadestyrelsen påtager sig ikke noget ansvar for resultatet af dine beregninger.

Kontakt Arbejdsskadestyrelsen, hvis du vil vide mere om beregning af erstatning og godtgørelse.

 

Denne side er senest ændret den 25. september 2014