Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Velkommen til ménberegneren

Du kan bruge ménberegneren til at beregne, hvor stor en godtgørelse for varigt mén en bestemt skade kan give.

Klik på kroppen for at finde din skade. Bagefter klikker du på procent-satsen til højre for at lave en vejledende beregning af godtgørelsen.

Méntabellen

Ménberegneren tager udgangspunkt i Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel. Vi bruger méntabellen, når vi træffer afgørelser om varigt mén. I tabellen finder du en vejledende ménprocent (en méngrad i procent) for en række skader og sygdomme.
Ménprocenten bruges til at udregne størrelsen på godtgørelsen, hvis en skade eller erhvervssygdom anerkendes som en arbejdsskade.

    • A.Hoved

    • A.1.Tænder/kæber

      Når implantater er indsat og vokset fast (integreret), betragtes de som almindelige tænder.

    • A.1.1. Tab af én eller flere tænder, hvor der kan retableres et sufficient tandsæt

    • A.1.1.1. <5% Ved hjælp af kroner og broer (fast protetik) med eller uden implantater

    • A.1.1.2. 5% Ved hjælp af delproteser (aftagelig protetik)

    • A.1.2. Tab af alle tænder (over- eller underkæbe)

    • A.1.2.1. <5% Hvor der restaureres med broer forankret (retineret) på implantater

    • A.1.2.2. 5% Hvor der restaureres med helprotese forankret (retineret) på implantater

    • A.1.2.3. 8% Hvor der restaureres med almindelig, aftagelig helprotese i overkæbe

    • A.1.2.4. 10% Hvor der restaureres med almindelig, aftagelig helprotese i underkæbe

    • A.1.3. Kæbedysfunktion

    • A.1.3.1. 5-10% Kæbedysfunktion med for eksempel væsentligt reduceret gabeevne og smerter og/eller kosmetisk skæmmende

    • A.1.4. Væsentlige føleforstyrrelser i kæber, tænder, læber og tunge

    • A.1.4.1. 5-10% En nervegren, eksempelvis buccalis, mentalis, infraorbitalis

    • A.1.4.2. 10-15% Flere nervegrene i én side

    • A.1.4.3. 10-20% Flere nervegrene bilateralt

    • A.1.5.30%Tab af større dele af kæbeskelettet, eksempelvis halv maxil eller halv mandibel

    • A.1.6. Muntørhed

    • A.1.6.1 15% Mundtørhed i form af nedsat spytproduktion. Det vil sige < 0,5 ml ustimuleret spyt/5 min. eller 2,5-3,5 ml stimuleret spyt/5 min.

    • A.1.6.2 20% Mundtørhed med udtalte slimhindeforandringer (mucositis)

    • A.2.Næse

    • A.2.1.5%Brud på næseben med nedsat luftgennemstrømning


      For vansir kan der gives tillæg. Se punkt H.3.

      For tab af lugtesans. Se punkt A.7.1.

    • A.3.Strube

    • A.3.1.12%Ensidig stemmebåndslammelse med betydeligt talebesvær

    • A.4.Hjernen

    • A.4.1. Postkommotionelt syndrom (følger efter hjernerystelse)
      Det vil sige kognitive og affektive symptomer opstået efter hjernerystelse.

      Stort overlap med symptomer under punkt B.1.1. Det er ofte ikke muligt at afgøre om der er en hjernerystelse med sekundære nakkesmerter eller en nakkeskade med sekundære ledsagesymptomer imiterende følger efter hjernerystelse. Hovedpine og nakkehovedpine vurderes under et.

    • A.4.1.1.5Lette symptomer, f.eks. isoleret daglig let hovedpine eller lette kognitive symptomer m.m. uden ledsagende hovedpine.

    • A.4.1.2.10%Middelsvær daglig hovedpine samt lettere kognitive symptomer, alkoholintolerance, øget søvnbehov m.m.

    • A.4.1.3.15%Svær daglig hovedpine samt middelsvære kognitive symptomer, alkoholintolerance, øget søvnbehov m.m.

    • A.4.1.4.20%Meget svær eventuel migrænoid hovedpine samt svære kognitive symptomer, alkoholintolerance, øget søvnbehov og betydelig indskrænkning i den daglige livsførelse.

    • A.4.2. Demens

    • A.4.2.1.5-15%Kognitiv svækkelse efter hjerneskade: Subjektive klager over ændret funktionsniveau samt objektive ændringer i specielt hukommelsesprøver. Kriterierne for demens er ikke opfyldt.

    • A.4.2.2.25%Let demens: Interfererer med normale hverdagsaktiviteter

    • A.4.2.3.50%Middelsvær demens: Kan ikke klare sig uden hjælp fra andre

    • A.4.2.4.75 (100)%Svær demens: Kontinuerlig pleje og overvågning nødvendig

    • A.4.3. Fokale hjerneskader

      Der er mange forskellige former for fokale (regionale) hjerneskadesyndromer, der kan optræde i forskellige sværhedsgrader, og som ikke er led i en diffus hjerneskade.

      Tabellen omfatter følgende 2 syndromer: Afasi og frontalt syndrom.

    • A.4.3.1. Afasi

    • A.4.3.1.1.10%Lette kommunikationsproblemer

    • A.4.3.1.2.25%Middelsvære kommunikationsproblemer

    • A.4.3.1.3.50-75%Svære kommunikationsproblemer

    • A.4.3.2. Frontalt syndrom

    • A.4.3.2.1.10%Lette symptomer

    • A.4.3.2.2.25%Middelsvære symptomer

    • A.4.3.2.3.50-75%Svære symptomer

    • A.4.4. Motoriske symptomer efter hjerneskade

    • A.4.4.1. Halvsidig spastisk lammelse

    • A.4.4.1.1.15%Lette symptomer (eksempelvis let lammelse af arm og ben)

    • A.4.4.1.2.40%Middelsvære symptomer (eksempelvis lammelse med indskrænket brug af arm og ben, men med nogen gangfunktion)

    • A.4.4.1.3.75%Svære symptomer (eksempelvis total lammelse af arm og svær lammelse af ben)

    • A.4.4.2. Ataksi og koordinationsforstyrrelse uden lammelse

    • A.4.4.2.1.10%Lette symptomer

    • A.4.4.2.2.30%Middelsvære symptomer

    • A.4.4.2.3.50%Svære symptomer uden lammelse

    • A.4.4.2.4.75%Meget svære symptomer uden lammelse

    • A.4.5. Posttraumatisk epilepsi

    • A.4.5.1.<5%Enkeltstående anfald uden behandling

    • A.4.5.2.10%Behandlingskrævende epilepsi, men velbehandlet med ingen eller sjældne anfald

    • A.4.5.3.25%Behandlingskrævende epilepsi, men trods behandling svære hyppige anfald

    • A.4.6. Dysartri

    • A.4.6.1.10%Uden særlige kommunikationsproblemer

    • A.4.6.2.25%Middelsvære kommunikationsproblemer

    • A.4.6.3.50%Svære kommunikationsproblemer

    • A.5.Øje og syn

    • A.5.1. Synsstyrken udtrykkes som synsbrøk eller decimaltal.

      Øjenmén i procent aflæses i nedenstående tabel ud fra de to øjnes synsstyrker henholdsvis lodret og vandret (eksempel: 0,25=6/24 og 0,2=6/30 giver 40 procent i varigt mén).

      Decimal 1,0 0,7 0,5 0,4 0,3 0,25 0,2 0,17 0,1 0,03 0s
      Decimal Synsbrøk 6/6 6/9 6/12 6/15 6/18 6/24 6/30 6/36 6/60 2/60 -L
      1,0 6/6 0 0 0 0 5 8 10 10 12 15 20
      0,7 6/9 0 0 0 5 8 10 10 12 15 18 20
      0,5 6/12 0 0 5 5 10 10 10 12 15 18 20
      0,4 6/15 0 5 5 10 12 15 15 18 20 25 30
      0,3 6/18 5 8 10 12 25 30 35 40 45 50 55
      0,25 6/24 8 10 10 15 30 35 40 45 50 55 60
      0,2 6/30 10 10 10 15 35 40 45 50 60 65 70
      0,17 6/36 10 12 12 18 40 45 50 55 65 70 75
      0,1 6/60 12 15 15 20 45 50 60 65 75 80 85
      0,03 2/60 15 18 18 25 50 55 65 70 80 95 100
      0 -L 20 20 20 30 55 60 70 75 85 100 100
    • A.5.2. Monokulære synsfeltdefekter

      Defekter udtrykkes i procent af øjets normale synsfelt.

    • A.5.2.1.5%> 25 procent defekt i øvre del

    • A.5.2.2.5%> 20 procent defekt i nedre del

    • A.5.2.3.10%> 40 procent defekt i nedre del

    • A.5.3. Binokulære synsfeltdefekter

    • A.5.3.1.35%Hemianopsi med maculaudsparing

    • A.5.3.2.45%Hemianopsi uden maculaudsparing

    • A.5.3.3.8%Øvre kvadrantanopsi

    • A.5.3.4.15%Nedre kvadrantanopsi

    • A.5.4.5%Tab af samsyn (hvor eventuelt øjenmén på grund af synsstyrken er < 5 procent) forårsaget af anisometriopi eller astigmatisme, som ikke kan korrigeres med kontaktlinse eller operation

    • A.5.5.5%Tabt akkommodationsevne hos person under 50 år

    • A.5.6.≤ 10%Tåreflåd

    • A.5.7.10%Dobbeltsyn inden for de centrale 30º af blikfeltet (radiær udstrækning) på grund af objektiv, påviselig begrænsning af øjnenes bevægelighed

    • A.5.8.18%Total ensidig ptose (lammelse af øjenlåg)

    • A.5.9.20%Tab af synet på et øje

    • A.5.10.25%Tab af ét øje eller tab af synet på ét øje med komplikationer (eksempelvis skrumpeøje)

    • A.5.11.100%Tab af begge øjne

    • A.5.12.100%Tab af synet på begge øjne

    • A.5.13.5%Blænding, irritation og lignende på grund af objektive forandringer fremkaldt af relevant traume

    • A.6.Øre/hørelse

    • A.6.1. Ydre øre

    • A.6.1.1 8% Tab af ydre øre

    • A.6.2. Totalt høretab

    • A.6.2.1 10% Totalt høretab på et øre

    • A.6.2.2 75% Totalt høretab på begge ører

    • A.6.3. Høre- og kommunikationsevne

      Tabellen angiver, hvordan ménet ved forskellige kombinationer af høreevne (HE) og kommunikationsevne (KE) vurderes.

      Evnen fastsættes på baggrund af taleaudiometri og den tilskadekomnes oplysninger.

      Ménprocent HE:0 HE:1 HE:2 HE:3 HE:4 HE:5
      KE:0 0 5 12 20 35 -
      KE:1 - 8 15 30 40 55
      KE:2 5 12 20 35 50 60
      KE:3 - 15 30 40 55 65
      KE:4 - 20 35 50 60 70
      KE:5 - 30 40 55 65 75

      0 – normal evne
      1 – let nedsat evne
      2 – let til middel nedsat evne
      3 – betydeligt nedsat evne
      4 – svært nedsat evne
      5 – totalt ophævet evne (døvhed)

      Der gives normalt ikke varigt mén alene for brug af høreapparat, idet dette er indregnet i tabellen.

    • A.6.4. Hørenedsættelse og samtidig stærkt generende og vedvarende tinnitus (øresusen)

    • A.6.4.1 ≤ 8% Ved en sikkert påvist, varig hørenedsættelse, som i sig selv ikke er erstatningsberettigende, i kombination med stærkt generende og vedvarende tinnitus, vurderes det samlede mén for hørenedsættelsen og tinnitus til

    • A.6.4.2 ≤ 8% Ved en erstatningsberettigende hørenedsættelse kan der ved samtidig stærkt generende og vedvarende tinnitus gives et tillæg til ménet for hørenedsættelsen på

      Det samlede mén for hørenedsættelse og tinnitus efter A.6.4.2. vurderes efter reglen om multiple skader.

    • A.7.Lugtesans

    • A.7.1. 10% Tab af lugtesansen på begge næsebor (med eller uden ændret smagssans)

    • A.7.2. Kronisk allergisk betændelsestilstand i næse og øjenslimhinde (kronisk allergisk rhino-conjunktivitis)

    • A.7.2.1. ≤5% Kronisk allergisk betændelsestilstand i næseslimhinder med daglige symptomer ("høfeber"), eventuelt i kombination med samtidig betændelseslignende tilstand i øjenslimhinden

    • A.7.2.2. 8%Kronisk allergisk betændelsestilstand i næseslimhinder med daglige symptomer ("høfeber"), eventuelt i kombination med samtidig betændelseslignende tilstand i øjenslimhinden og udtalte objektive forandringer af næseslimhinden og eventuelt i øjenslimhinden

    • A.8.Lammelse af facialisnerver (ansigtsnerver)

    • A.8.1. Ensidig lammelse af facialisnerven

    • A.8.1.1. 8% Delvis lammelse

    • A.8.1.2. 20% Total lammelse

    • A.8.2.Dobbeltsidig lammelse af facialisnerverne

    • A.8.1.1. 10% Delvis lammelse

    • A.8.1.2. 40% Total lammelse

    • A.9.Oversigt over kranienerver i tabellen

    • 1. kranienerve: Lugtesansen - punkt A.7.1.
    • 2. kranienerve: Synet - punkt A.5.
    • 3. kranienerve: Øjenbevægelsen, regnes funktionelt som en del af 4. og 6. kranienerve - punkt A.5.7. - dobbeltsyn
    • 4. kranienerve: Øjenbevægelsen (trochlearis), regnes funktionelt som en del af 4. og 6. kranienerve - punkt A.5.7. - dobbeltsyn
    • 5. kranienerve: Ansigtsfølelsen og tyggemuskulaturen (trigeminus) - punkt A.1.4. - dobbeltsyn
    • 6. kranienerve: Øjenbevægelsen (abducens), regnes funktionelt som en del af 4. og 6. kranienerve - punkt A.5.7. - dobbeltsyn
    • 7. kranienerve: Facialis - punkt A.8.
    • 8. kranienerve: Hørelse og balance - punkt A.6.
    • 9. kranienerve:Svælget (glossopharyngeus) - ikke nævnt i tabellen
    • 10. kranienerve: Stemmebåndet - punkt A.3.
    • 11. kranienerve: Skuldermuskler - punkt D.1.5.
    • 12 kranienerve:Tungen (hypoglossus) - ikke nævnt i tabellen
    • B. Hvirvelsøjle og bækken

    • B.1.Hvirvelsøjlen

    • B.1.1.Nakken

      Følger efter forvridninger, diskusprolaps, brud og belastningsskader

      Ved vurderingen af bevægeindskrænkningen tages der udgangspunkt i den forventede bevægelighed på baggrund af tilskadekomnes alder. Eventuel stivgørende operation kan indgå i vurderingen.

      Ved væsentligt nerverodsudfald eller væsentlig rygmarvspåvirkning gives et tillæg med udgangspunkt i tabellens øvrige afsnit.

    • B.1.1.1.5%Lette, daglige nakkesmerter uden eller med let bevægeindskrænkning

    • B.1.1.2.5%Hyppige, svære nakkesmerter uden eller med let bevægeindskrænkning

    • B.1.1.3.10%Middelsvære, daglige nakkesmerter uden eller med let bevægeindskrænkning, eventuelt med udstrålende armsmerter, og eventuelt lettere somatiske, kognitive og affektive ledsagesymptomer

    • B.1.1.4.15%Svære, daglige nakkesmerter med middelsvær bevægeindskrænkning, eventuelt med udstrålende armsmerter og middelsvære somatiske, kognitive og affektive ledsagesymptomer

    • B.1.1.5.20%Svære, daglige nakkesmerter med svær bevægeindskrænkning, eventuelt med udstrålende armsmerter og svære somatiske, kognitive og affektive ledsagesymptomer og betydelige indskrænkninger i den daglige livsførelse, samt symptomer efter sikker hjernerystelse

    • B.1.1.6.20%Svære, daglige nakkesmerter som følge af brud eller diskusprolaps, eventuelt med udstrålende armsmerter, og betydelige indskrænkninger i den daglige livsførelse

    • B.1.1.7.Erhvervsbetingede smerter i nakke-skulder/skulderåg

    • B.1.1.7.1.8%Lette til middelsvære smerter med ingen eller let bevægeindskrænkning i nakke-skulder/skulderåg

    • B.1.1.7.2.12%Svære smerter og mere udtalt bevægeindskrænkning i nakke-skulder/skulderåg

    • B.1.2.Brystryggen

      Følger efter forvridninger, diskusprolaps og brud

    • B.1.2.1.5%Lette, daglige rygsmerter

    • B.1.2.2.5%Svære, hyppige rygsmerter

    • B.1.2.3.10%Middelsvære, daglige rygsmerter, eventuelt med udstrålende smerter

    • B.1.2.4.15%

      Svære, daglige rygsmerter, eventuelt med udstrålende smerter

      Ved svært brud eller flere middelsvære brud, hvor der opstår gibbusdannelse (vinkling), kan der gives tillæg på 5-10 procent.

      Ved væsentligt nerverodsudfald eller væsentlig rygmarvspåvirkning gives et tillæg med udgangspunkt i tabellens øvrige afsnit.

    • B.1.3.Lænderyggen

      Følger efter forvridninger, diskusprolaps, brud og belastningsskader

      Ved vurderingen af bevægeindskrænkningen tages der udgangspunkt i den forventede bevægelighed på baggrund af tilskadekomnes alder. Eventuel stivgørende operation kan indgå i vurderingen.

      Ved væsentligt nerverodsudfald eller væsentlig rygmarvspåvirkning gives et tillæg med udgangspunkt i tabellens øvrige afsnit.

    • B.1.3.1.5%Lette, daglige rygsmerter uden eller med meget let bevægeindskrænkning

    • B.1.3.2.5%Svære, hyppige rygsmerter uden eller med let bevægeindskrænkning

    • B.1.3.3.10%Lette, daglige rygsmerter med udstrålende bensmerter, uden eller med let bevægeindskrænkning

    • B.1.3.4.12%Middelsvære, daglige rygsmerter, eventuelt med udstrålende bensmerter, med let bevægeindskrænkning

    • B.1.3.5.15%Middelsvære, daglige rygsmerter, eventuelt med udstrålende bensmerter, med middelsvær bevægeindskrænkning

    • B.1.3.6.20%Svære, daglige rygsmerter, eventuelt med udstrålende bensmerter, med svær bevægeindskrænkning

    • B.1.3.7.25%Svære, daglige rygsmerter, eventuelt med udstrålende bensmerter, med meget svær bevægeindskrænkning og betydelige indskrænkninger i den daglige livsførelse

    • B.1.4.Isoleret nerveudfald (rodpåvirkning)

    • B.1.4.1.5%Radikulære udfald (lammelser af nerverod) vurderes ifølge tabellens satser for nervelammelser.

    • B.2. Bækken

      Følger efter brud på bækken

    • B.2.1.<5%Lette, men ikke daglige smerter og uden asymmetri

    • B.2.2.5%Lette, daglige smerter og uden asymmetri

    • B.2.3.8%Middelsvære, daglige smerter og uden asymmetri

    • B.2.4.10%Svære, daglige smerter og uden asymmetri

    • B.2.5.12%Lette, daglige smerter og asymmetri

    • B.2.6.18%Middelsvære, daglige smerter og asymmetri

    • B.2.7.25%Svære, daglige smerter og asymmetri

    • B.3. Haleben

    • B.3.1.5%Smerter efter læsion med eller uden brud

    • B.4. Rygmarvslæsioner

      Skader på rygmarv og cauda equina (nervebundet fra rygmarven). Ménets størrelse afhænger af niveauet for skaden og antallet af fungerende muskler under niveauet (muskelstyrke = 3). Der kan gives tillæg for påvirket blære-, tarm- og sexualfunktion efter mentabellens øvrige afsnit. Inkomplet tetraplegi med behov for respiratorbehandling vil blive indplaceret i punkt B.4.4. Der kan gives op til 120 % ved andre samtidige skader. Ved vurdering af méngraden anvendes ideelt ASIA-skemaet (American Spinal Injury Association).

    • B.4.1.5-100%Inkomplet paraplegi

    • B.4.2.100%Komplet paraplegi

    • B.4.3.5-120%Inkomplet tetraplegi

    • B.4.4.120%Komplet tetraplegi

    • C. Brystkasse

    • C.1. Ribben

    • C.1.1. 5-8% Følger efter brud på et eller flere ribben med daglige smerter, uden nedsat lungefunktion

      Vedrørende nedsat lungefunktion se punkt E.2.

    • D. Ekstremiteter (arme og ben)

    • D.1. Overekstremiteter (arme)

      Hvor der i méntabellen er angivet forskellige satser for højre og venstre, gælder satserne for højrehåndede. Der er således en skelnen mellem den dominante og ikke-dominante hånd. Hvis den tilskadekomne er venstrehåndet, vurderes denne hånd som den dominante

      Vurderingen af en skade på overekstremiteten bygger på en samlet vurdering af smerter, bevægelighed, kraft, eventuelt muskelsvind, skurren og løshed.

    • D.1.1.Fingre og mellemhånd

    • D.1.1.1.Fingerskader

      1. finger = tommelfinger
      2. finger = pegefinger
      3. finger = langfinger
      4. finger = ringfinger
      5. finger = lillefinger

    • D.1.1.1.1Højre 55%
      Venstre 50%

      Tab af alle fingre på en hånd

    • D.1.1.1.2.Højre 30%
      Venstre 25%

      Tab af alle tommelfinger med mellemhåndsben

    • D.1.1.1.3.Højre 25%
      Venstre 20%

      Tab af tommelfinger

    • D.1.1.1.4.12%

      Tab af tommelfingers yderstykke

    • D.1.1.1.5.8%

      Tab af tommelfingers ½ yderstykke

    • D.1.1.1.6.5%

      Tommelfinger med stift yderled i god stilling

    • D.1.1.1.7.<5%

      Tommelfinger med stift grundled i god stilling

    • D.1.1.1.8.15%

      Tommelfinger med stift yder- og grundled i god stilling

    • D.1.1.1.9.5%

      Beskadigelse af sideledbånd i tommelfingerens grundled med generende løshed

    • D.1.1.1.10.5-8%

      Brud, der omfatter tommelfingerens rodled, med daglige, belastningsudløste smerter

    • D.1.1.1.11.8%

      Tommelfinger med stift rodled i god stilling

    • D.1.1.1.12.10%

      Tab af 2. finger

    • D.1.1.1.13.10%

      Tab af 2. fingers yder- og midterstykke

    • D.1.1.1.14.5%

      Tab af 2. fingers yderstykke

    • D.1.1.1.15.5%

      2. finger med stift grundled i strakt stilling

    • D.1.1.1.16.5%

      2. finger med 90 graders strækkemangel i midterled

    • D.1.1.1.17.10%

      Tab af 3. finger

    • D.1.1.1.18.8%

      Tab af 3. fingers yder- og midterstykke

    • D.1.1.1.19.5%

      Tab af 3. fingers yderstykke

    • D.1.1.1.20.5%

      3. finger med stift grundled i strakt stilling

    • D.1.1.1.21.5%

      3. finger med 90 graders strækkemangel i midterled

    • D.1.1.1.22.8%

      Tab af 4. finger

    • D.1.1.1.23.5%

      Tab af 4. fingers yder- og midterstykke

    • D.1.1.1.24.<5%

      Tab af 4. fingers yderstykke

    • D.1.1.1.25.5%

      4. finger med stift grundled i strakt stilling

    • D.1.1.1.26.5%

      4. finger med 90 graders strækkemangel i midterled

    • D.1.1.1.27.8%

      Tab af 5. finger

    • D.1.1.1.28.5%

      Tab af 5. fingers yder- og midterstykke

    • D.1.1.1.29.<5%

      Tab af 5. fingers yderstykke

    • D.1.1.1.30.Højre 40%
      Venstre 35%

      Tab af 1. og 2. finger

    • D.1.1.1.31.18%

      Tab af 1. og 2. fingers yderstykke

    • D.1.1.1.32.Højre 50%
      Venstre 45%

      Tab af 1., 2. og 3. finger

    • D.1.1.1.33.20%

      Tab af 1., 2. og 3. fingers yderstykke

    • D.1.1.1.34.Højre 55%
      Venstre 50%

      Tab af 1., 2., 3. og 4. finger

    • D.1.1.1.35.25%

      Tab af 2. og 3. finger

    • D.1.1.1.36.20%

      Tab af 2. og 3. fingers yder- og midterstykke

    • D.1.1.1.37.10%

      Tab af 2. og 3. fingers yderstykke

    • D.1.1.1.38.Højre 35%
      Venstre 30%

      Tab af 2., 3. og 4. finger

    • D.1.1.1.39.25%

      Tab af 2., 3. og 4. fingers yder- og midterstykke

    • D.1.1.1.40.12%

      Tab af 2., 3. og 4. fingers yderstykke

    • D.1.1.1.41.Højre 40%
      Venstre 35%

      Tab af 2., 3., 4. og 5. finger

    • D.1.1.1.42.Højre 35%
      Venstre 30%

      Tab af 2., 3., 4. og 5. fingers yder- og midterstykke

    • D.1.1.1.43.15%

      Tab af 2., 3., 4. og 5. fingers yderstykke

    • D.1.1.1.44.30%

      Tab af 3., 4. og 5. finger

    • D.1.1.1.45.20%

      Tab af 3., 4. og 5. fingers yder- og midterstykke

    • D.1.1.1.46.10%

      Tab af 3., 4. og 5. fingers yderstykke

    • D.1.1.1.47.20%

      Tab af 4. og 5. finger

    • D.1.1.1.48.15%

      Tab af 4. og 5. fingers yder- og midterstykke

    • D.1.1.1.49.5%

      Tab af 3. og 4. fingers eller 4. og 5. fingers yderstykke

    • D.1.1.1.50.8%

      3. og 4. finger med 90 graders strækkemangel i midterled

      De stivheder, der ikke er nævnt i tabellen, afgøres individuelt.

    • D.1.1.2.Hvide fingre – morbus Raynaud

      Hvide fingre er en sygdom i fingrene. Én eller flere fingre, på én eller begge hænder, kan være helt eller delvist inddraget. Ud over variation i udbredelsen forekommer der også variation i anfaldsfrekvensen.

      Udbrudsfrekvens

      Sjældne anfald: Månedligt
      Jævnlige anfald: Månedligt/ugentligt
      Hyppige anfald: Næsten dagligt

      Anfaldsfrekvens/udbredelse Sjældne Jævnlige Hyppige
      Fingerspidser på én eller flere fingre 5 8 8
      Yder- og midterstykke på én eller flere fingre 8 10 12
      De fleste fingres fulde udstrækning 10 12 15
    • D.1.1.3.5%

      Brud på en eller flere mellemhåndsknogler med daglige belastningssmerter og let bevægeindskrænkning i fingre eller fejlstilling/fejlrotation

    • D.1.2.Hånd og håndled

    • D.1.2.1.Højre 60%
      Venstre 55%

      Tab af hånd

    • D.1.2.2.5%

      Håndledsbrud helet med lette smerter og let nedsat bevægelighed

    • D.1.2.3.8%

      Håndledsbrud helet med middelsvære smerter og middelsvært nedsat bevægelighed, samt eventuel forskydning og skurren

    • D.1.2.4.12%

      Håndledsbrud helet med svære smerter og svært nedsat bevægelighed, samt eventuel forskydning og skurren

      Ved eventuel komplikation til brud på håndled, for eksempel karpaltunnelsyndrom eller anden nervepåvirkning, vurderes følgerne med baggrund i regel om multiple skader. Se generelt afsnit 3.2.3.

    • D.1.2.5.10%

      Stivhed af håndled i god arbejdsstilling

    • D.1.2.6.12%

      Følger efter brud og/eller bløddelslæsioner på hånd/underarm, hvor de fire ulnare fingres blommer ved knytning af hånden har en afstand på 2 cm fra hulhånd

    • D.1.2.7.20%

      Følger efter brud og/eller bløddelslæsioner på hånd/underarm, hvor de fire ulnare fingres blommer ved knytning af hånden har en afstand på 5 cm fra hulhånd

    • D.1.2.8.5%

      Brud på håndrodsknogle eller ledbåndsskade i håndrod med daglige belastningssmerter og let nedsat bevægelighed i håndled

      (ved mere udtalt nedsættelse af bevægeligheden (sjældent) gradueres med reference til D.1.2.3. og D.1.2.4).

    • D.1.3.Underarm

    • D.1.3.1.<5%

      Seneskedehindebetændelse - til tider belastningsudløste smerter og normal bevægelighed

    • D.1.3.2.5%

      Seneskedehindebetændelse med daglige, belastningsudløste smerter og normal bevægelighed

    • D.1.3.3.8%

      Seneskedehindebetændelse med daglige smerter og let bevægeindskrænkning

    • D.1.4.Albue

      Følger efter forvridninger, ledskred, brud og belastningsskader

    • D.1.4.1.<5%Til tider belastningsudløste smerter og normal bevægelighed

    • D.1.4.2. 5%Daglige, belastningsudløste smerter og let nedsat bevægelighed

    • D.1.4.3. 8%Daglige, belastningsudløste smerter og middelsvært nedsat bevægelighed ved bøjning og/eller drejning

    • D.1.4.4. 12%Daglige, belastningsudløste smerter og svært nedsat bevægelighed til bøjning 90 grader

    • D.1.4.5. 20%Ophævet drejebevægelighed af underarm med hånden i højkantstilling

    • D.1.4.6. 20%Stivhed i albueled med 90 graders bøjning

    • D.1.4.7. 10%Velfungerende kunstigt albueled

    • D.1.4.8. 12-25%Ikke velfungerende kunstigt albueled

    • D.1.4.9. <5%Tennisalbue eller golfalbue - til tider belastningsudløste smerter og normal bevægelighed

    • D.1.4.10. 5%Tennisalbue eller golfalbue med daglige, belastningsudløste smerter og normal bevægelighed

    • D.1.4.11. 8%Tennisalbue eller golfalbue med daglige, belastningsudløste smerter og let nedsat bevægelighed

    • D.1.5.Skulder

      Følger efter forvridninger, ledskred, brud og belastningsskader.

      (al bevægelighed regnes med ufikseret skulderblad)

    • D.1.5.1.<5%Til tider belastningsudløste smerter og normal bevægelighed

    • D.1.5.2.5%Daglige, belastningsudløste smerter og let nedsat bevægelighed

    • D.1.5.3.10%Daglige, belastningsudløste smerter og middelsvært nedsat bevægelighed til aktivt frem-op og ud-op 90 grader

    • D.1.5.4.25%Daglige, belastningsudløste smerter og svært nedsat bevægelighed til aktivt frem-op og ud-op 45 grader samt objektivt muskelsvind

    • D.1.5.5.10%Tilbagevendende ledskred i skulderleddet

    • D.1.5.6.10%Velfungerende kunstigt skulderled

    • D.1.5.7.12-25%Ikke velfungerende kunstigt skulderled

    • D.1.5.8.35%Stivhed i skulder med armen ind til kroppen samt objektivt muskelsvind

    • D.1.5.9.<5%Forandringer i skulderleddets rotatorsener - til tider belastningsudløste smerter - og normal bevægelighed

    • D.1.5.10.5%Forandringer i skulderleddets rotatorsener - med daglige, belastningsudløste smerter og normal bevægelighed

    • D.1.5.11.8%Forandringer i skulderleddets rotatorsener - med daglige, belastningsudløste smerter og let nedsat bevægelighed

    • D.1.6.Kraveben

    • D.1.6.1.<5%Følger efter brud på kraveben - til tider belastningsudløste smerter - og normal bevægelighed

    • D.1.6.2.5%Følger efter brud på kraveben med daglige, belastningsudløste smerter og let nedsat bevægelighed

    • D.1.6.3.8%Følger efter brud på kraveben med daglige, belastningsudløste smerter og mere udtalt bevægeindskrænkning

    • D.1.7.Skulderhøjdeled

    • D.1.7.1.<5%Følger efter læsion af skulderhøjdeled - til tider belastningsudløste smerter - og normal bevægelighed

    • D.1.7.2.5%Følger efter læsion af skulderhøjdeled med daglige, belastningsudløste smerter og let nedsat bevægelighed

    • D.1.7.3.8%Følger efter læsion af skulderhøjdeled med daglige, belastningsudløste smerter og mere udtalt bevægeindskrænkning

    • D.1.8.Arm

    • D.1.8.1.Højre 70%
      Venstre 65%
      Tab af arm

    • D.1.8.2.Højre 65%
      Venstre 60%
      Amputation på overarm

    • D.1.8.3.Højre 60%
      Venstre 55%
      Amputation på underarm med god bevægelighed i albue

    • D.1.8.4.Ikke helet ruptur af biceps (ved skulderleddet)

    • D.1.8.4.1.5%Med god kraft

    • D.1.8.4.2.10%Med nedsat skulder-/albuefunktion

    • D.1.8.5.Ikke helet ruptur af biceps (ved albueleddet)

    • D.1.8.5.1.8%Med god kraft

    • D.1.8.5.2.12%Med nedsat albuefunktion

    • D.1.9.Nervelæsioner

    • D.1.9.1.Plexus brachialis

    • D.1.9.1.1.Højre 70%
      Venstre 65%
      Total lammelse af plexus brachialis

    • D.1.9.1.2.Højre 20-60%
      Venstre 15-55%
      Partiel lammelse af plexus brachialis

    • D.1.9.1.3.Højre 20%
      Venstre 15%
      Total trapeziuslammelse

    • D.1.9.2.Nervus radialis (spolebensnerven)

    • D.1.9.2.1.Højre 25%
      Venstre 20%
      Total lammelse af nervus radialis på overarm

    • D.1.9.2.2.Højre 5-20%
      Venstre 5-15%
      Partiel lammelse af nervus radialis

    • D.1.9.3.Nervus ulnaris (albuebensnerven)

    • D.1.9.3.1.Højre 30%
      Venstre 25%
      Total lammelse af nervus ulnaris på overarm

    • D.1.9.3.2.Højre 5-25%
      Venstre 5-20%
      Partiel lammelse af nervus ulnaris

    • D.1.9.4.Nervus medianus (midternerven)

    • D.1.9.4.1.Højre 35%
      Venstre 30%
      Total lammelse af nervus medianus på overarm, med både sensoriske og motoriske skader

    • D.1.9.4.2.Højre 5-25%
      Venstre 5-20%
      Partiel lammelse af nervus medianus

    • D.1.9.5.Karpaltunnelsyndrom

    • D.1.9.5.1.Højre 5%
      Venstre 5%
      Med smerter og lette objektive føleforstyrrelser

    • D.1.9.5.2.Højre 12%
      Venstre 10%
      Med smerter, svære føleforstyrrelser og motoriske symptomer

    • D.1.9.5.3.Højre 20%
      Venstre 15%
      Med smerter, total lammelse, muskelsvind og objektive føleforstyrrelser

    • D.1.9.6.Læsion af fingernerve til pincetgrebet

    • D.1.9.6.1.Højre 5%
      Venstre <5%
      Totalt føletab på den halvdel af tommelfingerens yderstykke, som vender mod pegefingeren (pincetgrebet), som følge af læsion af fingernerve

    • D.1.9.6.2.Højre 10%
      Venstre 8%
      Totalt føletab på bøjesiden af hele tommelfingerens yderstykke som følge af læsion af begge fingernerver

    • D.1.9.6.3.Højre 8%
      Venstre 5%
      Totalt føletab på den halvdel af tommelfingerens yderstykke, som vender mod pegefingeren, og samtidigt totalt føletab på den halvdel af pegefingerens yderstykke, der vender mod tommelfingeren (pincetgrebet), som følge af læsion af fingernerver

    • D.1.9.6.4.Højre 5%
      Venstre <5%
      Totalt føletab på den halvdel af pegefingerens yderstykke, der vender mod tommelfingeren (pincetgrebet), som følge af læsion af fingernerve

    • D.1.9.7.Funktionstab som følge af kvæstelser

      For eksempel refleksdystrofi og neurogene smerter.

      Ved vurderingen af refleksdystrofi vil både smerter og vægtning af andre forhold, som for eksempel nedsat bevægelighed, muskelsvind og trofiske forstyrrelser, indgå i vurderingen af ménet.

      Når der samtidig er tale om områder, hvor der er fastlagt satser i méntabellen, sker der ikke automatisk en fuld sammenlægning af satserne. Den samlede ménprocent vil blive fastsat efter et skøn, hvor det samlede funktionsniveau vurderes.

    • D.2.Underekstremiteter (ben)

      Vurderingen af en skade på underekstremiteten bygger på en samlet vurdering af smerter, bevægelighed, kraft, eventuelt muskelsvind, skurren og løshed.

    • D.2.1.Fod

    • D.2.1.1.30%Tab af fod med god protesefunktion

    • D.2.1.2.40%Tab af fod med dårlig protesefunktion

    • D.2.1.3.15%Amputation gennem mellemfod

      20%Amputation gennem fodrod (Choparts eller Lis Francs led)

      (Amputation gennem ankelled, Symes operation, (sjælden) betragtes som tab af fod)

    • D.2.1.4.10%Tab af alle tæer på én fod

    • D.2.1.5.8%Tab af 1. tå og noget af dens mellemfodsben

    • D.2.1.6.5%Tab af 1. tå

    • D.2.1.7.<5%Tab af 1. tås yderstykke

    • D.2.1.8.5%1. tå med stivhed i grundled

    • D.2.1.9.<5%1. tå med stivhed i yderled

    • D.2.1.10.5%Tab af 2. tå

    • D.2.1.11.5%Tab af en af de andre tæer

    • D.2.1.12.5-8%Brud på en eller flere mellemfodsknogler med daglige belastningssmerter og nedsat bevægelighed i mellemfod og/eller bagfod eller deformitet

    • D.2.1.13.5-8%Brud på fodrodsknogler andre end calcaneus og talus eller ledskred i Lis Francs led eller Choparts led med daglige belastningssmerter og nedsat bevægelighed i mellemfod/bagfod eller deformitet

    • D.2.2.Fodled

    • D.2.2.1.5%Ledbåndsskade i fodled med smerter og klinisk løshed

    • D.2.2.2.5%Brud på fodled helet med lette smerter og let nedsat bevægelighed

    • D.2.2.3.8%Brud på fodled helet med middelsvære smerter og middelsvært nedsat bevægelighed, samt eventuel skurren

    • D.2.2.4.12%Brud på fodled helet med svære smerter og svært nedsat bevægelighed, samt eventuel skurren

    • D.2.2.5.15%Fodled stift i ret vinkel eller let spidsfod (10 grader - 15 grader)

    • D.2.2.6.25%Fodled stift i udtalt spidsfodstilling

    • D.2.2.7.10%Indsat ankelprotese med god protesefunktion

    • D.2.2.8.12-25%Indsat ankelprotese med dårlig protesefunktion

    • D.2.3.Akillessene

    • D.2.3.1.5%Følger efter sprængning af akillessene med nedsat bevægelighed i fodled og muskelsvind af læg, samt eventuelt smerter

    • D.2.4.Hælben

    • D.2.4.1.8%Brud på hælben med lette smerter og let nedsat bevægelighed i bagfoden

    • D.2.4.2.10%Brud på hælben med svære smerter og udtalt nedsat bevægelighed i bagfoden

    • D.2.4.3 .15%Brud på hælben med deformitet, svære smerter og ophævet bevægelighed i bagfoden

    • D.2.5.Ben

    • D.2.5.1.65%Tab af et ben

    • D.2.5.2.50%Amputation i knæet eller på låret med god protesefunktion

    • D.2.5.3.60%Amputation i knæet eller på låret med dårlig protesefunktion

    • D.2.5.4.30%Tab af underben med god protesefunktion

    • D.2.5.5.40%Tab af underben med dårlig protesefunktion

    • D.2.5.6.<5%Forkortning mindre end 3 cm

    • D.2.5.7.10%Forkortning mindst 3 cm

    • D.2.5.8.5-20%Postthrombotisk syndrom i et ben

    • D.2.5.9.8%Væsentlig forværrelse af åreknuder eller skinnebenssår

    • D.2.6.Underben

    • D.2.6.1.<5%Brud på skaftet af skinneben helet uden smerter og uden fejlstilling, fejlrotation eller forkortning

    • D.2.6.2.5%Brud på skaftet af skinneben helet med smerter og let fejlstilling, fejlrotation eller forkortning

    • D.2.6.3.8%Brud på skaftet af skinneben helet med smerter og middelsvær fejlstilling, fejlrotation eller forkortning

    • D.2.6.4.12%Brud på skaftet af skinneben helet med smerter og svær fejlstilling, fejlrotation eller forkortning

    • D.2.7.Knæled

    • D.2.7.1.25%Knæ stift i god stilling

    • D.2.7.2.<5%Knæ med indtil 5 graders strækkemangel

    • D.2.7.3.10%Knæ med bøjeevne nedsat til 90 grader

    • D.2.7.4.5%Læsion af brusk i knæleddet med smerter, let muskelsvind og eventuelt bevægeindskrænkning

      (kan ses som parallel til D.2.7.7. vedrørende menisklæsioner)

    • D.2.7.5.8%Læsion af brusk i knæleddet med smerter, nogen muskelsvind og nogen bevægeindskrænkning

    • D.2.7.6.<5%Læsion af menisk uden smerter og med normal bevægelighed

    • D.2.7.7.5%Læsion af menisk med lette smerter, let muskelsvind, eventuelt let nedsat bevægelighed og eventuelt indeklemningstilfælde

    • D.2.7.8.10%Habituelt, hyppigt ledskred af knæskal

    • D.2.7.9.10%Tab af knæskal

    • D.2.7.10.5%Læsion af korsbånd med generende skuffeløshed og beskedne objektive fund

    • D.2.7.11.8%Læsion af korsbånd med moderat skuffeløshed og let muskelsvind og/eller let bevægeindskrænkning

    • D.2.7.12.10%Læsion af korsbånd med moderat skuffeløshed, moderat muskelsvind og/eller moderat bevægeindskrænkning

    • D.2.7.13.15%Læsion af korsbånd med svær skuffeløshed, svært muskelsvind og/eller større bevægeindskrænkning

    • D.2.7.14.20%Læsion af korsbånd med svær skuffeløshed, svært muskelsvind og/eller større bevægeindskrænkning samt svær sideløshed

    • D.2.7.15.25%Læsion af korsbånd med svær skuffeløshed, svært muskelsvind og/eller større bevægeindskrænkning, svær sideløshed samt behov for konstant og daglig anvendelse af stabiliserende bandage

      Er der foretaget korsbåndsrekonstruktion, vil vurderingen ske efter ovenstående satser på baggrund af operationsresultatet.

    • D.2.7.16.5%Isoleret læsion af sideledbånd med generende sideløshed og lette objektive fund

    • D.2.7.17.10%Isoleret læsion af sideledbånd med svær sideløshed og svære objektive fund

      Er der foretaget ledbåndsrekonstruktion, vil vurderingen ske efter ovenstående satser på baggrund af operationsresultatet.

    • D.2.7.18.10%Velfungerende kunstigt knæled

    • D.2.7.19.12-25%Ikke velfungerende kunstigt knæled

    • D.2.8.Lårben

    • D.2.8.1.<5%Brud på skaftet af lårben helet uden smerter og uden fejlstilling, fejlrotation eller forkortning

    • D.2.8.2.5%Brud på skaftet af lårben helet med smerter og let fejlstilling, fejlrotation eller forkortning

    • D.2.8.3.8%Brud på skaftet af lårben helet med smerter og middelsvær fejlstilling, fejlrotation eller forkortning

    • D.2.8.4.10%Brud på skaftet af lårben helet med smerter og svær fejlstilling, fejlrotation eller forkortning

    • D.2.9.Hofte

    • D.2.9.1.5%Brud på lårbenshals, helet med smerter og let nedsat bevægelighed

    • D.2.9.2.8%Brud på lårbenshals, helet med smerter og middelsvært nedsat bevægelighed

    • D.2.9.3.5%Brud på lårben, gennem omdrejningsknoerne, helet med smerter og let nedsat bevægelighed

    • D.2.9.4.8%Brud på lårben, gennem omdrejningsknoerne, helet med smerter og middelsvært nedsat bevægelighed

    • D.2.9.5.35%Hofte med svær indskrænkning af hoftefunktionen (Girdlestone's status)

    • D.2.9.6.10%Velfungerende kunstigt hofteled

    • D.2.9.7.12-25%Ikke velfungerende kunstigt hofteled

    • D.2.9.8.30%Hofte med stivhed i gunstig stilling

    • D.2.10.Nervelæsioner

    • D.2.10.1.Nervus ischiadicus

    • D.2.10.1.1.10%Let lammelse

    • D.2.10.1.2.30%Moderat eller partiel lammelse

    • D.2.10.1.3.50%Total lammelse

    • D.2.10.2.Nervus femoralis

    • D.2.10.2.1.12%Let lammelse

    • D.2.10.2.2.30%Total lammelse med følelsesløshed

    • D.2.10.3.Nervus tibialis communis

    • D.2.10.3.1.12%Let eller partiel lammelse

    • D.2.10.3.2.20%Total lammelse med følelsesløshed

    • D.2.10.4.Nervus peroneus

    • D.2.10.4.1.8%Let eller partiel lammelse

    • D.2.10.4.2.15%Total lammelse med følelsesløshed

    • E. Lunge- og hjertekarsygdomme samt perifere karskader

    • E.1.Astma

    • E.1.1.<5%Sikker astma, men ingen symptomer, når pågældende stof undgås og det er let at undgå

    • E.1.2.10%Sjældne anfald, men afhængig af medicin

    • E.1.3. 25%Hyppige anfald og afhængig af medicin (herunder anfald udløst ved anstrengelse, løb med videre)

    • E.2.Begrænsning i funktionskapacitet ved lunge- og hjertekarsygdomme

      Lunge- og hjertekarsygdomme vurderes under hensyntagen til den begrænsning i funktionskapaciteten, der betinges af sygdommen, ud fra følgende inddeling i funktionsgrupper:
    • E.2.1.<5%Ingen begrænsning af den fysiske aktivitet

    • E.2.2.20%Let begrænsning af den fysiske aktivitet, symptomerne fremkommer kun ved kraftig aktivitet

    • E.2.3.50%Betydelig begrænsning af den fysiske aktivitet, symptomerne fremkommer også ved lettere aktivitet

    • E.2.4.100%Enhver fysisk aktivitet udløser symptomer, og symptomerne kan være til stede i hvile

      Funktionsinddelingen søges understøttet ved obstruktive lungesygdomme, eksempelvis astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), med objektive målinger som mål for lungefunktionen, således forceret ekspirationsvolumen i første sekund, FEV 1.0.

      Under forudsætning af, at der er tale om permanent reduktion af FEV 1.0, er:

      funktionsgruppe 1: FEV 1.0 = 80-100 procent
      funktionsgruppe 2: FEV 1.0 = 50-79 procent
      funktionsgruppe 3: FEV 1.0 = 30-49 procent
      funktionsgruppe 4: FEV 1.0 < 30 procent

    • E.3.Følger efter perifere karskader

      Karskader opereret med godt resultat med indsættelse af karprotese vurderes individuelt efter den anatomiske position, det anvendte materiale og længden af rekonstruktionen.
    • E.3.1.<5%Autolog veneprotese over kort forløb på krop eller ben

    • E.3.2.5%Autolog veneprotese over længere forløb på ben

    • E.3.3.8%Darcronprotese over aortofemoralt forløb

    • E.3.4.12%PTFE-protese over længere forløb på ben

      Karskader med påvirkning af blodforsyningen efter operation vurderes individuelt med udgangspunkt i tabellens satser for skader i det ramte organ.
    • F.Indre organer

    • F.1.Bughule/bugvæg

    • F.1.1. 5%Tab af milten

    • F.1.2. ≤8%Kroniske smerter efter operation for lyske- eller bugvægsbrok

    • F.1.3. ≤25%Bugvægsbrok, der ikke kan opereres

    • F.1.4. ≤20%Bugvægsrelaksation, der ikke kan opereres

    • F.1.5. 10-30%Spiserørsforsnævring, der ikke kan opereres

    • F.1.6. 5-30%Gastrointestinal bypass-operation

    • F.1.7. 20%Kronisk leverbetændelse

    • F.1.8. 40%Velfungerende transplanteret lever

    • F.1.9. 5-20%Kronisk bugspytkirtelbetændelse

    • F.1.10. ≤8%Subjektive mavesmerter uden objektive fund

    • F.1.11. <5%Læsion af dybe galdeveje, med bevaret anatomi til tarm og uden leverpåvirkning, uden smerter

    • F.1.12. 5-10%Læsion af dybe galdeveje, med stenose eller anastomose til tarm og uden leverpåvirkning

    • F.1.13. 10-20%Læsion af dybe galdevej, med stenose, som kræver tilbagevendende dilatationsbehandling eller stent

    • F.2.Tarme/afføringsforstyrrelser

    • F.2.1. 10-40%Korttarmssyndrom

    • F.2.2. 30%Ileostomi

    • F.2.3. 20%Kolostomi, venstre

    • F.2.4. 25%Kolostomi, midt og højre

    • F.2.5. 8%Inkontinens for luft

    • F.2.6. 15%Inkontinens for afføring, let

    • F.2.7. ≤50%Inkontinens for afføring, svær, der ikke kan opereres

    • F.3.Nyrer/urinveje

    • F.3.1. 10%Tab af en nyre

    • F.3.2. 65%Tab af nyrefunktion med permanent dialyse

    • F.3.3. 25%Velfungerende transplanteret nyre

    • F.3.4. 10-15%Intern blærerekonstruktion (blæresubstitution)

    • F.3.5. 25%Urostomi med reservoir (Kock's)

    • F.3.6. 30%Urostomi uden reservoir (Bricker)

    • F.3.7. 15-30%Kunstig lukkemuskel, afhængig af funktion

    • F.3.8. 8%Let inkontinens

    • F.3.9. 40%Middelsvær inkontinens, der ikke kan opereres

    • F.3.10. 50%Svær inkontinens, der ikke kan opereres

    • F.3.11. 20%Permanent blærekateter

    • F.3.12. 15%Selvkateterisation (RIK)

    • F.4.Kønsorganer

    • F.4.1. 5-25%Tab af begge testikler, afhængigt af hormonelle og fertilitetsmæssige konsekvenser

    • F.4.2. 5-25%Tab af begge æggestokke, afhængigt af hormonelle og fertilitetsmæssige konsekvenser

    • F.4.3. 5-10%Tab af begge æggeledere, afhængigt af fertilitetsmæssige konsekvenser

    • F.4.4. 5-15%Tab af livmoder, afhængigt af fertilitetsmæssige konsekvenser

    • F.4.5. ≤15%Impotens, fysisk årsag

    • F.4.6. ≤15%Andre skader i genitalregionen (tab af én testikel, én æggestok eller én æggeleder, samlejeproblemer, herunder smerter ved rejsning med videre)

    • G.Hudsygdomme

      G.1.2. og G.1.3. kan adderes til andet mén, jf. reglen om multiple skader.

    • G.1.Eksem

      Udbrudsfrekvens

      Sjælden: Få gange årligt
      Jævnlig: Én gang i kvartalet
      Hyppig: Mere end det

      Ved vurderingen af graden af de kroniske forandringer indgår både udbredelse, lokalisation og art.

    • G.1.1.Håndeksem alene

      Udbrudsfrekvens/kroniske forandringer Sjælden Jævnlig Hyppig
      Ingen <5 5 8
      Lette 5 8 10
      Moderate 10 12 15
      Svære 20 25 30
    • G.1.1.1. 35%Meget svært kronisk håndeksem med konstant aktivitet

    • G.1.2.Eksem på arme ved samtidigt håndeksem

    • G.1.2.1. 5%Let eksem på armene med samtidigt håndeksem

    • G.1.2.2. 8%Moderat eksem på armene med samtidigt håndeksem

    • G.1.2.3. 10%Svært eksem på armene med samtidigt håndeksem

    • G.1.3. 5%Allergi over for udbredt forekommende stoffer, for eksempel nikkel, krom, formaldehyd, gummitilsætningsstoffer og latex

      Samtidig allergi over for flere stoffer adderes ikke.

    • G.1.4.Eksem på mindre dele af kroppen (bortset fra ansigt og hænder), for eksempel på ben eller arme uden samtidigt håndeksem

      Udbrudsfrekvens/kroniske forandringer Sjælden Jævnlig Hyppig
      Ingen <5 <5 5
      Lette <5 5 8
      Moderate 8 10 12
      Svære 15 20 25
    • G.1.5.Eksem i ansigtet

      Udbrudsfrekvens/kroniske forandringer Sjælden Jævnlig Hyppig
      Ingen <5 5 8
      Lette 5 8 10
      Moderate 10 12 15
      Svære 20 25 30

      Ved bedømmelsen af, om eksem i ansigtet er svært, indgår også en vurdering af graden af vansir, som til gengæld ikke tillægges.

    • G.1.6.Eksem udbredt til større dele af kroppen

    • G.1.6.1. 50%Lette til middelsvære kroniske forandringer på hænder og med jævnlige udbrud på større dele af kroppen

    • G.1.6.2. 65%Svært håndeksem samt svært eksem med kronisk aktivitet på størstedelen af kroppen

    • H.Vansir

      Tabellens satser for varigt mén omfatter normale operationsar og lignende, der er en direkte følge af skaden.

      Følgende satser finder anvendelse, hvor der er tale om vansir uden andre fysiske gener af betydning.

      Hvis der både er vansir og andre skader, foretages vurderingen på baggrund af reglen om multiple skader (se generelt afsnit 3.2.3. ).

    • H.1. <5%Ikke skæmmende ar i ansigtet eller på kroppen eller ekstremiteterne

    • H.2. 5-15%Skæmmende ar i ansigtet, for eksempel større misfarvning, eller deformerede øjenlåg eller mundomgivelser

    • H.3. 5-15%Deform næse

    • H.4. 0-50%Større ar på kroppen eller ekstremiteterne

    • H.5. 10-15%Tab eller svær deformering af kvindebryst

    • H.6. 8%Tab af et ydre øre

    • H.7. 10%Skalpering

    • I.Kræftsygdomme

      Kræftsygdomme har så forskellige følger, at det ikke er muligt at udarbejde en egentlig tabel. Følgende tjener imidlertid som udgangspunkt for vurderingen af de kræftsygdomme, som det kan komme på tale at anerkende som erhvervsbetingede.

    • I.1. ≤5%Kræftsygdom, radikalt behandlet ved operation eller anden behandling med skønnet ringe risiko for tilbagefald

    • I.2. ≤15%Kræftsygdom, radikalt opereret/behandlet, men med stor eller meget stor risiko for tilbagefald

    • I.3. 100%Kræftsygdom, som ikke kan helbredes og med beskedne yderligere behandlingsmuligheder - som udgangspunkt

      Ved inoperable kræftsygdomme, hvor tilskadekomne er i fysik velbefindende ved afgørelsen, kan ménet fastsættes til 50 procent. Der vil i så fald straks ske revision, og tilstanden vil blive fulgt løbende. Méngraden afspejler den psykiske belastning og ændring i livssituation, som kræftlidelsen under alle omstændigheder medfører også ved fysisk velbefindende.

      Følger efter kræftbehandling af enhver art derudover vurderes i overens-stemmelse med tabellens øvrige satser.

    • J.Psykiske skader efter voldsomme belastninger.

      Udsættelse for ubetydelig vold, trusler eller chok på grund af mindre psykisk traume antages ikke som eneste årsag at kunne medføre varigt psykisk men på 5 procent eller derover.

    • J.1Posttraumatisk belastningsreaktion

      Ved vurdering af sværhedsgraden lægges vægt på, hvor mange symptomer der optræder, disses hyppighed/intensitet samt deres indflydelse på den daglige personlige livsførelse.

      Over tid sker der ofte en ændring af symptomerne i retning af diagnosen personlighedsændring efter katastrofeoplevelse, således at nogle gener svinder/aftager, mens andre kan komme til. Mènmæssigt behandles disse 2 tilstande derfor under et med en fælles mengrad jf. tabellen. I de fleste tilfælde er en posttraumatisk belastningsreaktion forbigående.

      Hvis en posttraumatisk belastningsreaktion er aftaget, så diagnosekriterierne ved ménvurderingen ikke længere er opfyldt, kan der gives mèn svarende til mindre end let sværhedsgrad, det vil sige 5-8 procent.

    • J.1.1.10%Let posttraumatisk belastningsreaktion

    • J.1.2.15%Moderat posttraumatisk belastningsreaktion

    • J.1.3.20%Middelsvær posttraumatisk belastningsreaktion

    • J.1.4.25%Svær posttraumatisk belastningsreaktion

    • J.1.5.35%Svære symptomer på posttraumatisk belastningsreaktion og samtidige symptomer på anden psykisk sygdom som psykotiske symptomer og/eller svære symptomer på kronisk depression eller personlighedsændring

    • J.2Uspecificeret belastningsreaktion

      Ved en uspecificeret belastningsreaktion er symptomerne mindre specifikke end ved posttraumatisk belastningsreaktion. Ofte drejer det sig om vagtsom-hed, irritabilitet, koncentrationsbesvær, støjfølsomhed, tristhed og lignende. I sammenligning med symptomerne ved posttraumatisk belastningsreaktion er de også i langt de fleste tilfælde mindre omfattende. Sværhedsgraden vurderes ud fra forekommende symptomer, disses sværhedsgrad og indflydelse på den daglige livsførelse.

    • J.2.1.5%Lettere uspecificeret belastningsreaktion

    • J.2.2.10%Sværere uspecificeret belastningsreaktion

    • J.3Kronisk depression

      Ved depression forstås diagnosen depression i henhold til sygdomsklassifikation. De fleste er depressioner er forbigående, men et mindretal udvikler sig i kronisk retning. I overensstemmelse med sygdomsklassifikationen vurderes sværhedsgraden i henhold til forekommende gener, disses sværhedsgrad og deres indflydelse på hver-dagen.

    • J.3.1.10%Let kronisk depression

    • J.3.2.15%Moderat kronisk depression

    • J.3.3.20%Svær kronisk depression

    • J.3.4.25%Svær kronisk depression med psykotiske symptomer

    • J.4Posttraumatisk angst

      Ved posttraumatisk angst forstås tilstande, hvor der ikke er væsentlige gener udover angst. I mange tilfælde vil der være tale om forbigående gener, men i nogle tilfælde bliver angsten varig. Sværhedsgrad vurderes som ved øvrige psykiske tilstande.

    • J.4.1.5%Let posttraumatisk angst

    • J.4.2.10%Svær posttraumatisk angst


      Der gives varigt mèn for den tungest vejende diagnose, idet angst hyppigt er et symptom ved posttraumatisk belastningsreaktion. Depression og depressive symptomer er hyppige ved posttraumatisk belastningsreaktion/personlighedsændring

Størrelsen af det varige mén fastsættes i procent og kaldes ménprocenten


Ulykkesdatoen eller anmeldedatoen for en erhvervssygdom


Din alder har betydning for beregningen af godtgørelsen, da beløbet nedsættes, hvis du var fyldt 40 år, da skaden skete

Udskriv
Skadedato: 
Ménprocent:  procent
Fødselsdato: 
Godtgørelse:  kr.

Beregningen er foretaget pr.