Statistik
Arbejdsskadestyrelsen udarbejder hvert år en række analyser og statistikker om arbejdsskader.
Arbejdsskadestatistikken
Arbejdsskadestatistikken indeholder opgørelser over de arbejdsskader, der anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. Derudover indeholder den en opgørelse over private forespørgsler.
Statistikken over arbejdsskader er opgjort på alder, køn og geografisk placering i landet. Desuden opgøres erhvervsevnetab og méngrad. Statistikken er ligeledes opdelt på de 4 typer af skader ulykker, erhvervssygdomme, pludselige løfteskader og brilleskader. Fra 2002 og frem indeholder statistikken en analyse af et særligt tema.
Statistik over private erstatningssager
Godt 5.000 private erstatningssager, heraf godt 1.400 sager om piskesmældsskader, blev i 2007 vurderet af Arbejdsskadestyrelsens kontor for Private Erstatningssager.
I langt de fleste tilfælde bruger parterne i en erstatningssag styrelsens udtalelser til at nå frem til en løsning. Kun i ganske få tilfælde ender sagerne i retten.
Statistiske særkørsler
Arbejdsskadestyrelsen laver løbende statistiske særkørsler for at belyse forskellige områder, som arbejdsskadestatistikkerne og vores øvrige statistikker ikke dækker.
Erhvervssygdomme fordelt på diagnoser
Erhvervssygdomme fordelt på diagnoser indeholder en detaljeret opgørelse over hvilke typer erhvervssygdomme, der anmeldes og anerkendes.
Statistik omkring sagsbehandlingen
Statistikkerne om sagsbehandlingen indeholder blandt andet oplysninger om sagsbehandlingstid, sagstyper og fortæller hvor mange sager, vi pt. har gang i.
Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens fællesstatistik (1997 - 2003)
Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens fællesstatistik indeholder opgørelser over de arbejdsskader, der anmeldes til enten Arbejdstilsynet eller Arbejdsskadestyrelsen.
Hensigten er gennem etablering af et fælles statistikregister at give en samlet belysning af arbejdsskadeområdet i Danmark.
Statistikken indeholder f.eks. oplysninger om arbejdsskader fordelt på brancher og skadetyper.
Statistik over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne
Statistikken dækker sager, hvor Arbejdsskadestyrelsen har vurderet, at der er et erhvervsevnetab. Statistikken indeholder antallet af positive erhvervsevnetabsafgørelser, samt den gennemsnitlige erhvervsevnetabsprocent.
Denne side er senest ændret den 11. januar 2013