Digital anmeldelse for arbejdsgivere
Obligatorisk digital anmeldelse
Som arbejdsgiver skal du fra 1. juli 2010 anmelde arbejdsskader elektronisk.
Efter arbejdsskadeloven har du som arbejdsgiver pligt til at anmelde ulykker, der sker i din virksomhed.
Arbejdsgivere, som ikke har computer med adgang til internettet eller et CVR-nummer, kan anmode om dispensation fra den digitale anmeldelse.
Det elektroniske anmeldesystem - EASY
Arbejdsskader skal anmeldes gennem det elektroniske anmeldesystem – EASY.
Det er nemt at blive tilmeldt EASY, og samtidig har den elektroniske anmeldelse flere fordele. For eksempel:
- Du får registreret alle dine administrative oplysninger en gang for alle. Ved papiranmeldelsen skal du hver gang bruge tid på at udfylde dem. EASY husker dem fra gang til gang.
- Desuden er det muligt at lave kladder eller skabeloner, så virksomheden kan foretage ensartede anmeldelser nemmere og hurtigere end i papirudgaven.
- Som arbejdsgiver har du via EASY mulighed for at danne dig et overblik over antallet af arbejdsskader, og hvilke afdelinger de sker i. Det er en stor fordel i forbindelse med forebyggelse af arbejdsskader i store virksomheder med mange medarbejdere.
- Du kan læse mere om EASY Forebyggelse på www.easy-forebyggelse.dk
Senere i år kommer der samtidig en enklere udgave af EASY, der er udviklet specifikt til små virksomheder med meget få ulykker.
Den nye udgave bliver tilgængelig på virk.dk og giver alene mulighed for at anmelde en arbejdsskade. Her er ingen ekstrafunktioner til diverse registreringer. Denne version er nemmere og hurtigere at gå til for dig, der kun har brug for at anmelde få arbejdsskader. Versionen kræver digital medarbejdersignatur.
Tilmelding til det elektroniske anmeldesystem - EASY
For at tilmelde dig EASY skal du blot bestille en pin-kode og melde dig til systemet en gang for alle.
Herefter kan du til hver en tid logge dig på EASY med et brugernavn og et password, når du skal anmelde en arbejdsskade.
Pinkoden kan bestilles her – Bestil pinkode til EASY
Koden kommer inden for få dage. Når du har modtaget den, skal den aktiveres på denne side – Aktiver pinkode til EASY
Hvis du ikke anmelder digitalt
Hvis du som arbejdsgiver anmelder på papir efter 1. juli 2010, risikerer du ifølge de nye regler bødestraf.
En papiranmeldelse vil fortsat blive behandlet, så den manglende elektroniske anmeldelse ikke går ud over den tilskadekomne borger.
Denne side er senest ændret den 01. juli 2010