Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

4. november 2003 - HISTORISK

1. Indledning og lovgrundlag

1.1. Indledning

Denne vejledning er skrevet af Arbejdsskadestyrelsen på baggrund af praksis i Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen om fastsættelse af årsløn.

Vejledningen henvender sig først og fremmest til medarbejdere i Arbejdsskadestyrelsen, men er søgt udformet, så fagforeninger, forsikringsselskaber og andre kan bruge den.

Da der er tale om en vejledning, kan forholdene i den enkelte sag føre til en anden vurdering.

1.2. Lovgrundlag

Der henvises i denne vejledning alene til bestemmelser i lov om sikring mod følger af arbejdsskade , der trådte i kraft 1. januar 1999. De generelle retningslinier for fastsættelse af årsløn efter arbejdsskadeforsikringsloven før 1. januar 1999 er imidlertid de samme.

Reglerne om fastsættelse af årsløn fremgår af § 41 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl . og lov om erstatning for vaccinationsskader henviser i forbindelse med årsløn til reglerne i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade . Dog indeholder lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige i § 8 en speciel regel. Det samme gælder for personer optaget i døgnophold, hvor årslønsfastsættelsen reguleres i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 158 af 4. marts 1998.

Ved Teknisk vejledning om regulering af beløb og ydelser reguleres blandt andet maksimalårslønnen (§ 41, stk. 3), ungdomsårsløn (§ 41, stk. 4), fiskerårsløn § 41, stk. 5).

Teknisk vejledning om fastsættelse af årsløn beskriver årslønsfastsættelsen for unge under 21 og unge under uddannelse, DIS-årsløn, tillæg for hjemmearbejde, årsløn for personer uden egentligt erhverv og satser for kost og logi.

1.3. Hyppigt anvendte begreber i vejledningen

For at lette forståelsen af årslønsberegningen har vi forsøgt at beskrive de væsentligste begreber i vejledningen:

  • Årsløn: Er et beløb, der fastsættes som udtryk for tilskadekomnes evne til at tjene penge ved arbejde før skade. I loven er hovedreglen en beregning ud fra arbejdsfortjenesten i året forud for skaden. Loven indeholder også regler for en skønsmæssig fastsættelse i en række situationer. Årslønnen benyttes ved fastsættelse af en erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab af forsørger. Årslønnen skal være delelig med 1.000 kroner. For skader sket før 1993 afrundes årslønnen til et beløb deleligt med 500 kroner.
  • Arbejdsfortjeneste: Den indtægt, tilskadekomne har som følge af sin arbejdsindsats.
  • Arbejdsfri indtægt: En indtægt, tilskadekomne har uafhængigt af arbejdsindsats.
  • Indtjeningsevne: Tilskadekomnes mulighed for at skaffe sig indtægt ved arbejde.

2. Årslønsbegrebet

2.1. Lovens hovedregel

Efter lovens § 41, stk. 1, 1. punkt fastsættes årslønnen ud fra tilskadekomnes samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsskaden. Årslønnen skal afspejle den tilskadekomnes reelle indtjeningsevne i året før arbejdsskaden.

Med andre ord tager vi udgangspunkt i de seneste 12 måneders arbejdsfortjeneste forud for arbejdsskaden.

Det er en forudsætning for anvendelse af lovens hovedregel, at de 12 måneder forud for arbejdsskaden giver et retvisende billede af den tilskadekomnes indtjeningsevne. Ved anvendelse af lovens hovedregel vil der oftest være tale om en tilskadekommen, der har været beskæftiget med det samme arbejde til en fast løn i mere end 1 år.

2.2. Den skønsmæssige fastsættelse af årslønnen

Det kan i visse situationer være vanskeligt at fastsætte årslønnen på baggrund af lovens hovedregel om tilskadekomnes samlede arbejdsfortjeneste i året før skaden. I nogle af disse situationer foreskriver loven, at der skal foretages et skøn. Det gælder i følgende situationer:

  • Når særlige ansættelsesforhold gør sig gældende, eksempelvis under uddannelse, eller hvis tilskadekomne har været ansat i mindre end et år,
  • hvis tilskadekomnes på grund af en erhvervssygdom ikke har været beskæftiget til samme løn i hele det foregående år,
  • eller hvis tilskadekomne har været ude af erhverv i en kortere eller længere periode før datoen for sygdommens anmeldelse.

Årslønnen fastsættes efter praksis også skønsmæssigt i en række situationer, hvor det ikke er muligt at fastsætte årslønnen efter hovedreglen eller skønsmæssigt efter § 41, stk. 1. Det gælder eksempelvis i følgende situationer:

  • Hvor indkomsten i året forud for skaden er påvirket af sygdom eller af arbejdsløshed.
  • Ved tilskadekomst ved selvstændig virksomhed.
  • Ved særlige persongruppers indtægtsforhold.
2.3. Om skønnet

Ved den skønsmæssige fastsættelse skal vi beregne en årsløn, der giver det mest retvisende billede af den tilskadekomnes indtjeningsevne før arbejdsskaden.

Sagsoplysningen i disse sager tager altid udgangspunkt i oplysninger fra den tilskadekomne, fra arbejdsgiveren og fra skatteforvaltningen. Det kan desuden være relevant at indhente oplysninger fra brancheforeninger, fagforeninger med flere.

2.4. Begrebet arbejdsfortjeneste

Årslønnen skal afspejle den tilskadekomnes reelle indtjeningsevne på tidspunktet for arbejdsskaden. Arbejdsfri indtægter som renter, private pensioner og lignende indgår derfor ikke i fastsættelsen af årslønnen.

Det er uden betydning, om arbejdsfortjenesten stammer fra en eller flere arbejdsgivere, fra bierhverv uden for den normale arbejdstid eller fra overskud ved selvstændig virksomhed.

2.4.1. Hvad indgår i arbejdsfortjenesten?

  • Samlede lønindtægter og indtægter, som erstatter løn, indgår i arbejdsfortjenesten. Det kan eksempelvis være arbejdsløsheds- eller sygedagpenge og kontanthjælp, se afsnit 5.2.1. Søgne- og helligdagstillæg, overarbejdsbetaling, individuelle tillæg, rådighedstillæg og lignende indgår alle i den samlede lønindtægt.
  • Feriepenge indgår i arbejdsfortjenesten. Som lønmodtager kan man enten være ansat med løn under ferie eller med feriepenge, hvor arbejdsgiveren løbende indbetaler feriepenge, som lønmodtageren kan hæve, når denne holder ferie. I førstnævnte tilfælde får lønmodtageren ved ferieårets begyndelse (1. maj) udbetalt en feriegodtgørelse på ca. 1,5 procent. Denne feriegodtgørelse indgår også i arbejdsfortjenesten.
  • Pensionsbidrag indbetalt af arbejdsgiver indgår også i arbejdsfortjenesten (arbejdsgiveradministreret pensionsordning). Flere og flere lønmodtagere er omfattet af en arbejdsmarkedspension. Det kan være bidrag til en kapitalpension eller bidrag til en pensionsordning med løbende udbetaling. Det indbetalte beløb fremgår af oplysningerne fra skatteforvaltningen i R75. Beløbet fremgår ikke af S61.
    Hvis det er muligt, vil vi altid bruge det faktisk indbetalte beløb, og ikke en procentangivelse, da det ofte ikke er hele lønnen, som er pensionsgivende. Alternativt anvendes en procentangivelse. Oplysninger herom indhenter vi hos arbejdsgiveren.
  • ATP er også en pensionsordning. ATP-bidrag tillægges derfor også arbejdsfortjenesten.
  • Arbejdsmarkedsbidrag er indeholdt i bruttolønnen, både på oplysningerne fra skatteforvaltningen i R75 og S61 og på lønsedler. Arbejdsmarkedsbidraget skal derfor ikke tillægges årslønnen. Undtaget er dog året 1994, hvor arbejdsmarkedsbidraget blev opgjort separat. Arbejdsmarkedsbidraget skal derfor tillægges arbejdsfortjenesten i året 1994.
  • Midlertidig pensionsordning: I 1998 blev der indført en midlertidig pensionsordning på 1 procent. Bidraget blev oftest opgjort separat i skatteforvaltningen. Bidraget for 1998 skal derfor tillægges arbejdsfortjenesten, hvis bidraget ikke er indeholdt i R75/S61. Bidraget er altid indeholdt i lønsedler.
  • Særlig pensionsordning : I 1999 blev den midlertidige pensionsordning omdøbt til den særlige pensionsordning. Bidraget er fra 1999 og frem indeholdt i A-indkomsten og skal derfor ikke tillægges arbejdsfortjenesten.
  • Tjenestemandspension: Tjenestemandspensioner adskiller sig fra de fleste arbejdsmarkedspensioner ved, at arbejdsgiveren indbetaler hele pensionsbidraget. Tidligere indbetalte arbejdsgiveren pensionsbidrag svarende til 12 procent, senere 15 procent. I dag indbetaler arbejdsgiver ikke en bestemt procent. Størrelsen afhænger af ansættelsesstedet. Vi må på normal vis undersøge pensionsbidragets størrelse. Ofte kan pensionsmyndigheden dog ikke udtale sig om en præcis procent, da pensionens størrelse først bliver regnet ud på det tidspunkt, hvor pensionen skal udbetales. I de situationer vil vi normalt antage, at pensionsbidraget er 15 procent.
  • Naturalydelser og dækning af udgifter: Arbejdsfortjeneste kan være andet end pengeindkomst og bidrag til pensionsordninger, og en arbejdsfortjeneste kan sammensættes på mange måder. Aflønningen kan ske i form af naturalydelser eller andet, afhængigt af lønaftalen mellem arbejdsgiver og lønmodtager. En lønmodtager kan desuden modtage kompensation for merudgifter på grund af arbejdet, som bortfalder, hvis arbejdet ikke længere udføres.
    Nedenstående redegørelse er ikke udtømmende.
    • Kost og logi: Er en tilskadekommen ansat med fri kost og/eller logi, skal værdien tillægges arbejdsfortjenesten, jf. lovens § 41, stk. 2. Hvis værdien er opgjort af arbejdsgiveren, er det denne værdi, som skal tillægges årslønnen. Er værdien ikke gjort op, anvendes værdien fastsat i teknisk vejledning om fastsættelse af årsløn.
    • Værdien af fri bil indgår i arbejdsfortjenesten, da værdien repræsenterer en økonomisk gevinst. Værdien opgøres efter særlige regler til brug for skattevæsenet og vil fremgå af lønsedlen.
    • Værdien af fri telefon indgår i arbejdsfortjenesten, da værdien repræsenterer en økonomisk gevinst for lønmodtageren.

2.4.2. Hvad indgår ikke i arbejdsfortjenesten?

  • Fratrædelsesgodtgørelse udbetales ofte som et engangsbeløb i forbindelse med fratrædelse og dermed overgang til andet arbejde eller pension/efterløn. Visse ansatte optjener i henhold til funktionærloven ret til fratrædelsesgodtgørelse gennem deres ansættelse i et bestemt antal år. Beløbet er ikke udtryk for løn, men er en ekstraordinær udbetaling. Beløbet indgår derfor ikke i årslønsfastsættelsen, da det ikke er udtryk for tilskadekomnes indtjeningsevne.
  • Rådighedsløn udbetales til tjenestemænd, som ophører med deres beskæftigelse som tjenestemænd, oftest på grund af afskedigelse. Tjenestemænd får i disse situationer udbetalt et rådighedsbeløb (ventepenge) i en periode på 3 år. Rådighedsbeløbet er arbejdsfrit og indgår derfor ikke i fastsættelsen af årslønnen.
  • Time- og dagpenge udbetales til medarbejdere efter særlige regler. Beløbet skal dække merudgifter i forbindelse med eksempelvis kurser, der strækker sig ud over arbejdstiden, tjenesterejser og lignende. Udgifterne følger arbejdet og ophører, hvis arbejdet ikke længere varetages. Der er ikke tale om en arbejdsfortjeneste, da beløbet dækker udgifter ved arbejde. Beløbet indgår derfor ikke i årslønnen.
  • Kørselsgodtgørelse er en godtgørelse for en faktisk merudgift i forbindelse med arbejdet. Godtgørelsen indgår derfor ikke i arbejdsfortjenesten. Det samme gælder rejse- og befordringsgodtgørelse.
  • Beklædningsgodtgørelse kompenserer lønmodtageren for det ekstraordinære slid, der er på tøjet på grund af arbejdet. Merudgiften er betinget af arbejdet og bortfalder ved arbejdsophør. Indgår derfor ikke i arbejdsfortjenesten.
  • Telefongodtgørelse indgår ikke, da der er tale om en faktisk merudgift i forbindelse med arbejdet, som bortfalder ved arbejdsophør.
3. Lovregulerede årslønninger samt op- og nedregulering

Loven og de tekniske vejledninger beskriver, i hvilke situationer årslønnen skal fastsættes efter særlige retningslinier. I disse særlige situationer kan eller skal årslønnen fastsættes efter særligt fastsatte årslønninger:

  • Maksimal årsløn efter lovens § 41, stk. 3
  • Normalårsløn, beskrevet i teknisk vejledning om fastsættelse af årsløn
  • Ungdomsårsløn efter lovens § 41, stk. 4
  • Fiskerårsløn efter lovens § 41, stk. 5 
  • Årsløn for personer uden egentligt erhverv, beskrevet i teknisk vejledning om fastsættelse af årsløn
3.1. Maksimal årsløn

Årslønnen kan efter lovens § 41, stk. 3 ikke sættes højere end til et bestemt beløb, som reguleres hvert år. For arbejsskader indtrådt den 1. januar 2003 eller senere er beløbet 367.000 kr. Se Teknisk vejledning om regulering af beløb og ydelser.

3.1.1. Opregulering

Maksimal årsløn bruges også i de situationer, hvor det er nødvendigt at opregulere en årsløn. Det kan være tilfældet, hvor vi skal fastsætte en årsløn, men hvor vi alene har oplysninger, der ikke er aktuelle. Det kan også være tilfældet, hvor vi er nødt til at opregulere en tidligere indkomst, da indkomsten op til skadetidspunktet er påvirket af sygedagpenge på grund af arbejdsskaden.

Vi opregulerer ved at dividere maksimalårslønnen i det år, der skal opreguleres til, med den maksimale årsløn i det år, der skal opreguleres fra:

Formel til opregulering af årsløn

Eksempel: Tilskadekomne tjente 234.567 kr. i 1997. Vi skal have opreguleret indkomsten til 2001-niveau:

Eksempel på opregulering af årsløn

3.1.2. Nedregulering

I mere sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at nedregulere et beløb. Vi nedregulerer ved at dividere maksimalårløn i det år, der skal nedreguleres fra, med den maksimale årsløn i det år, der skal nedreguleres til:

Formel til nedregulering af årsløn

Eksempel: Tilskadekomne tjente 234.567 kr. i 2001. Vi skal have nedreguleret indkomsten til 1997-niveau:

Eksempel på nedregulering af årsløn

3.2. Normalårsløn

Normalårslønnen er udtryk for gennemsnitslønnnen for arbejdere i hele landet. Normalårslønnen anvendes kun undtagelsesvis ved fastsættelse af årslønnen for unge på 21 år, hvis det ikke har været muligt at fremskaffe oplysninger om forventet indtægt som 21-årig, og hvor det derfor er umuligt at skønne over, hvilken erhvervsindtægt et barn/en ung ville kunne opnå som 21-årig.

Normalårslønnen anvendes også i visse situationer, hvor tilskadekomne er over 21 år, men under uddannelse. Normalårslønnen anvendes, hvis det er umuligt at skønne, hvilken erhvervsindtægt tilskadekomne vil kunne opnå efter endt uddannelse. Det drejer sig eksempelvis om en person over 21 år, som er ved at tage en kompetencegivende ungdomsuddannelse, og hvor der ikke er nogen egentlig tilknytning til arbejdsmarkedet før uddannelsens start og på tidspunktet for skadens indtræden.

Normalårslønnen reguleres ved Teknisk vejledning om fastsættelse af årsløn. Pr. 1. januar 2003 udgjorde normalårslønnen 262.000 kr.

Se afsnit 6.2

3.3. Ungdomsårsløn

For personer under 21 år kan årslønnen ikke sættes lavere end et bestemt beløb, som reguleres hvert år. For arbejdsskader indtrådt den 1. januar 2003 eller senere er beløbet 137. 000 kr. Se Teknisk vejledning om fastsættelse af årsløn.

Det samme gælder for personer, som er under uddannelse.

Se afsnit 6.2.

3.4. Fiskerårsløn for selvstændige

Visse selvstændige fiskere er omfattet af en særlig forsikringsordning. Det drejer sig om fiskere, der driver selvstændigt fiskeri i et omfang svarende til mindst 3/5 af årsindtægten.

Årslønnen udgør for skader indtruffet 1. januar 2003 eller senere 137.000 kr. Det gælder, uanset om den faktiske indtægt er større eller mindre. Se Teknisk vejledning om regulering af beløb og ydelser

Se afsnit 6.7.

3.5. Årsløn for personer uden egentligt erhverv

Visse persongrupper yder et stykke arbejde uden betaling. Det drejer sig eksempelvis om pensionisten, der vederlagsfrit hjælper til i en genbrugsforretning. For skader indtruffet den 1. januar 2003 eller senere fastsættes årslønnen til 28.000 kr. Se Teknisk vejledning om fastsættelse af årsløn.

Se afsnit 6.3.

4. Årslønsfastsættelse på baggrund af hovedreglen

4.1. Hovedreglen generelt

Når årslønsfastsættelsen skal ske på baggrund af lovens hovedregel i § 41, stk. 1, 1. punkt, anvendes efter praksis indtjeningen i de seneste 12 måneder forud for arbejdsskaden.

Årslønnen vil kunne beregnes på baggrund af skatteoplysninger (R75 / S61), lønsedler og oplysninger fra arbejdsgiver om indtægt og pension i året forud for skaden.

Det er ofte mest hensigtsmæssigt at anvende skatteoplysninger til fastsættelsen af årslønnen, hvis den tilskadekomne har være ansat i mere end 1 år i den samme virksomhed. Skatteoplysninger indeholder alle oplysninger om løn, inklusive feriepenge, arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, ATP og lignende.

Det er en forudsætning for anvendelse af skatteoplysninger, at tilskadekomnes arbejdsfortjeneste i de seneste 12 måneder forud før arbejdsskaden giver et retvisende billede af dennes indtjeningsevne. Har indtjeningsevnen været påvirket af sygdom i året(årene) forud for arbejdsskaden, vil man ikke kunne anvende hovedreglens beregningsmodel. Der henvises da til afsnit 5 om ustabile indtægter forud for skaden.

Der regnes i hele måneder, da der ellers vil være en risiko for, at tilskadekomne har nedsat løn på grund af sygemelding i skademåneden:

  • Sker skaden før den 16. i en måned, regnes skademåneden ikke med. Man tager da den forrige måned med i beregningen samt de 11 måneder forud herfor.
  • Sker skaden den 16. eller herefter i en måned, regnes skademåneden med sammen med de 11 måneder forud herfor.
4.2. Beregning på baggrund af skatteoplysninger eller lønsedler

I beregningen af årslønnen indgår oplysninger om arbejdsfortjeneste og ATP- og pensionsbidrag.

Nedenfor er i eksempel 1 beregnet en årsløn ved brug af skatteoplysninger, og i eksempel 2 er samme årsløn beregnet på baggrund af lønsedler.

Eksempel 1:

Er skadedatoen den 4. april 2002, vil de seneste 12 måneder være april – december 2001 samt januar - marts 2002.

Hvis vi anvender skatteoplysninger (R75/S61) ved årslønsberegningen, skal vi anvende 3/12 af arbejdsfortjenesten for 2002 samt 9/12 af arbejdsfortjeneste for 2001.

Den tilskadekomne har haft en arbejdsfortjeneste på 180.000 kr. i 2001 og en arbejdsfortjeneste på 216.000 kr. i 2002.

Det fremgår endvidere af skatteoplysningerne, at der er indbetalt ATP-bidrag i 2001 på 2.300 kr. og i 2002 på 2.600 kr. Det samlede pensionsbidrag for 2001 udgør 12.000 kr. og 18.000 kr. for 2002.

Årslønnen kan beregnes således:

9/12 af arbejdsfortjenesten for 2001 (180.000 kr.)135.000 kr.
3/12 af arbejdsfortjenesten for 2002 (216.000 kr.)54.000 kr.
9/12 af ATP-bidrag for 2001 (2.300 kr.)1.725 kr.
3/12 af ATP-bidrag for 2002 (2.600 kr.)650 kr.
9/12 af pensionsbidrag for 2001 (12.000 kr.)9.000 kr.
3/12 af pensionsbidrag for 2002 (18.000 kr.)4.500 kr.
Årsløn i alt204.875 kr.

Afrundet bliver årslønnen 205.000 kr.

Eksempel 2:

Skal ovenstående eksempel 1 i stedet beregnes på baggrund af lønsedler, vil beregningen se sådan ud :

I år 2001 har den tilskadekomne haft en månedsløn på 16.192 kr. inklusive ATP- og pensionsbidrag.

I år 2002 har den tilskadekomne haft en månedsløn på 19.712 kr. inklusive ATP- og pensionsbidrag.

For 2001 : 9 måneder x 16.192 kr.145.728 kr.
For 2002 : 3 måneder x 19.712 kr.59.136 kr.
Årsløn i alt204.864 kr.

Afrundet bliver årslønnen 205.000 kr.

Ved årslønsfastsættelse på baggrund af lønsedler skal månedslønnen tillægges arbejdsgivers ATP- og pensionsbidrag. Der henvises til afsnit 7.1 om ATP-bidrag og 7.2 om pensionsbidrag.

4.3. Skadeåret – påvirket af sygdom

Har tilskadekomnes indtægt i en ulykkessag været påvirket væsentligt i skadeåret af sygdom, idet den tilskadekomne ikke kan genoptage sit arbejde efter skaden eller på anden måde ikke kan opretholde sit tidligere indtjeningsniveau, kan vi ikke lægge dette års arbejdsfortjeneste til grund ved beregningen.

Man anvender da hele det foregående års indtjening og opregulerer det antal måneder, som egentlig vedrører skadeåret.

Eksempel 3:

I eksemplet, hvor skaden sker den 4. april 2002, og hvor man som ovenfor nævnt normalt ville have anvendt 9/12 af arbejdsfortjenesten for 2001 og 3/12 af arbejdsfortjenesten for 2002, skal man opregulere indkomsten i 2001 til 2002 og derefter tage 3/12 af den opregulerede 2002-indkomst:

Indkomst i 2001: 180.000 kr.

Eksempel på opregulering af årsløn

Man kan også tage 3/12 af lønnen i 2001 og de 3 lønsedler, der foreligger fra 2002.

Vedrørende opregulering henvises til afsnit 3.1.1. om opregulering.

5. Ustabile indtægter i året forud for skaden

Som omtalt under afsnit 2.2 er det i mange tilfælde ikke muligt at fastsætte årslønnen efter lovens hovedregel, det vil sige tilskadekomnes samlede indtægt i de seneste 12 måneder før arbejdsskaden. I de situationer fastsættes årslønnen skønsmæssigt.

Skønnet foretages på baggrund af sagens samlede oplysninger, så årslønnen fastsættes i overensstemmelse med tilskadekomnes indtjeningsevne. Ofte bliver den skønnede årsløn fastsat på baggrund af oplysninger om tilskadekomnes indtjening i årene forud for arbejdsskaden. I nogle tilfælde anvendes der imidlertid et friere skøn.

5.1. Særligt om erhvervssygdomme

Ved erhvervssygdomme har indtægten ofte været påvirket af sygdom, inden skaden anmeldes. Det er tilfældet, når sygdommen har medført langvarige sygemeldinger, førtidspension eller folkepension, inden sagen anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen.

Da indtægten i året inden anmeldelsen derfor ikke giver et retvisende billede af indtjeningsevnen, skal årslønnen fastsættes efter et skøn. Som udgangspunkt for skønnet anvendes normalt indtægten det sidste år, som ikke var påvirket af erhvervssygdommen.

I visse tilfælde kan det være nødvendigt at gå flere år tilbage for at få et retvisende billede af tilskadekomnes indtjeningsevne før skaden. Hvis indtægten i årene før arbejdsskadens debut har været svingende, kan skønnet ofte baseres på et gennemsnit af 3 år før skaden.

Eksempel 4:

Tilskadekomne arbejder som slagteriarbejder. I 1999 begynder han at få smerter i albuen. På grund af smerterne kan tilskadekomne ikke opretholde sin akkord. Der er sygemeldinger, og indtægten falder. I 2002 anmeldes arbejdsskaden til Arbejdsskadestyrelsen af en arbejdsmedicinsk klinik.

Indtægten i året før anmeldelsen er påvirket af sygdommen og giver ikke et godt billede af tilskadekomnes indtjeningsevne før arbejdsskaden. Årslønnen fastsættes derfor ud fra et skøn på baggrund af indtægten, før albuesmerterne fik betydning for indtjeningen. Da der har været svingende indtægter før skaden, anvendes et gennemsnit af årene 1996, 1997 og 1998.

Graf der viser svingende årsindtægt
Figur 1.

Hvis der i det samme eksempel ikke havde været svingende indtægter i årene før sygdommen, anvendes det sidste hele år, inden sygdommen påvirkede indtægten. I eksemplet er det indtægten i 1998. Se figur 2.

Graf der viser et fald i årsindtægt
Figur 2.

Når årslønnen fastsættes efter et skøn på baggrund af indtægter, der ligger flere år før anmeldelsen, bliver disse indtægter opreguleret til anmeldeåret, hvis anmeldelsen sker senere end 1. juli, ellers opreguleres der til året forud for anmeldelsen. Opregulering er beskrevet i afsnit 3.1.1.

I eksemplet fra før med svingende indtægter betyder det, at gennemsnitsindtægten opreguleres til 2001-værdi. Ved opreguleringen divideres den maksimale årsløn i 2001 med den maksimale årsløn fra det år, der ligger i midten.

5.2. Tilskadekomne har været ansat under et år på skadetidspunktet

Når tilskadekomne ikke har været beskæftiget ved samme arbejdsgiver i mindst et år før skaden, må hovedreglen normalt fraviges.

  • Hvis tilskadekomne kunne forvente varig beskæftigelse i den stilling, han havde på skadetidspunktet, kan årslønnen fastsættes på baggrund af lønnen i denne stilling, omregnet til lønnen for et års beskæftigelse.

Eksempel 5:

Tilskadekomne er postmedarbejder. Tilskadekomne har 4 måneder før ulykkens indtræden valgt at opgive sit arbejde som ejendomsmægler for at kunne få mere tid til familien. Hun har som følge af jobskiftet haft en lønnedgang på 5.000 kr. om måneden. Vi fastsætter her årslønnen på baggrund af hendes nye løn. Vi lægger her blandt andet vægt på, at hun af egen vilje har forladt sit tidligere erhverv med en betydelig lønnedgang til følge.

  • Hvis skaden sker i en periode, hvor tilskadekomne er ansat på prøve , må arbejdsgiveren oplyse, om han forventede, at ansættelsen ville blive varig efter prøveperiodens udløb.

Årslønnen udregnes ved at gange den ugentlige arbejdsfortjeneste med 52. Tilsvarende ganges 14-dageslønnen med 26 og månedslønnen med 12.

Eksempel 6:

Tilskadekomne startede 1. februar 2002 i et nyt job i en skobutik. Arbejdsgiver oplyser, at der var tale om en varig ansættelse. I juni 2002 kommer hun til skade ved et fald. Af lønoplysningerne fremgår det, at tilskadekomne fra februar til maj havde tjent 72.000 kroner. Dette svarer til en månedsløn på 18.000 kroner. Årslønnen beregnes som 12 X 18.000 kroner til 216.000 kroner + arbejdsgivers bidrag til ATP- og pensionsbidrag.

  • Hvis der er tale om en midlertidig ansættelse som eksempelvis vikariat, sæsonarbejde, jobtilbud eller lignende, kan årslønnen som udgangspunkt ikke fastsættes ud fra lønnen i ansættelsen på skadetidspunktet.

Er tilskadekomne midlertidigt ansat, må årslønnen fastsættes efter et skøn baseret på tidligere indtægter, og årsagen til, at tilskadekomne er skiftet til den midlertidige ansættelse, må oplyses. Årslønnen skal fastsættes, så den giver det bedst mulige billede af tilskadekomnes indtjeningsevne året før arbejdsskaden. Fastsættelsen vil være præget af de konkrete forhold.

Hvis tilskadekomne forud for arbejdsskaden har måttet overgå til midlertidig beskæftigelse på grund af særlige forhold som eksempelvis lukning af arbejdsplads, omstrukturering eller lignende forhold, må årslønnen fastsættes ud fra et skøn over tilskadekomnes indtjeningsevne i året før arbejdsskaden.

Eksempel 7:

Tilskadekomne er postmedarbejder og ansat i et vikariat på skadestidspunktet. Forud for denne ansættelse havde hun arbejdet som afdelingssygeplejerske på et plejehjem i 6 år. Tilskadekomne ophørte med dette arbejde, da arbejdspladsen måtte lukke. På grund af dette skift i arbejde havde hun en lønnedgang på cirka 5.000 kr. Eftersom der ikke er tale om en varig ansættelse, fastsættes årslønnen på baggrund af den faktiske løn 12 måneder før skaden. Dette gælder, uanset hvor længe tilskadekomne har været ansat i vikariatet.

Hvis tilskadekomne forud for arbejdsskaden har valgt at skifte til et erhverv med højere indtægt, vil de samme betragtninger som ovenfor gøre sig gældende. Der vil være tale om en konkret vurdering, hvor det afgørende er, at tilskadekomne selv har valgt, og at der er tale om et mere varigt valg.

Eksempel 8

Tilskadekomne er postmedarbejder. Tilskadekomne arbejdede før som butiksassistent. For at tjene nogle hurtige penge opgiver tilskadekomne sit arbejde i forretningen og tjener nu 5.000 kr. mere om måneden på grund af skæve arbejdstider. Vikariatet løber foreløbigt 6 måneder. Arbejdsgiver kan ikke oplyse, om vikariatet fører til en varig ansættelse. Vi fastsætter årslønnen på baggrund af den faktiske løn de seneste 12 måneder. Ved årslønsfastsættelsen har vi blandt andet lagt vægt på, at der er tale om en midlertidig beskæftigelse, hvor de fremtidige høje indtjeningsmuligheder er meget usikre.

  • I nogle tilfælde har tilskadekomne en forventning om en væsentlig indtægtsstigning, hvis ikke arbejdsskaden var indtruffet. Det kan blandt andet være tilfældet ved en forfremmelse. I disse situationer kan årslønnen fastsættes på baggrund af den forventede indtægt. Der skal være tale om en ganske sikker forventning, hvorfor der stilles store dokumentationskrav om en underskrevet kontrakt før skadetidspunktet eller skriftlig bekræftelse fra arbejdsgiver.
5.2.1. Sygdom og arbejdsløshed

Har der i 12 måneder før anmeldelsen af en erhvervssygdom eller ulykke været svingende indtægt på grund af arbejdsløshed eller sygdom, eller har der i årene før skaden af andre årsager været svingende indtjening, kan årslønnen fastsættes efter et skøn. Man skelner mellem forbigående og tilbagevendende sygeperioder eller arbejdsløshed.

Er der tale om en enkeltstående periode med arbejdsløshed, fastsættes årslønnen efter et skøn, så lønnen under beskæftigelse omregnes til løn ved fuldtidsansættelse. Det kan være tilfældet, når borgeren i en kortere periode har været afskediget fra sit ellers faste arbejde på grund af produktionsomlægninger, eller hvis indtægten i en periode har været påvirket af arbejdsnedlæggelse på grund af arbejdskamp.

Eksempel 9:

En fabriksarbejder har i løbet af året været opsagt fra sit normale arbejde i 4 måneder på grund af produktionsstop efter brand. I de resterende 8 måneder af året har han arbejdet normalt og tjent sammenlagt 144.000 kr. Årslønnen beregnes herefter som 144.000 kr. / 8 X 12=216.000 kroner.

Har tilskadekomne i året inden en ulykke modtaget sygedagpenge, skal der ligeledes fastsættes en årsløn efter skøn, når sygedagpengene betyder, at indtægten i året før skaden ikke er udtryk for tilskadekomnes reelle indtjeningsevne. Det vil være tilfældet, når tilskadekomne inden skaden har haft en enkelt længere sygeperiode.

Lønnen beregnes ved at omregne lønnen i den periode, borgeren modtager løn, til årsløn ved fuld beskæftigelse.

Er der derimod i en ulykkessag tale om tilbagevendende sygeperioder, fastsættes årslønnen ud fra den indtjente løn med tillæg af sygedagpengene. Det vil sige, at det i disse tilfælde er nødvendigt at indhente skatteoplysninger for at undersøge, om der er tale om tilbagevendende længere sygeperioder.

Tilbagevendende arbejdsløshed

I andre tilfælde er arbejdsløshed tilbagevendende. Dette gælder eksempelvis for visse bygningsarbejdere og egentlige sæsonarbejdere. I disse tilfælde fastsættes årslønnen på baggrund af både arbejdsindtægter og dagpengeudbetalinger som udtryk for tilskadekomnes indtjeningsevne som sæsonarbejder.

Eksempel 10:

En murerarbejdsmand arbejder for en entreprenør, der opfører enfamiliehuse. I 3 måneder om året er tilskadekomne arbejdsløs, fordi vejret ikke tillader, at der udføres murerarbejde. Årslønnen fastsættes på baggrund af både lønindtægt og dagpenge, idet der er tale om tilbagevendende arbejdsløshedsperioder.

I disse tilfælde er det relevant at undersøge indtjeningen i en længere periode, typisk 3 år før skaden eller anmeldelsen. Svinger indtjeningen i disse år, kan årslønnen fastsættes efter et skøn baseret på indtægten i de 3 år.

I andre situationer, hvor lønnen har været nedsat i året før skaden, skal årslønnen ligeledes reguleres, så den svarer til indtægten uden den ekstraordinære ændring. Det kan være tilfældet ved barselsorlov, anden orlov, indkaldelse til militæret og lignende. Årslønnen beregnes i disse tilfælde på baggrund af de måneder, borgeren er i beskæftigelse.

5.3. Selvstændige

Fastsættelse af årsløn for selvstændige erhvervsdrivende, der ikke har etableret deres virksomhed i selskabsform, adskiller sig fra fastsættelse af årslønnen for lønmodtagere.

Årslønnen for selvstændige fastsættes ud fra oplysningerne i årsregnskaberne og selvangivelserne for virksomheden og tilskadekomne.

Har den selvstændige erhvervsdrivende tillige lønarbejde, lægges lønindtægten til overskuddet fra den selvstændiges virksomhed.

Hvis en anpartshaver har lønindtægt ved arbejde for anpartsselskabet, tillægges lønindtægten virksomhedens overskud.

Det er ofte vanskeligt at fastsætte årslønnen for selvstændige erhvervsdrivende, da konjunkturerne kan betyde stor variation i virksomhedens resultat fra år til år. Da det enkelte års indtægt for selvstændige derfor kan variere meget, kan det være af betydning at have kendskab til indtægten ikke alene i det sidste år før arbejdsskaden, men også i de nærmeste, foregående to år. Årslønnen fastsættes med udgangspunkt i overskuddet i virksomheden, det vil sige driftsregnskabet, og ikke i den skattepligtige indkomst.

For selvstændige, der arbejder fuld normal arbejdstid i virksomheden, men som kun har en beskeden løn og et lille overskud, er det styrelsens praksis at fastsætte årslønnen til et beløb, der ikke ligger væsentligt under, hvad pågældende ville kunne tjene som lønmodtager inden for pågældende erhverv. Man vil kunne indhente oplysninger herom hos brancheforeninger eller fra lønstatistikker.

Hvis der derimod er tale om en lønmodtager med normal indtægt, som ved siden af har en landbrugsejendom, der i de seneste tre år gennemsnitligt har givet underskud, fastsættes årslønnen alene ud fra lønindtægten som lønmodtager.

5.4. Personer uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet

For personer over 21, som ikke er under uddannelse, og som ikke har noget egentligt erhverv, anvendes hovedreglen om, at årslønnen fastsættes på baggrund af den faktiske indtægt i året før skaden. Denne indtægt kan være arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp.

5.5. Tidsbegrænset erhverv og andre høje indtægter

I andre tilfælde er lønnen i året før skaden ikke udtryk for den reelle indtjeningsevne, fordi der er tale om en ekstraordinær beskæftigelse med høj indtægt, som ikke kan forventes opretholdt. Begrundelsen for, at årslønnen i disse tilfælde fastsættes efter et skøn, er, at årslønnen er grundlaget for erstatningen for tab af erhvervsevne. En erstatning baseret på enkelte års ekstraordinært høje indtægter vil medføre en erstatning, der ikke afspejler det faktiske økonomiske tab.

Det gælder for eksempel ansatte ved de store anlægsarbejder i forbindelse med Storebælt- og Øresundsbroerne samt metrobyggeriet.

Her må årslønnen fastsættes på baggrund af et skøn baseret på tilskadekomnes indtægter før det ekstraordinært højtlønnede arbejde og på baggrund af indtægtsmulighederne for personer med samme uddannelse eller erfaring.

Om en indtægt er ekstraordinær vurderes blandt andet ud fra oplysninger om ansættelsens varighed og arbejdsforholdene i ansættelsen og ved en sammenligning med tilskadekomnes indtægter i årene forud for ansættelsen.

Også andre faggrupper har ekstraordinært høje indtægter i kortere perioder. Det gælder eksempelvis professionelle sportsfolk .

I de tilfælde ydes erstatningen kun til det tidspunkt, hvor erhvervet erfaringsmæssigt ophører. Det gælder blandt andet fodboldspillere, der modtager erstatning frem til udløbet af det 35. år, og for fodboldmålmænd til det 38. år, idet de ikke forventes at spille i en højere alder. Da erstatningens størrelse er reguleret ved hjælp af erstatningens løbetid, fastsættes årslønnen normalt efter de almindelige regler, hvilket vil sige ud fra den samlede indtjening i 12 måneder før skaden.

6. Personer uden for normalt erhverv

For visse persongrupper kan lønnen i året før arbejdsskaden ikke benyttes ved erstatningsfastsættelsen, fordi indtægten ikke er udtryk for tilskadekomnes reelle indtjeningsevne på skadestidspunktet.

Det gælder eksempelvis:

  • Personer under uddannelse
  • Unge under 21
  • Pensionister og efterlønsmodtagere
  • Personer uden egentligt erhverv
  • Ansatte ved familiemedlemmer
  • Hjemmetillæg ved deltidsansættelse
  • Personer på institutioner
  • Værnepligtige

For disse persongrupper er der særlige regler for årslønsfastsættelsen.

6.1. Tilskadekomne var under uddannelse

Uddannelsessøgendes indtægt i form af lærlingeløn eller Statens Uddannelsesstøtte giver ofte ikke et godt billede af tilskadekomnes reelle indtjeningsevne. Når uddannelsessøgende tilkendes en erstatning for tab af erhvervsevne, skal årslønnen derfor fastsættes efter særlige regler.

Udgangspunktet er, at årslønnen fastsættes til den indtægt, tilskadekomne kunne forventes at opnå efter endt uddannelse, hvis ikke arbejdsskaden var sket. Dette følger af lovens § 41, stk. 4.

Den forventede indtægt skal kunne fastslås med en vis sikkerhed. Er den tilskadekomne under en erhvervsrettet uddannelse, kan indtægten ofte skønnes ud fra statistiske oplysninger om indtægten for personer med den pågældende uddannelse. Det afhænger dog af, hvor specifikt uddannelsen er rettet mod et bestemt erhverv. Hvis uddannelsen er meget generel og i sin form må betegnes som en grunduddannelse, må der anlægges et konkret skøn.

Eksempel 11:

En 28-årig voksenlærling i lære som elektriker kommer til skade og tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne. Årslønnen, der benyttes ved erstatningsberegningen, er fastsat til 220.000 kr. og er fastsat på baggrund af oplysninger om, hvad han kunne tjene som elektriker efter endt uddannelse.

Kan en sådan årsløn ikke fastsættes, benyttes en normalårsløn, der er fastsat på grundlag af et gennemsnit for arbejdere i hele landet. Normalårslønnen reguleres årligt og kan findes i Teknisk vejledning om regulering af beløb og ydelser, se også afsnit 3.2.

Det vil blandt andet være nødvendigt at anvende normalårslønnen i tilfælde, hvor den uddannelsessøgende ikke har erhvervskompetence efter endt uddannelse og det derfor ikke er muligt at foretage et skøn over den forventede indtægt.

I begge tilfælde vurderes den forventede årsløn efter lønniveauet ved arbejdsskadens indtræden.

Årslønnen fastsat svarende til normalårslønnen eller til den forventede indtægt som 21-årig anvendes kun, hvis disse beløb overstiger den faktiske indtægt i året før skaden.

6.2. Unge under 21 år

Unge under 21 år, der bliver udsat for en arbejdsskade, kan tildeles erstatning for tab af erhvervsevne, inden de normalt ville være indtrådt på arbejdsmarkedet i fuldt omfang.

Det er tilskadekomnes alder på afgørelsestidspunktet, der afgør, om årslønnen fastsættes efter reglerne for unge under 21 eller efter vejledningens øvrige regler.

Når der tilkendes en løbende erstatning i perioden, til den tilskadekomne fylder 21 år, skal der fastsættes to forskellige årslønninger. Dels en årsløn, der anvendes frem til tilskadekomne fylder 21, dels en årsløn for perioden efter det fyldte 21. år, der anvendes ved den fremtidige erstatning.

Årslønnen for perioden efter tilskadekomne er fyldt 21 år fastsættes efter de samme regler som for uddannelsessøgende, se afsnit 6.1.

De to årslønninger fastsættes samtidig.

Ungdomsårslønnen anvendes kun, hvis årslønnen efter denne metode overstiger den faktiske indtægt i året før.

Reglerne om årsløn for unge under 21 år anvendes, uanset om tilskadekomne er under uddannelse eller i arbejde. Det afgørende er alderen.

6.2.1. Unge på 16 år eller derunder

For disse tilskadekomne fastsættes årslønnen mindst til den i loven fastsatte ungdomsårsløn reguleret efter § 42.

Har der forud for arbejdsskaden været væsentlige begrænsninger i erhvervsevnen, kan årlønnen fastsættes lavere end ungdomsårslønnen.

6.2.2. Unge på 17 år eller derover, men endnu ikke 21 år

For denne persongruppe fastsættes årslønnen som en kombination af ungdomsårslønnen og den årsløn, tilskadekomne forventes at kunne opnå som 21-årig eller efter endt uddannelse. Hvis denne ikke kan fastslås, da anvendes normalårslønnen.

Retningslinierne for denne beregning findes i Teknisk vejledning om fastsættelse af årsløn.

Eksempel 12:

Tilskadekomne er 19 år gammel og gymnasieelev. I sit eftermiddagsjob i et supermarked kommer hun til skade. Der skal fastsættes en årsløn. Da der ikke er tale om en erhvervsrettet uddannelse, kan der ikke fastsættes en forventet indtægt efter endt uddannelse. Årslønnen frem til det 21. år fastsættes på baggrund af ungdomsårslønnen i § 41, stk. 5 og normalårslønnen til:

Formel:

Ungdomsårslønnen + ((alder-16)/5) x (normalårslønnen – ungdomsårslønnen)

Udregning – 2003-niveau:

137.000 + ((19-16) /5) X (262.000 – 137.000)

Da tilskadekomne også skal have erstatning, efter hun er fyldt 21 år, fastsættes der en årsløn til brug for beregningen af denne erstatning. Årslønnen fastsættes til normalårslønnen.

Også her skal der tages hensyn til, om erhvervsevnen var påvirket inden arbejdsskaden, jævnfør afsnit 6.2.1.

6.3. Pensionister og efterlønsmodtagere

For folkepensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere medtages alene indtægter fra arbejde i beregningen af årslønnen. Pension og efterløn er arbejdsfri indtægter og indgår derfor ikke i årslønnen.

Eksempel 13:

En pensioneret skolelærer har gennem 15 år arbejdet som klokker og korleder ved en kirke. Som følge af støjen fra klokkerne pådrager pensionisten sig en hørenedsættelse, der betyder, at han må ophøre med sit arbejde som korleder. Årslønnen fastsættes til summen af indtægten som klokker på 40.000 kr. og indtægten som korleder på 15.000 kr. årligt, i alt 55.000 kr.

6.4. Personer uden egentligt erhverv

For personer, som ikke har noget egentligt erhverv, fastsættes årslønnen for skader indtruffet den 1. januar 2003 eller senere til 28.000 kr. Beløbet reguleres efter § 42.

Der er tale om personer, som yder et stykke arbejde uden løn. Det kan være førtidspensionister, der går til hånde i en genbrugsbutik eller serverer kaffe i en varmestue.

For disse person er der ikke nogen indtægt at tage udgangspunkt i ved en eventuel fastsættelse af årslønnen. Opfylder tilskadekomne i øvrigt betingelserne for at få erstatning for tab af erhvervsevne, fastsættes årslønnen som anført.

Se Teknisk vejledning om fastsættelse af årsløn.

Hvis den tilskadekomne tjener en mindre indtægt ved sit arbejde, lægges denne indtægt dog til grund.

6.5. Ansatte ved familiemedlemmer

Arbejder tilskadekomne for et nært familiemedlem, kan lønnen være påvirket af dette forhold. Er det tilfældet, kan den faktiske årsløn ikke anvendes. I stedet fastsættes årslønnen efter et skøn baseret på gennemsnitsindtægten for lignende ansættelse.

Årsagen til, at hovedreglen fraviges, er, at lønnen kan være påvirket af blandt andet ønsket om at hjælpe et familiemedlem eller interessefællesskaber.

Eksempel 14:

Tilskadekomne arbejder som fodermester i faderens svineproduktion. Tilskadekomne arbejder på samme vilkår som landmandens øvrige medarbejdere. Han arbejder på fuld tid og har gjort det de senere år. Af skatteoplysningerne fremgår det, at indtægten i året før skaden var 130.000 kr. Arbejdsskadestyrelsen henter herefter oplysninger om den gennemsnitlige indtægt for fodermestre i det relevante geografiske område. Gennemsnitsindtægten er 220.000 kr. Årslønnen fastsættes herefter til 220.000 kr., idet det skønnes, at tilskadekomnes indtægt ikke var udtryk for dennes reelle indtjeningsevne, men var lav på grund af de familiære relationer til arbejdsgiver.

Der skal ved fastsættelsen tages hensyn til, om der er tale om fuldtidsbeskæftigelse. Er der ikke det, reguleres årslønnen tilsvarende.

Medhjælpende ægtefæller er ikke omfattet af lovens personkreds, hvis der ikke er indgået en lønaftale. Det kan dog forekomme, at vi skal fastsætte årsløn for en medhjælpende ægtefælle, eksempelvis hvis denne er omfatte af loven efter bestemmelsen om redning af menneskeliv (lovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 4).

Medhjælpende ægtefæller har oftest ikke en lønaftale, der kan bruges til fastsættelse af årslønnen. I de situationer vurderer vi konkret tilskadekomnes indtjeningsevne. Vi tager udgangspunkt i det arbejde, som tilskadekomne udførte på tidspunktet for arbejdsskaden. Årslønnen fastsættes efter en vurdering af, hvad en fremmed hjælp skulle honoreres med, hvis tilskadekomne som ægtefælle ikke havde udført arbejdet.

6.6. Hjemmetillæg ved deltidsarbejde

For personer, der arbejder på nedsat tid for at varetage opgaver i hjemmet, kan indtægten fra erhvervsarbejde tillægges et beløb for værdien af arbejdet i hjemmet. Størrelsen af tillægget fremgår af Teknisk vejledning om regulering af årsløn.

Det er en betingelse, at der er tale om arbejde i hjemmet i forbindelse med pasning af mindre børn. Det er ikke tilstrækkeligt, at den tilskadekomne arbejder på nedsat tid uden særlig anledning.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om den nedsatte arbejdstid skyldes arbejdsmangel ved arbejdsgiveren, eller om tilskadekomne ikke ønsker at arbejde på fuld tid.

Hvis tilskadekomne arbejder 32 timer eller mere, anvendes tillægget ikke.

Eksempel 15:

Tilskadekomne arbejder som skolelærer 25 timer. Hun kommer til skade 11. januar 2003. Hun har 3 børn i alderen 3 år til 10 år. Hun har valgt at gå på nedsat tid for at kunne passe børnene. Hun tjener på 25 timer om ugen 17.000 kr. om måneden. Vi vurderer, at hun er berettiget til hjemmetillæg. Vi beregner hjemmetillægget på følgende måde:

For 2003 udgør hjemmetillægget maksimalt 59.000 kr.

Ville have tjent på fuld tid: 17.000 kr./25 x 37=25.160 kr.

Tab af indtægt pga. nedsat tid: 25.160 kr. – 17.000 kr.=8.160 kr.

Årligt 8.160 x 12=97.920

Hjemmetillæg: Tilskadekomne får maksimalt hjemmetillæg på 59.000 kr., da det årlig tab overstiger det maksimale hjemmetillæg.

Havde tilskadekomne arbejdet 29 timer, ville tabet have udgjort 56.275 kr. Tilskadekomne ville i den situation ikke få maksimalt hjemmetillæg, men derimod det faktiske tab på 56.275 kr., da dette beløb ikke overstiger maksimalbeløbet.

Hvis der har været tale om en kortere arbejdstid som følge af aften-, nat- eller weekendvagter, skal tilskadekomnes erhvervsindtægt sammenlignes med lønnen for en heltidsbeskæftiget med normal arbejdstid. Det gælder ofte sygeplejesker, som på grund af skiftende arbejdstider og weekendarbejde er ansat i 32-timers stillinger. Årslønnen inklusive tillægget for hjemmearbejde kan herefter ikke fastsættes højere end denne løn.

6.7. Indsatte og personer med døgnophold

For indsatte i kriminalforsorgens institutioner fastsættes årslønnen på baggrund af et skøn, over den indtægt, tilskadekomne kan forventes at opnå efter endt afsoning, hvis skaden ikke var sket.

For personer optaget i døgnophold, i boformer med videre under lov om social service, fastsættes årslønnen på baggrund af tilskadekomnes indtægt før optagelse i boformen med videre og den erhvervsindtægt, som den pågældende kunne forventes at have opnået, hvis ikke arbejdsskaden var indtrådt. Dette følger af § 2, stk. 2. i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 158 af 4. marts 1998.

I den forbindelse kan tilskadekomnes uddannelse og tidligere beskæftigelse inddrages.

Har tilskadekomne ikke haft erhvervsmæssig tilknytning eller uddannelse, kan årslønnen fastsættes på baggrund af oplysninger om modtagne offentlige ydelser.

Er tilskadekomne under 21, anvendes reglerne i afsnit 6.2.

6.8. Fiskere og søfolk

Visse selvstændige fiskere kan være sikret efter arbejdsskadesikringslovens § 5, stk. 3. For dem er årslønnen fastsat til et fast beløb ifølge § 41 stk. 5, uanset om den faktiske indtægt er højere, se Teknisk vejledning om regulering af beløb og ydelser.

For andre fiskere, herunder ansatte fiskere, fastsættes årslønnen svarende til hovedreglen.

6.9. DIS-løn

Med indførelsen af Dansk internationalt Skibsregister (DIS) er der sket ændringer i skattelovgivningen, som medfører, at lønindkomst for ansættelser ved skibe registreret i DIS i princippet er skattefri.

Den hyre, ansatte på disse skibe får udbetalt, er påvirket af de særlige skatteforhold og kan på denne baggrund ikke umiddelbart sammenlignes med almindelig lønindtægt.

Indtægten skal derfor reguleres, så indtægten svarer til almindelig indkomst, inden årslønnen fastsættes. Denne regulering er beskrevet i Arbejdsskadestyrelsens tekniske vejledning om fastsættelse af årsløn.

Den anvendte reguleringsfaktor er afhængig af, om tilskadekomne har sejlet i begrænset fart. Det er derfor nødvendigt at undersøge, på hvilke ruter tilskadekomne har sejlet.

6.10. Værnepligtige og hjemmeværnsfolk

Lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. gælder blandt andet for værnepligtige og for personer under tjeneste som frivillig i hjemmeværnet og civilforsvaret. Loven henviser til arbejdsskadesikringslovens regler om fastsættelse af årsløn.

Efter lovens § 8 skal der tages hensyn til den indtægt, tilskadekomne kunne forventes at opnå efter hjemsendelsen, såfremt han ikke havde været udsat for tilskadekomsten eller sygdommen. Årslønnen fastsættes efter samme retningslinier som for unge under 21 og/eller under uddannelse, se afsnit 6.1 og 6.2.

Ved vurderingen af, hvilken indtægt den tilskadekomne kunne forventes at få efter hjemsendelse, kan der blandt andet lægges vægt på gennemført eller påbegyndt uddannelse og tidligere beskæftigelse.

Eksempel 16:

En 26-årig uddannet skorstensfejer kommer til skade under aftjening af værnepligt. Årslønnen fastsættes til den indtægt, tilskadekomne kunne forvente at oppebære i sit arbejde som skorstensfejer efter endt værnepligt.

Årslønnen for personer, der er kommet til skade under tjeneste i hjemmeværnet, fastsættes på normal vis på baggrund af indtægten i den civile beskæftigelse

Eksempel 17:

En 19-årig student fra HF kommer til skade under aftjening af værnepligt. Efter eksamen arbejdede tilskadekomne som bartender i 1 år og rejste herefter rundt i Australien i 6 måneder. Årslønnen fastsættes som for unge under 21 år og efter det fyldte 21. år og fastsættes efter retningslinierne i afsnit 6.1.

Eksempel 18:

29-årig værnepligtig kommer til skade under aftjening af værnepligt. Forinden havde tilskadekomne haft varierende tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilskadekomne havde haft flere ufaglærte ansættelser, var på kontanthjælp og i perioder på SU. På grund af den svingende tilknytning til arbejdsmarkedet blev årslønnen skønsmæssigt fastsat, idet man tog udgangspunkt i et gennemsnit af de seneste 3 års indtægt, før tilskadekomne påbegyndte værnepligten.

7. Efterladteerstatning

Erstatning for tab af forsørger beregnes på grundlag af den årsløn, der er fastsat i overensstemmelse med reglerne i § 41 og i denne vejledning.

Der gælder ikke særlige regler for den årsløn, der lægges til grund ved beregning af erstatning for tab af forsørger.

Hvis der ydes efterladteerstatning for en skade, hvor afdøde fik udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne, og dødsfaldet var en følge af denne skade, anvendes den samme årsløn ved efterladteerstatning, som blev fastsat ved beregning af erstatning for tab af erhvervsevne, se vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne.



Denne side er senest ændret den 11. juni 2008