Velkommen til ménberegneren

Du kan bruge ménberegneren til at beregne, hvor stor en godtgørelse for varigt mén en bestemt skade kan give.

Klik på kroppen for at finde din skade. Bagefter klikker du på procent-satsen til højre for at lave en vejledende beregning af godtgørelsen.

Méntabellen

Ménberegneren tager udgangspunkt i Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel. Vi bruger méntabellen, når vi træffer afgørelser om varigt mén. I tabellen finder du en vejledende ménprocent (en méngrad i procent) for en række skader og sygdomme.
Ménprocenten bruges til at udregne størrelsen på godtgørelsen, hvis en skade eller erhvervssygdom anerkendes som en arbejdsskade.

    • A.Hoved

    • A.1.Tænder/kæber

      Når implantater er indsat og vokset fast (integreret), betragtes de som almindelige tænder.

    • A.1.1. Tab af én eller flere tænder, hvor der kan retableres et sufficient tandsæt

    • A.1.1.1. <5% Ved hjælp af kroner og broer (fast protetik) med eller uden implantater

    • A.1.1.2. 5% Ved hjælp af delproteser (aftagelig protetik)

    • A.1.2. Tab af alle tænder (over- eller underkæbe)

    • A.1.2.1. <5% Hvor der restaureres med broer forankret (retineret) på implantater

    • A.1.2.2. 5% Hvor der restaureres med helprotese forankret (retineret) på implantater

    • A.1.2.3. 8% Hvor der restaureres med almindelig, aftagelig helprotese i overkæbe

    • A.1.2.4. 10% Hvor der restaureres med almindelig, aftagelig helprotese i underkæbe

    • A.1.3. Kæbedysfunktion

    • A.1.3.1. Kæbedysfunktion med for eksempel væsentligt reduceret gabeevne og smerter og/eller kosmetisk skæmmende

    • A.1.4. Væsentlige føleforstyrrelser i kæber, tænder, læber og tunge

    • A.1.4.1. 5% Enkelte nervegrene, eksempelvis buccalis, mentalis, infraorbitalis

    • A.1.4.2. 10% Flere grene af trigeminus, halvdelen af tungen

    • A.1.4.3. 15% Alle grene af trigeminus, med funktionsforstyrrelser

    • A.1.4.4. 20% Flere grene af trigeminus, bilateralt, i alt

    • A.1.5.30%Tab af større dele af kæbeskelettet, eksempelvis halv maxil eller halv mandibel

    • A.1.6. Muntørhed

    • A.1.6.1 15% Mundtørhed i form af nedsat spytproduktion. Det vil sige < 0,5 ml ustimuleret spyt/5 min. eller 2,5-3,5 ml stimuleret spyt/5 min.

    • A.1.6.2 20% Mundtørhed med udtalte slimhindeforandringer (mucositis)

    • A.2.Næse

    • A.2.1.5%Brud på næseben med nedsat luftgennemstrømning

    • For vansir kan der gives tillæg. Se punkt H.3.

      For tab af lugtesans. Se punkt A.7.1.

    • A.3.Strube

    • A.3.1.12%Ensidig stemmebåndslammelse med betydeligt talebesvær

    • A.4.Hjernen

    • A.4.1. Postkommotionelt syndrom (følger efter hjernerystelse)
      Det vil sige kognitive og affektive symptomer opstået efter hjernerystelse.

    • A.4.1.1.5-8%Lette symptomer

    • A.4.1.2.12%Middelsvære symptomer

    • A.4.1.3.15%Svære symptomer

    • A.4.2. Demens

    • A.4.2.1.5-15%Kognitiv svækkelse efter hjerneskade: Subjektive klager over ændret funktionsniveau samt objektive ændringer i specielt hukommelsesprøver. Kriterierne for demens er ikke opfyldt.

    • A.4.2.2.25%Let demens: Interfererer med normale hverdagsaktiviteter

    • A.4.2.3.50%Middelsvær demens: Kan ikke klare sig uden hjælp fra andre

    • A.4.2.4.75 (100)%Svær demens: Kontinuerlig pleje og overvågning nødvendig

    • A.4.3. Fokale hjerneskader

      Der er mange forskellige former for fokale (regionale) hjerneskadesyndromer, der kan optræde i forskellige sværhedsgrader, og som ikke er led i en diffus hjerneskade.

      Tabellen omfatter følgende 2 syndromer: Afasi og frontalt syndrom.

    • A.4.3.1. Afasi

    • A.4.3.1.1.10%Lette kommunikationsproblemer

    • A.4.3.1.2.25%Middelsvære kommunikationsproblemer

    • A.4.3.1.3.50-75%Svære kommunikationsproblemer

    • A.4.3.2. Frontalt syndrom

    • A.4.3.2.1.10%Lette symptomer

    • A.4.3.2.2.25%Middelsvære symptomer

    • A.4.3.2.3.50-75%Svære symptomer

    • A.4.4. Motoriske symptomer efter hjerneskade

    • A.4.4.1. Halvsidig spastisk lammelse

    • A.4.4.1.1.15%Lette symptomer (eksempelvis let lammelse af arm og ben)

    • A.4.4.1.2.40%Middelsvære symptomer (eksempelvis lammelse med indskrænket brug af arm og ben, men med nogen gangfunktion)

    • A.4.4.1.3.75%Svære symptomer (eksempelvis total lammelse af arm og svær lammelse af ben)

    • A.4.4.2. Ataksi og koordinationsforstyrrelse uden lammelse

    • A.4.4.2.1.10%Lette symptomer

    • A.4.4.2.2.30%Middelsvære symptomer

    • A.4.4.2.3.50%Svære symptomer uden lammelse

    • A.4.4.2.4.75%Meget svære symptomer uden lammelse

    • A.4.5. Posttraumatisk epilepsi

    • A.4.5.1.<5%Enkeltstående anfald uden behandling

    • A.4.5.2.10%Behandlingskrævende epilepsi, men velbehandlet med ingen eller sjældne anfald

    • A.4.5.3.25%Behandlingskrævende epilepsi, men trods behandling svære hyppige anfald

    • A.4.6. Dysartri

    • A.4.6.1.10%Uden særlige kommunikationsproblemer

    • A.4.6.2.25%Middelsvære kommunikationsproblemer

    • A.4.6.3.50%Svære kommunikationsproblemer

    • A.5.Øje og syn

    • A.5.1. Synsstyrken udtrykkes som synsbrøk eller decimaltal.

      Øjenmén i procent aflæses i nedenstående tabel ud fra de to øjnes synsstyrker henholdsvis lodret og vandret (eksempel: 0,25=6/24 og 0,2=6/30 giver 40 procent i varigt mén).

      Decimal1,00,70,50,40,30,250,20,170,10,030s
      DecimalSynsbrøk6/66/96/126/156/186/246/306/366/602/60-L
      1,06/60000581010121520
      0,76/900058101012151820
      0,56/12005510101012151820
      0,46/150551012151518202530
      0,36/1858101225303540455055
      0,256/24810101530354045505560
      0,26/301010101535404550606570
      0,176/361012121840455055657075
      0,16/601215152045506065758085
      0,032/6015181825505565708095100
      0-L202020305560707585100100
    • A.5.2. Monokulære synsfeltdefekter

      Defekter udtrykkes i procent af øjets normale synsfelt.

    • A.5.2.1.5%> 25 procent defekt i øvre del

    • A.5.2.2.5%> 20 procent defekt i nedre del

    • A.5.2.3.10%> 40 procent defekt i nedre del

    • A.5.3. Binokulære synsfeltdefekter

    • A.5.3.1.35%Hemianopsi med maculaudsparing

    • A.5.3.2.45%Hemianopsi uden maculaudsparing

    • A.5.3.3.8%Øvre kvadrantanopsi

    • A.5.3.4.15%Nedre kvadrantanopsi

    • A.5.4.5%Tab af samsyn (hvor eventuelt øjenmén på grund af synsstyrken er < 5 procent) forårsaget af anisometriopi eller astigmatisme, som ikke kan korrigeres med kontaktlinse eller operation

    • A.5.5.5%Tabt akkommodationsevne hos person under 50 år

    • A.5.6.≤ 10%Tåreflåd

    • A.5.7.10%Dobbeltsyn inden for de centrale 30º af blikfeltet (radiær udstrækning) på grund af objektiv, påviselig begrænsning af øjnenes bevægelighed

    • A.5.8.18%Total ensidig ptose (lammelse af øjenlåg)

    • A.5.9.20%Tab af synet på et øje

    • A.5.10.25%Tab af ét øje eller tab af synet på ét øje med komplikationer (eksempelvis skrumpeøje)

    • A.5.11.100%Tab af begge øjne

    • A.5.12.100%Tab af synet på begge øjne

    • A.5.13.5%Blænding, irritation og lignende på grund af objektive forandringer fremkaldt af relevant traume

    • A.6.Øre/hørelse

    • A.6.1. Ydre øre

    • A.6.1.1 8% Tab af ydre øre

    • A.6.2. Totalt høretab

    • A.6.2.1 10% Totalt høretab på et øre

    • A.6.2.2 75% Totalt høretab på begge ører

    • A.6.3. Høre- og kommunikationsevne

      Tabellen angiver, hvordan ménet ved forskellige kombinationer af høreevne (HE) og kommunikationsevne (KE) vurderes.

      Evnen fastsættes på baggrund af taleaudiometri og den tilskadekomnes oplysninger.

      MénprocentHE:0HE:1HE:2HE:3HE:4HE:5
      KE:005122035-
      KE:1-815304055
      KE:251220355060
      KE:3-1530405565
      KE:4-2035506070
      KE:5-3040556575

      0 – normal evne
      1 – let nedsat evne
      2 – let til middel nedsat evne
      3 – betydeligt nedsat evne
      4 – svært nedsat evne
      5 – totalt ophævet evne (døvhed)

      Der gives normalt ikke varigt mén alene for brug af høreapparat, idet dette er indregnet i tabellen.

    • A.6.4. Hørenedsættelse og samtidig stærkt generende og vedvarende tinnitus (øresusen)

    • A.6.4.1 ≤ 8% Ved en sikkert påvist, varig hørenedsættelse, som i sig selv ikke er erstatningsberettigende, i kombination med stærkt generende og vedvarende tinnitus, vurderes det samlede mén for hørenedsættelsen og tinnitus til

    • A.6.4.2 ≤ 8% Ved en erstatningsberettigende hørenedsættelse kan der ved samtidig stærkt generende og vedvarende tinnitus gives et tillæg til ménet for hørenedsættelsen på

      Det samlede mén for hørenedsættelse og tinnitus efter A.6.4.2. vurderes efter reglen om multiple skader.

    • A.7.Lugtesans

    • A.7.1. 10% Tab af lugtesansen på begge næsebor (med eller uden ændret smagssans)

    • A.7.2. Kronisk allergisk betændelsestilstand i næse og øjenslimhinde (kronisk allergisk rhino-conjunktivitis)

    • A.7.2.1. ≤5% Kronisk allergisk betændelsestilstand i næseslimhinder med daglige symptomer ("høfeber"), eventuelt i kombination med samtidig betændelseslignende tilstand i øjenslimhinden

    • A.7.2.2. 8%Kronisk allergisk betændelsestilstand i næseslimhinder med daglige symptomer ("høfeber"), eventuelt i kombination med samtidig betændelseslignende tilstand i øjenslimhinden og udtalte objektive forandringer af næseslimhinden og eventuelt i øjenslimhinden

    • A.8.Lammelse af facialisnerver (ansigtsnerver)

    • A.8.1. Ensidig lammelse af facialisnerven

    • A.8.1.1. 8% Delvis lammelse

    • A.8.1.2. 20% Total lammelse

    • A.8.2.Dobbeltsidig lammelse af facialisnerverne

    • A.8.1.1. 10% Delvis lammelse

    • A.8.1.2. 40% Total lammelse

    • A.9.Oversigt over kranienerver i tabellen

    • 1. kranienerve: Lugtesansen - punkt A.7.1.
    • 2. kranienerve: Synet - punkt A.5.
    • 3. kranienerve: Øjenbevægelsen, regnes funktionelt som en del af 4. og 6. kranienerve - punkt A.5.7. - dobbeltsyn
    • 4. kranienerve: Øjenbevægelsen (trochlearis), regnes funktionelt som en del af 4. og 6. kranienerve - punkt A.5.7. - dobbeltsyn
    • 5. kranienerve: Ansigtsfølelsen og tyggemuskulaturen (trigeminus) - punkt A.1.4. - dobbeltsyn
    • 6. kranienerve: Øjenbevægelsen (abducens), regnes funktionelt som en del af 4. og 6. kranienerve - punkt A.5.7. - dobbeltsyn
    • 7. kranienerve: Facialis - punkt A.8.
    • 8. kranienerve: Hørelse og balance - punkt A.6.
    • 9. kranienerve:Svælget (glossopharyngeus) - ikke nævnt i tabellen
    • 10. kranienerve: Stemmebåndet - punkt A.3.
    • 11. kranienerve: Skuldermuskler - punkt D.1.5.
    • 12 kranienerve: Tungen (hypoglossus) - punkt A.1.4.2.
    • B. Hvirvelsøjle og bækken

    • B.1.Hvirvelsøjlen

    • B.1.1.Nakken

      Følger efter forvridninger, diskusprolaps, brud og belastningsskader

      Ved vurderingen af bevægeindskrænkningen tages der udgangspunkt i den forventede bevægelighed på baggrund af tilskadekomnes alder. Eventuel stivgørende operation kan indgå i vurderingen.

      Ved væsentligt nerverodsudfald eller væsentlig rygmarvspåvirkning gives et tillæg med udgangspunkt i tabellens øvrige afsnit.

    • B.1.1.1.5%Lette, daglige nakkesmerter uden eller med let bevægeindskrænkning

    • B.1.1.2.5%Hyppige, svære nakkesmerter uden eller med let bevægeindskrænkning

    • B.1.1.3.10%Middelsvære, daglige nakkesmerter uden eller med let bevægeindskrænkning, eventuelt med udstrålende armsmerter, og eventuelt lettere somatiske, kognitive og affektive ledsagesymptomer

    • B.1.1.4.15%Svære, daglige nakkesmerter med middelsvær bevægeindskrænkning, eventuelt med udstrålende armsmerter og middelsvære somatiske, kognitive og affektive ledsagesymptomer

    • B.1.1.5.20%Svære, daglige nakkesmerter med svær bevægeindskrænkning, eventuelt med udstrålende armsmerter og svære somatiske, kognitive og affektive ledsagesymptomer og betydelige indskrænkninger i den daglige livsførelse, samt symptomer efter sikker hjernerystelse

    • B.1.1.6.20%Svære, daglige nakkesmerter som følge af brud eller diskusprolaps, eventuelt med udstrålende armsmerter, og betydelige indskrænkninger i den daglige livsførelse

    • B.1.1.7.Erhvervsbetingede smerter i nakke-skulder/skulderåg

    • B.1.1.7.1.8%Lette til middelsvære smerter med ingen eller let bevægeindskrænkning i nakke-skulder/skulderåg

    • B.1.1.7.2.12%Svære smerter og mere udtalt bevægeindskrænkning i nakke-skulder/skulderåg

    • B.1.2.Brystryggen

      Følger efter forvridninger, diskusprolaps og brud

    • B.1.2.1.5%Lette, daglige rygsmerter

    • B.1.2.2.5%Svære, hyppige rygsmerter

    • B.1.2.3.10%Middelsvære, daglige rygsmerter, eventuelt med udstrålende smerter

    • B.1.2.4.15%

      Svære, daglige rygsmerter, eventuelt med udstrålende smerter

      Ved svært brud eller flere middelsvære brud, hvor der opstår gibbusdannelse (vinkling), kan der gives tillæg på 5-10 procent.

      Ved væsentligt nerverodsudfald eller væsentlig rygmarvspåvirkning gives et tillæg med udgangspunkt i tabellens øvrige afsnit.

    • B.1.3.Lænderyggen

      Følger efter forvridninger, diskusprolaps, brud og belastningsskader

      Ved vurderingen af bevægeindskrænkningen tages der udgangspunkt i den forventede bevægelighed på baggrund af tilskadekomnes alder. Eventuel stivgørende operation kan indgå i vurderingen.

      Ved væsentligt nerverodsudfald eller væsentlig rygmarvspåvirkning gives et tillæg med udgangspunkt i tabellens øvrige afsnit.

    • B.1.3.1.5%Lette, daglige rygsmerter uden eller med meget let bevægeindskrænkning

    • B.1.3.2.5%Svære, hyppige rygsmerter uden eller med let bevægeindskrænkning

    • B.1.3.3.10%Lette, daglige rygsmerter, eventuelt med udstrålende bensmerter, med let bevægeindskrænkning

    • B.1.3.4.12%Middelsvære, daglige rygsmerter, eventuelt med udstrålende bensmerter, med let bevægeindskrænkning

    • B.1.3.5.15%Middelsvære, daglige rygsmerter, eventuelt med udstrålende bensmerter, med middelsvær bevægeindskrænkning

    • B.1.3.6.20%Svære, daglige rygsmerter, eventuelt med udstrålende bensmerter, med svær bevægeindskrænkning

    • B.1.3.7.25%Svære, daglige rygsmerter, eventuelt med udstrålende bensmerter, med meget svær bevægeindskrænkning og betydelige indskrænkninger i den daglige livsførelse

    • B.1.4.Isoleret nerveudfald (rodpåvirkning)

    • B.1.4.1.5%Radikulære udfald (lammelser af nerverod) vurderes ifølge tabellens satser for nervelammelser.

    • B.2. Bækken

    • Følger efter brud på bækken

    • B.2.1.<5%Lette, men ikke daglige smerter og uden asymmetri

    • B.2.2.5%Lette, daglige smerter og uden asymmetri

    • B.2.3.8%Middelsvære, daglige smerter og uden asymmetri

    • B.2.4.10%Svære, daglige smerter og uden asymmetri

    • B.2.5.12%Lette, daglige smerter og asymmetri

    • B.2.6.18%Middelsvære, daglige smerter og asymmetri

    • B.2.7.25%Svære, daglige smerter og asymmetri

    • B.3. Haleben

    • B.3.1.5%Smerter efter læsion med eller uden brud

    • B.4. Rygmarvslæsioner

    • B.4.1.15%Lette, men vedholdende følger – uden blære- eller afføringssymptomer (objektive neurologiske symptomer af beskedent omfang)

    • B.4.2.20%Med let til middelsvær objektiv inkontinens

    • B.4.3.20%Blære med reflekstømning (bankeblære)

    • B.4.4.40%Svær inkontinens

    • B.4.5.15%Impotens eller tab af libido med samtidigt påviste neurologiske udfald i genitalregione

    • B.4.6.Paraplegi

    • B.4.6.1.100%Komplet

    • B.4.6.2.120%Komplet med andre skader, der i sig selv er til 5 procent eller derover

    • B.4.6.3.65-100%Inkomplet (med nogen funktion af ben og/eller nogen funktion af lukkemuskler)

    • B.4.6.4.70-120%Inkomplet med andre skader, der i sig selv er til 5 procent eller derover

    • B.4.7.Tetraplegi

    • B.4.7.1.120%Komplet

    • B.4.7.2.120%Komplet med andre skader, der i sig selv er til 5 procent eller derover

    • B.4.7.3.100-120%Inkomplet (med nogen funktion af arme ben og/eller nogen funktion af lukkemuskler)

    • B.4.7.4.120%Inkomplet med andre skader, der i sig selv er til 5 procent eller derover

    • C. Brystkasse

    • C.1. Ribben

    • C.1.1. 5-8% Følger efter brud på et eller flere ribben med daglige smerter, uden nedsat lungefunktion

      Vedrørende nedsat lungefunktion se punkt E.2.

    • D. Ekstremiteter (arme og ben)

    • D.1. Overekstremiteter (arme)

      Hvor der i méntabellen er angivet forskellige satser for højre og venstre, gælder satserne for højrehåndede. Det er således en skelnen mellem den dominanteog ikke-dominante hånd. Hvis den tilskadekomne er venstrehåndet, vurderes denne håndsom den dominante.

      Vurderingen af en skade på overekstremiteten bygger på en samlet vurdering af smerter,bevægelighed, kraft, eventuel muskelsvind, skurren og løshed.

    • D.1.1.Fingre

    • D.1.1.1.Fingerskader

      1. finger = tommelfinger
      2. finger = pegefinger
      3. finger = langfinger
      4. finger = ringfinger
      5. finger = lillefinger

    • D.1.1.1.1Højre 55%
      Venstre 50%

      Tab af alle fingre på en hånd

    • D.1.1.1.2.Højre 30%
      Venstre 25%

      Tab af alle tommelfinger med mellemhåndsben

    • D.1.1.1.3.Højre 25%
      Venstre 20%

      Tab af tommelfinger

    • D.1.1.1.4.12%

      Tab af tommelfingers yderstykke

    • D.1.1.1.5.8%

      Tab af tommelfingers ½ yderstykke

    • D.1.1.1.6.5%

      Tommelfinger med stift yderled i god stilling

    • D.1.1.1.7.<5%

      Tommelfinger med stift grundled i god stilling

    • D.1.1.1.8.15%

      Tommelfinger med stift yder- og grundled i god stilling

    • D.1.1.1.9.5%

      Beskadigelse af sideledbånd i tommelfingerens grundled med generende løshed

    • D.1.1.1.10.5-8%

      Brud, der omfatter tommelfingerens rodled, med daglige, belastningsudløste smerter

    • D.1.1.1.11.8%

      Tommelfinger med stift rodled i god stilling

    • D.1.1.1.12.10%

      Tab af 2. finger

    • D.1.1.1.13.10%

      Tab af 2. fingers yder- og midterstykke

    • D.1.1.1.14.5%

      Tab af 2. fingers yderstykke

    • D.1.1.1.15.5%

      2. finger med stift grundled i strakt stilling

    • D.1.1.1.16.5%

      2. finger med 90 graders strækkemangel i midterled

    • D.1.1.1.17.10%

      Tab af 3. finger

    • D.1.1.1.18.8%

      Tab af 3. fingers yder- og midterstykke

    • D.1.1.1.19.5%

      Tab af 3. fingers yderstykke

    • D.1.1.1.20.5%

      3. finger med stift grundled i strakt stilling

    • D.1.1.1.21.5%

      3. finger med 90 graders strækkemangel i midterled

    • D.1.1.1.22.8%

      Tab af 4. finger

    • D.1.1.1.23.5%

      Tab af 4. fingers yder- og midterstykke

    • D.1.1.1.24.<5%

      Tab af 4. fingers yderstykke

    • D.1.1.1.25.5%

      4. finger med stift grundled i strakt stilling

    • D.1.1.1.26.5%

      4. finger med 90 graders strækkemangel i midterled

    • D.1.1.1.27.8%

      Tab af 5. finger

    • D.1.1.1.28.5%

      Tab af 5. fingers yder- og midterstykke

    • D.1.1.1.29.<5%

      Tab af 5. fingers yderstykke

    • D.1.1.1.30.Højre 40%
      Venstre 35%

      Tab af 1. og 2. finger

    • D.1.1.1.31.18%

      Tab af 1. og 2. fingers yderstykke

    • D.1.1.1.32.Højre 50%
      Venstre 45%

      Tab af 1., 2. og 3. finger

    • D.1.1.1.33.20%

      Tab af 1., 2. og 3. fingers yderstykke

    • D.1.1.1.34.Højre 55%
      Venstre 50%

      Tab af 1., 2., 3. og 4. finger

    • D.1.1.1.35.25%

      Tab af 2. og 3. finger

    • D.1.1.1.36.20%

      Tab af 2. og 3. fingers yder- og midterstykke

    • D.1.1.1.37.10%

      Tab af 2. og 3. fingers yderstykke

    • D.1.1.1.38.Højre 35%
      Venstre 30%

      Tab af 2., 3. og 4. finger

    • D.1.1.1.39.25%

      Tab af 2., 3. og 4. fingers yder- og midterstykke

    • D.1.1.1.40.12%

      Tab af 2., 3. og 4. fingers yderstykke

    • D.1.1.1.41.Højre 40%
      Venstre 35%

      Tab af 2., 3., 4. og 5. finger

    • D.1.1.1.42.Højre 35%
      Venstre 30%

      Tab af 2., 3., 4. og 5. fingers yder- og midterstykke

    • D.1.1.1.43.15%

      Tab af 2., 3., 4. og 5. fingers yderstykke

    • D.1.1.1.44.30%

      Tab af 3., 4. og 5. finger

    • D.1.1.1.45.20%

      Tab af 3., 4. og 5. fingers yder- og midterstykke

    • D.1.1.1.46.10%

      Tab af 3., 4. og 5. fingers yderstykke

    • D.1.1.1.47.20%

      Tab af 4. og 5. finger

    • D.1.1.1.48.15%

      Tab af 4. og 5. fingers yder- og midterstykke

    • D.1.1.1.49.5%

      Tab af 3. og 4. fingers eller 4. og 5. fingers yderstykke

    • D.1.1.1.50.8%

      3. og 4. finger med 90 graders strækkemangel i midterled

      De stivheder, der ikke er nævnt i tabellen, afgøres individuelt.

    • D.1.1.2.Hvide fingre – morbus Raynaud

      Hvide fingre er en sygdom i fingrene. Én eller flere fingre, på én eller begge hænder, kan være helt eller delvist inddraget. Ud over variation i udbredelsen forekommer der også variation i anfaldsfrekvensen.

      Udbrudsfrekvens

      Sjældne anfald: Månedligt
      Jævnlige anfald: Månedligt/ugentligt
      Hyppige anfald: Næsten dagligt

      Anfaldsfrekvens/udbredelseSjældneJævnligeHyppige
      Fingerspidser på én eller flere fingre 588
      Yder- og midterstykke på én eller flere fingre81012
      De fleste fingres fulde udstrækning101215
    • D.1.2.Hånd og håndled

    • D.1.2.1.Højre 60%
      Venstre 55%

      Tab af hånd

    • D.1.2.2.5%

      Håndledsbrud helet med lette smerter og let nedsat bevægelighed

    • D.1.2.3.8%

      Håndledsbrud helet med middelsvære smerter og middelsvært nedsat bevægelighed, samt eventuel forskydning og skurren

    • D.1.2.4.12%

      Håndledsbrud helet med svære smerter og svært nedsat bevægelighed, samt eventuel forskydning og skurren

      Ved eventuel komplikation til brud på håndled, for eksempel karpaltunnelsyndrom eller anden nervepåvirkning, vurderes følgerne med baggrund i regel om multiple skader. Se generelt afsnit 3.2.3.

    • D.1.2.5.10%

      Stivhed af håndled i god arbejdsstilling

    • D.1.2.6.12%

      Følger efter brud og/eller bløddelslæsioner på hånd/underarm, hvor de fire ulnare fingres blommer ved knytning af hånden har en afstand på 2 cm fra hulhånd

    • D.1.2.7.20%

      Følger efter brud og/eller bløddelslæsioner på hånd/underarm, hvor de fire ulnare fingres blommer ved knytning af hånden har en afstand på 5 cm fra hulhånd

    • D.1.3.Underarm

    • D.1.3.1.<5%

      Seneskedehindebetændelse - til tider belastningsudløste smerter og normal bevægelighed

    • D.1.3.2.5%

      Seneskedehindebetændelse med daglige, belastningsudløste smerter og normal bevægelighed

    • D.1.3.3.8%

      Seneskedehindebetændelse med daglige smerter og let bevægeindskrænkning

    • D.1.4.Albue

    • D.1.4.1.<5%Til tider belastningsudløste smerter og normal bevægelighed

    • D.1.4.2. 5%Daglige, belastningsudløste smerter og let nedsat bevægelighed

    • D.1.4.3. 8%Daglige, belastningsudløste smerter og middelsvært nedsat bevægelighed ved bøjning og/eller drejning

    • D.1.4.4. 12%Daglige, belastningsudløste smerter og svært nedsat bevægelighed til bøjning 90 grader

    • D.1.4.5. 20%Ophævet drejebevægelighed af underarm med hånden i højkantstilling

    • D.1.4.6. 20%Stivhed i albueled med 90 graders bøjning

    • D.1.4.7. 10%Velfungerende kunstigt albueled

    • D.1.4.8. 12-25%Ikke velfungerende kunstigt albueled

    • D.1.4.9. <5%Tennisalbue - til tider belastningsudløste smerter og normal bevægelighed

    • D.1.4.10. 5%Tennisalbue med daglige, belastningsudløste smerter og normal bevægelighed

    • D.1.4.11. 8%Tennisalbue med daglige, belastningsudløste smerter og let nedsat bevægelighed

    • D.1.5.Skulder

      Følger efter forvridninger, ledskred, brud og belastningsskader.

      (Al bevægelighed regnes med ufikseret skulderblad)

    • D.1.5.1.<5%Til tider belastningsudløste smerter og normal bevægelighed

    • D.1.5.2.5%Daglige, belastningsudløste smerter og let nedsat bevægelighed

    • D.1.5.3.10%Daglige, belastningsudløste smerter og middelsvært nedsat bevægelighed til aktivt frem-op og ud-op 90 grader

    • D.1.5.4.25%Daglige, belastningsudløste smerter og svært nedsat bevægelighed til aktivt frem-op og ud-op 45 grader

    • D.1.5.5.10%Tilbagevendende ledskred i skulderleddet

    • D.1.5.6.10%Velfungerende kunstigt skulderled

    • D.1.5.7.12-25%Ikke velfungerende kunstigt skulderled

    • D.1.5.8.35%Stivhed i skulder med armen ind til kroppen

    • D.1.5.9.<5%Forandringer i skulderleddets rotatorsener - til tider belastningsudløste smerter - og normal bevægelighed

    • D.1.5.10.5%Forandringer i skulderleddets rotatorsener - med daglige, belastningsudløste smerter og normal bevægelighed

    • D.1.5.11.8%Forandringer i skulderleddets rotatorsener - med daglige, belastningsudløste smerter og let nedsat bevægelighed

    • D.1.6.Kraveben

    • D.1.6.1.<5%Følger efter brud på kraveben - til tider belastningsudløste smerter - og normal bevægelighed

    • D.1.6.2.5%Følger efter brud på kraveben med daglige, belastningsudløste smerter og let nedsat bevægelighed

    • D.1.6.3.8%Følger efter brud på kraveben med daglige, belastningsudløste smerter og middelsvær bevægeindskrænkning

    • D.1.7.Skulderhøjdeled

    • D.1.7.1.<5%Følger efter læsion af skulderhøjdeled - til tider belastningsudløste smerter - og normal bevægelighed

    • D.1.7.2.5%Følger efter læsion af skulderhøjdeled med daglige, belastningsudløste smerter og let nedsat bevægelighed

    • D.1.7.3.8%Følger efter læsion af skulderhøjdeled med daglige, belastningsudløste smerter og middelsvær

    • D.1.8.Arm

    • D.1.8.1.Højre 70%
      Venstre 65%
      Tab af arm

    • D.1.8.2.Højre 65%
      Venstre 60%
      Amputation på overarm

    • D.1.8.3.Højre 60%
      Venstre 55%
      Amputation på underarm med god bevægelighed i albue

    • D.1.8.4.Ikke helet ruptur af biceps (ved skulderleddet)

    • D.1.8.4.1.5%Med god kraft

    • D.1.8.4.2.10%Med nedsat skulder-/albuefunktion

    • D.1.8.5.Ikke helet ruptur af biceps (ved albueleddet)

    • D.1.8.5.1.8%Med god kraft

    • D.1.8.5.2.12%Med nedsat albuefunktion

    • D.1.9.Nervelæsioner

    • D.1.9.1.Plexus brachialis

    • D.1.9.1.1.Højre 70%
      Venstre 65%
      Total lammelse af plexus brachialis

    • D.1.9.1.2.Højre 20-60%
      Venstre 15-55%
      Partiel lammelse af plexus brachialis

    • D.1.9.1.3.Højre 20%
      Venstre 15%
      Total trapeziuslammelse

    • D.1.9.2.Nervus radialis (spolebensnerven)

    • D.1.9.2.1.Højre 25%
      Venstre 20%
      Total lammelse af nervus radialis på overarm

    • D.1.9.2.2.Højre 5-20%
      Venstre 5-15%
      Partiel lammelse af nervus radialis

    • D.1.9.3.Nervus ulnaris (albuebensnerven)

    • D.1.9.3.1.Højre 30%
      Venstre 25%
      Total lammelse af nervus ulnaris på overarm

    • D.1.9.3.2.Højre 5-25%
      Venstre 5-20%
      Partiel lammelse af nervus ulnaris

    • D.1.9.4.Nervus medianus (midternerven)

    • D.1.9.4.1.Højre 35%
      Venstre 30%
      Total lammelse af nervus medianus på overarm, med både sensoriske og motoriske skader

    • D.1.9.4.2.Højre 5-25%
      Venstre 5-20%
      Partiel lammelse af nervus medianus

    • D.1.9.5.Karpaltunnelsyndrom

    • D.1.9.5.1.Højre 5%
      Venstre 5%
      Med smerter og lette objektive føleforstyrrelser

    • D.1.9.5.2.Højre 12%
      Venstre 10%
      Med smerter, svære føleforstyrrelser og motoriske symptomer

    • D.1.9.5.3.Højre 20%
      Venstre 15%
      Med smerter, total lammelse, muskelsvind og objektive føleforstyrrelser

    • D.1.9.6.Læsion af fingernerve til pincetgrebet

    • D.1.9.6.1.Højre 5%
      Venstre <5%
      Totalt føletab på den halvdel af tommelfingerens yderstykke, som vender mod pegefingeren (pincetgrebet), som følge af læsion af fingernerve

    • D.1.9.6.2.Højre 10%
      Venstre 8%
      Totalt føletab på bøjesiden af hele tommelfingerens yderstykke som følge af læsion af begge fingernerver

    • D.1.9.6.3.Højre 8%
      Venstre 5%
      Totalt føletab på den halvdel af tommelfingerens yderstykke, som vender mod pegefingeren, og samtidigt totalt føletab på den halvdel af pegefingerens yderstykke, der vender mod tommelfingeren (pincetgrebet), som følge af læsion af fingernerver

    • D.1.9.6.4.Højre 5%
      Venstre <5%
      Totalt føletab på den halvdel af pegefingerens yderstykke, der vender mod tommelfingeren (pincetgrebet), som følge af læsion af fingernerve

    • D.1.9.7.Funktionstab som følge af kvæstelser

      For eksempel refleksdystrofi og neurogene smerter.

      Ved vurderingen af refleksdystrofi vil både smerter og vægtning af andre forhold, som for eksempel nedsat bevægelighed, muskelsvind og trofiske forstyrrelser, indgå i vurderingen af ménet.

      Når der samtidig er tale om områder, hvor der er fastlagt satser i méntabellen, sker der ikke automatisk en fuld sammenlægning af satserne. Den samlede ménprocent vil blive fastsat efter et skøn, hvor det samlede funktionsniveau vurderes.

    • D.2.Underekstremiteter (ben)

      Vurderingen af en skade på underekstremiteten bygger på en samlet vurdering af smerter, bevægelighed, kraft, eventuelt muskelsvind, skurren og løshed.

    • D.2.1.Fod

    • D.2.1.1.30%Tab af fod med god protesefunktion

    • D.2.1.2.40%Tab af fod med dårlig protesefunktion

    • D.2.1.3.15%Amputation i fodrod med bæredygtig stump

    • D.2.1.4.10%Tab af alle tæer på én fod

    • D.2.1.5.8%Tab af 1. tå og noget af dens mellemfodsben

    • D.2.1.6.5%Tab af 1. tå

    • D.2.1.7.<5%Tab af 1. tås yderstykke

    • D.2.1.8.5%1. tå med stivhed i grundled

    • D.2.1.9.<5%1. tå med stivhed i yderled

    • D.2.1.10.5%Tab af 2. tå

    • D.2.1.11.<5%Tab af en af de andre tæer

    • D.2.2.Fodled

    • D.2.2.1.5%Ledbåndsskade i fodled med smerter og klinisk løshed

    • D.2.2.2.5%Brud på fodled helet med lette smerter og let nedsat bevægelighed

    • D.2.2.3.8%Brud på fodled helet med middelsvære smerter og middelsvært nedsat bevægelighed, samt eventuel skurren

    • D.2.2.4.12%Brud på fodled helet med svære smerter og svært nedsat bevægelighed, samt eventuel skurren

    • D.2.2.5.15%Fodled stift i ret vinkel eller let spidsfod (10 grader - 15 grader)

    • D.2.2.6.25%Fodled stift i udtalt spidsfodstilling

    • D.2.3.Akillessene

    • D.2.3.1.5%Følger efter sprængning af akillessene med nedsat bevægelighed i fodled og muskelsvind af læg, samt eventuelt smerter

    • D.2.4.Hælben

    • D.2.4.1.8%Brud på hælben med lette smerter og let nedsat bevægelighed i bagfoden

    • D.2.4.2.10%Brud på hælben med svære smerter og udtalt nedsat bevægelighed i bagfoden

    • D.2.4.3 .15%Brud på hælben med deformitet, svære smerter og ophævet bevægelighed i bagfoden

    • D.2.5.Ben

    • D.2.5.1.65%Tab af et ben

    • D.2.5.2.50%Amputation i knæet eller på låret med god protesefunktion

    • D.2.5.3.60%Amputation i knæet eller på låret med dårlig protesefunktion

    • D.2.5.4.30%Tab af underben med god protesefunktion

    • D.2.5.5.40%Tab af underben med dårlig protesefunktion

    • D.2.5.6.<5%Forkortning mindre end 3 cm

    • D.2.5.7.10%Forkortning mindst 3 cm

    • D.2.5.8.10%Lårsvind mindst 3 cm (adderes ikke til mén for forkortning, løshed, nervelæsioner eller bevægeindskrænkning)

    • D.2.5.9.5-20%Postthrombotisk syndrom i et ben

    • D.2.5.10.8%Væsentlig forværrelse af åreknuder eller skinnebenssår

    • D.2.6.Underben

    • D.2.6.1.<5%Brud på skaftet af skinneben helet uden smerter og uden fejlstilling, fejlrotation eller forkortning

    • D.2.6.2.5%Brud på skaftet af skinneben helet med smerter og let fejlstilling, fejlrotation eller forkortning

    • D.2.6.3.8%Brud på skaftet af skinneben helet med smerter og middelsvær fejlstilling, fejlrotation eller forkortning

    • D.2.6.4.12%Brud på skaftet af skinneben helet med smerter og svær fejlstilling, fejlrotation eller forkortning

    • D.2.7.Knæled

    • D.2.7.1.25%Knæ stift i god stilling

    • D.2.7.2.<5%Knæ med indtil 5 graders strækkemangel

    • D.2.7.3.10%Knæ med bøjeevne nedsat til 90 grader

    • D.2.7.4.5%Læsion af brusk på bagside af knæskal og/eller andet sted i knæleddet med let skurren ved bevægelser, eventuelt med let muskelsvind og bevægeindskrænkning

    • D.2.7.5.8%Læsion af brusk på bagside af knæskal og/eller andet sted i knæleddet med stærk skurren ved bevægelser, med noget muskelsvind og nogen bevægeindskrænkning

    • D.2.7.6.<5%Læsion af menisk uden smerter og med normal bevægelighed

    • D.2.7.7.5%Læsion af menisk med lette smerter, let muskelsvind, eventuelt let nedsat bevægelighed og eventuelt indeklemningstilfælde

    • D.2.7.8.10%Habituelt, hyppigt ledskred af knæskal

    • D.2.7.9.10%Tab af knæskal

    • D.2.7.10.5%Læsion af korsbånd med generende skuffeløshed og beskedne objektive fund

    • D.2.7.11.8%Læsion af korsbånd med moderat skuffeløshed og let muskelsvind og/eller let bevægeindskrænkning

    • D.2.7.12.10%Læsion af korsbånd med moderat skuffeløshed, moderat muskelsvind og/eller moderat bevægeindskrænkning

    • D.2.7.13.15%Læsion af korsbånd med svær skuffeløshed, svært muskelsvind og/eller større bevægeindskrænkning

    • D.2.7.14.20%Læsion af korsbånd med svær skuffeløshed, svært muskelsvind og/eller større bevægeindskrænkning samt svær sideløshed

    • D.2.7.15.25%Læsion af korsbånd med svær skuffeløshed, svært muskelsvind og/eller større bevægeindskrænkning, svær sideløshed samt behov for konstant og daglig anvendelse af stabiliserende bandage

      Er der foretaget korsbåndsrekonstruktion, vil vurderingen ske efter ovenstående satser på baggrund af operationsresultatet.

    • D.2.7.16.5%Isoleret læsion af sideledbånd med generende sideløshed og lette objektive fund

    • D.2.7.17.10%Isoleret læsion af sideledbånd med svær sideløshed og svære objektive fund

      Er der foretaget ledbåndsrekonstruktion, vil vurderingen ske efter ovenstående satser på baggrund af operationsresultatet.

    • D.2.7.18.10%Velfungerende kunstigt knæled

    • D.2.7.19.12-25%Ikke velfungerende kunstigt knæled

    • D.2.8.Lårben

    • D.2.8.1.<5%Brud på skaftet af lårben helet uden smerter og uden fejlstilling, fejlrotation eller forkortning

    • D.2.8.2.5%Brud på skaftet af lårben helet med smerter og let fejlstilling, fejlrotation eller forkortning

    • D.2.8.3.8%Brud på skaftet af lårben helet med smerter og middelsvær fejlstilling, fejlrotation eller forkortning

    • D.2.8.4.10%Brud på skaftet af lårben helet med smerter og svær fejlstilling, fejlrotation eller forkortning

    • D.2.9.Hofte

    • D.2.9.1.5%Brud på lårbenshals, helet med smerter og let nedsat bevægelighed

    • D.2.9.2.8%Brud på lårbenshals, helet med smerter og middelsvært nedsat bevægelighed

    • D.2.9.3.5%Brud på lårben, gennem omdrejningsknoerne, helet med smerter og let nedsat bevægelighed

    • D.2.9.4.8%Brud på lårben, gennem omdrejningsknoerne, helet med smerter og middelsvært nedsat bevægelighed

    • D.2.9.5.35%Hofte med svær indskrænkning af hoftefunktionen (Girdlestone's status)

    • D.2.9.6.10%Velfungerende kunstigt hofteled

    • D.2.9.7.12-25%Ikke velfungerende kunstigt hofteled

    • D.2.9.8.30%Hofte med stivhed i gunstig stilling

    • D.2.10.Nervelæsioner

    • D.2.10.1.Nervus ischiadicus

    • D.2.10.1.1.10%Let lammelse

    • D.2.10.1.2.30%Moderat eller partiel lammelse

    • D.2.10.1.3.50%Total lammelse

    • D.2.10.2.Nervus femoralis

    • D.2.10.2.1.12%Let lammelse

    • D.2.10.2.2.30%Total lammelse med følelsesløshed

    • D.2.10.3.Nervus tibialis communis

    • D.2.10.3.1.12%Let eller partiel lammelse

    • D.2.10.3.2.20%Total lammelse med følelsesløshed

    • D.2.10.4.Nervus peroneus

    • D.2.10.4.1.8%Let eller partiel lammelse

    • D.2.10.4.2.15%Total lammelse med følelsesløshed

    • E. Lunge- og hjertekarsygdomme samt perifere karskader

    • E.1.Astma

    • E.1.1.<5%Sikker astma, men ingen symptomer, når pågældende stof undgås og det er let at undgå

    • E.1.2.10%Sjældne anfald, men afhængig af medicin

    • E.1.3. 25%Hyppige anfald og afhængig af medicin (herunder anfald udløst ved anstrengelse, løb med videre)

    • E.2.Begrænsning i funktionskapacitet ved lunge- og hjertekarsygdomme

      Lunge- og hjertekarsygdomme vurderes under hensyntagen til den begrænsning i funktionskapaciteten, der betinges af sygdommen, ud fra følgende inddeling i funktionsgrupper:
    • E.2.1.<5%Ingen begrænsning af den fysiske aktivitet

    • E.2.2.20%Let begrænsning af den fysiske aktivitet, symptomerne fremkommer kun ved kraftig aktivitet

    • E.2.3.50%Betydelig begrænsning af den fysiske aktivitet, symptomerne fremkommer også ved lettere aktivitet

    • E.2.4.100%Enhver fysisk aktivitet udløser symptomer, og symptomerne kan være til stede i hvile

      Funktionsinddelingen søges understøttet ved obstruktive lungesygdomme, eksempelvis astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), med objektive målinger som mål for lungefunktionen, således forceret ekspirationsvolumen i første sekund, FEV 1.0.

      Under forudsætning af, at der er tale om permanent reduktion af FEV 1.0, er:

      funktionsgruppe 1: FEV 1.0 = 80-100 procent
      funktionsgruppe 2: FEV 1.0 = 50-79 procent
      funktionsgruppe 3: FEV 1.0 = 30-49 procent
      funktionsgruppe 4: FEV 1.0 < 30 procent

    • E.3.Følger efter perifere karskader

      Karskader opereret med godt resultat med indsættelse af karprotese vurderes individuelt efter den anatomiske position, det anvendte materiale og længden af rekonstruktionen.
    • E.3.1.<5%Autolog veneprotese over kort forløb på krop eller ben

    • E.3.2.5%Autolog veneprotese over længere forløb på ben

    • E.3.3.8%Darcronprotese over aortofemoralt forløb

    • E.3.4.12%PTFE-protese over længere forløb på ben

      Karskader med påvirkning af blodforsyningen efter operation vurderes individuelt med udgangspunkt i tabellens satser for skader i det ramte organ.
    • F.Indre organer

    • F.1.Bughule/bugvæg

    • F.1.1. 5%Tab af milten

    • F.1.2. <5%Bugvægsbrok, opereret, ingen symptomer

    • F.1.3. ≤25%Bugvægsbrok, der ikke kan opereres

    • F.1.4. ≤20%Bugvægsrelaksation, der ikke kan opereres

    • F.1.5. 10-30%Spiserørsforsnævring, der ikke kan opereres

    • F.1.6. 5-30%Gastrointestinal bypass-operation

    • F.1.7. 20%Kronisk leverbetændelse

    • F.1.8. 40%Velfungerende transplanteret lever

    • F.1.9. 5-20%Kronisk bugspytkirtelbetændelse

    • F.1.10. ≤8%Subjektive mavesmerter uden objektive fund

    • F.1.11. <5%Læsion af dybe galdeveje, med bevaret anatomi og uden leverpåvirkning

    • F.1.12. 8-10%Læsion af dybe galdeveje, med anastomose til tarm og uden leverpåvirkning

    • F.1.13. 10-12%Læsion af galdevej, med stenose (forsnævring), som kræver tilbagevendende dilatationsbehandling (udvidelse)

    • F.2.Tarme/afføringsforstyrrelser

    • F.2.1. 10-40%Korttarmssyndrom

    • F.2.2. 30%Ileostomi

    • F.2.3. 20%Kolostomi, venstre

    • F.2.4. 25%Kolostomi, midt og højre

    • F.2.5. 8%Inkontinens for luft

    • F.2.6. 15%Inkontinens for afføring, let

    • F.2.7. ≤50%Inkontinens for afføring, svær, der ikke kan opereres

    • F.3.Nyrer/urinveje

    • F.3.1. 10%Tab af en nyre

    • F.3.2. 65%Tab af nyrefunktion med permanent dialyse

    • F.3.3. 25%Velfungerende transplanteret nyre

    • F.3.4. 10-15%Intern blærerekonstruktion (blæresubstitution)

    • F.3.5. 25%Urostomi med reservoir (Kock's)

    • F.3.6. 30%Urostomi uden reservoir (Bricker)

    • F.3.7. 15-30%Kunstig lukkemuskel, afhængig af funktion

    • F.3.8. 8%Let inkontinens

    • F.3.9. 40%Middelsvær inkontinens, der ikke kan opereres

    • F.3.10. 50%Svær inkontinens, der ikke kan opereres

    • F.3.11. 20%Permanent blærekateter

    • F.3.12. 15%Ileostomi

    • F.4.Kønsorganer

    • F.4.1. 5-25%Tab af begge testikler, afhængigt af hormonelle og fertilitetsmæssige konsekvenser

    • F.4.2. 5-25%Tab af begge æggestokke, afhængigt af hormonelle og fertilitetsmæssige konsekvenser

    • F.4.3. 5-10%Tab af begge æggeledere, afhængigt af fertilitetsmæssige konsekvenser

    • F.4.4. 5-15%Tab af livmoder, afhængigt af fertilitetsmæssige konsekvenser

    • F.4.5. ≤15%Impotens, fysisk årsag

    • F.4.6. ≤15%Andre skader i genitalregionen (tab af én testikel, én æggestok eller én æggeleder, samlejeproblemer, herunder smerter ved rejsning med videre)

    • G.Hudsygdomme

    • G.1.Eksem

      Udbrudsfrekvens

      Sjælden: Få gange årligt
      Jævnlig: Én gang i kvartalet
      Hyppig: Mere end det

      Ved vurderingen af graden af de kroniske forandringer indgår både udbredelse, lokalisation og art.

    • G.1.1.Håndeksem alene

      Udbrudsfrekvens/kroniske forandringerSjældenJævnligHyppig
      Ingen<558
      Lette5810
      Moderate101215
      Svære202530
    • G.1.1.1. 35%Meget svært kronisk håndeksem med konstant aktivitet

    • G.1.2.Eksem på arme ved samtidigt håndeksem

    • G.1.2.1. 5%Let eksem på armene med samtidigt håndeksem

    • G.1.2.2. 8%Moderat eksem på armene med samtidigt håndeksem

    • G.1.2.3. 10%Svært eksem på armene med samtidigt håndeksem

    • G.1.3. 5%Allergi over for udbredt forekommende stoffer, for eksempel nikkel, krom, formaldehyd, gummitilsætningsstoffer og latex

      Samtidig allergi over for flere stoffer adderes ikke.

      G.1.2. og G.1.3. kan adderes til andet mén, jf. reglen om multiple skader.

    • G.1.4.Eksem på mindre dele af kroppen (bortset fra ansigt og hænder), for eksempel på ben eller arme uden samtidigt håndeksem

      Udbrudsfrekvens/kroniske forandringerSjældenJævnligHyppig
      Ingen<5<55
      Lette<558
      Moderate81012
      Svære152025
    • G.1.5.Eksem i ansigtet

      Udbrudsfrekvens/kroniske forandringerSjældenJævnligHyppig
      Ingen<558
      Lette5810
      Moderate101215
      Svære202530

      Ved bedømmelsen af, om eksem i ansigtet er svært, indgår også en vurdering af graden af vansir, som til gengæld ikke tillægges.

    • G.1.6.Eksem udbredt til større dele af kroppen

    • G.1.6.1. 50%Lette til middelsvære kroniske forandringer på hænder og med jævnlige udbrud på større dele af kroppen

    • G.1.6.2. 65%Svært håndeksem samt svært eksem med kronisk aktivitet på størstedelen af kroppen

      Ménprocenter anført under G.1.2. og G.1.3. kan adderes til andet mén. Derudover kan der ikke adderes fuldt ud. Der vil i den situation ske en samlet vurdering af ménet.

    • H.Vansir

    • Tabellens satser for varigt mén omfatter normale operationsar og lignende, der er en direkte følge af skaden.

      Følgende satser finder anvendelse, hvor der er tale om vansir uden andre fysiske gener af betydning.

      Hvis der både er vansir og andre skader, foretages vurderingen på baggrund af reglen om multiple skader (se generelt afsnit 3.2.3. ).

    • H.1. <5%Ikke skæmmende ar i ansigtet eller på kroppen eller ekstremiteterne

    • H.2. 5-15%Skæmmende ar i ansigtet, for eksempel større misfarvning, eller deformerede øjenlåg eller mundomgivelser

    • H.3. 5-15%Deform næse

    • H.4. 0-50%Større ar på kroppen eller ekstremiteterne

    • H.5. 10-15%Tab eller svær deformering af kvindebryst

    • H.6. 8%Tab af et ydre øre

    • H.7. 10%Skalpering

    • I.Kræftsygdomme

    • Kræftsygdomme har så forskellige følger, at det ikke er muligt at udarbejde en egentlig tabel. Følgende tjener imidlertid som udgangspunkt ved vurderingen.

    • I.1. <5%Kræftsygdom, radikalt opereret/behandlet med skønnet ringe risiko for tilbagefald

    • I.2. ≤15%Kræftsygdom, radikalt opereret/behandlet, men med stor eller meget stor risiko for tilbagefald

    • I.3. 100%Inoperabel (lunge)kræft – som udgangspunkt

      Ved inoperabel kræftsygdom, hvor tilskadekomne er i velbefindende ved afgørelsen, kan ménet fastsættes til 50 procent. Der vil i så fald straks ske revision, og tilstanden vil blive fulgt løbende.

      Følger efter operation/strålebehandling derudover vurderes i overensstemmelse med tabellens øvrige satser.

    • J.Psykiske skader efter vold eller chok

    • Udsættelse for ubetydelig vold, trusler eller chok på grund af mindre psykisk traume antages ikke som eneste årsag at kunne medføre posttraumatisk belastningsreaktion og vil derfor sædvanligvis ikke give anledning til varigt mén på 5 procent eller derover.

      Ved bedømmelsen tages der alene udgangspunkt i sværhedsgraden af den posttraumatiske belastningsreaktion.

    • J.1. 10%Let posttraumatisk belastningsreaktion

    • J.2. 15%Moderat posttraumatisk belastningsreaktion

    • J.3. 20%Middelsvær posttraumatisk belastningsreaktion

    • J.4. 25%Svær posttraumatisk belastningsreaktion

Størrelsen af det varige mén fastsættes i procent og kaldes ménprocenten


Ulykkesdatoen eller anmeldedatoen for en erhvervssygdom


Din alder har betydning for beregningen af godtgørelsen, da beløbet nedsættes, hvis du var fyldt 40 år, da skaden skete


Denne side er senest ændret den 10. februar 2010