EASY
Elektronisk anmeldesystem
EASY er et system til elektronisk anmeldelse af arbejdsskader, det vil sige både ulykker og erhvervssygdomme.
I EASY kan virksomheder, organisationer og læger anmelde arbejdsskader til et forsikringsselskab, Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen eller Energistyrelsen. Anmeldelsen sendes automatisk til de rette modtagere.
Om EASY - fordelene ved at anmelde elektronisk
EASY er udviklet af Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen i fællesskab med det formål at gøre det let og fleksibelt at anmelde arbejdsskader.
NÃ¥r man anmelder via EASY, skal systemet kun have de administrative oplysninger om for eksempel virksomheden (CVR) én gang – herefter genbruger systemet automatisk oplysningerne ved hver ny anmeldelse.
Tilsvarende er det muligt at lave skabeloner eller ”kladder”, sÃ¥ virksomheden kan foretage ensartede anmeldelser nemmere og hurtigere end ved hjælp af papirudgaver.
EASY er ogsÃ¥ udviklet med det formÃ¥l er at sikre kvaliteten i anmeldelserne – at de indeholder alle relevante oplysninger, og at de bliver sendt til de rigtige modtagere.
Det foregår gennem en dialog på skærmen, hvor anmelderen bliver bedt om at give de oplysninger, som er nødvendige for, at anmeldelsen kan blive behandlet hos forsikringsselskabet, os eller Arbejdstilsynet.
Idet alle nødvendige oplysninger bliver indhentet ved anmeldelsen, kan vi behandle sagen hurtigere, da vi undgår spildtid forbundet med eftersendelse af oplysninger.
En anmeldelse via EASY kan således kun sendes ind, hvis samtlige nødvendige oplysninger er indtastet eller oplyst (validering). Til sammenligning kan en papiranmeldelse i dag sendes ind med manglende oplysninger.
Nye funktioner
EASY er konstant under udvikling, senest har systemet fået en ansigtsløftning, der gør det nemmere for både læger og virksomheder at anmelde en arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskaber og Arbejdstilsynet.
Næste trin er en funktion, der skal sikre, at en læge samtidig med anmeldelsen også kan sende en faktura til Arbejdsskadesstyrelsen. Målet er, at funktionen går i luften i løbet af første halvår 2009.
FÃ¥ adgang til EASY – arbejdsgivere og læger
Som arbejdsgiver eller læge får du adgang til EASY ved at bestille en pinkode, som giver dig mulighed for at oprette en eller flere brugere.
EASY vil herefter kunne hjælpe dig med at anmelde en arbejdsskade og med at indsende anmeldelsen elektronisk til de rette modtagere.
Forudsætninger for at anvende EASY
- Du skal have adgang til internettet
- Du skal benytte Internet Explorer v. 5.5/6.0 eller Netscape i seneste eller næst-seneste version. Systemet skal være sat op til at acceptere cookies og SSL-kryptering (128 bit). Hvis du anvender en anden browser, er der ikke garanti for korrekt funktionalitet
- Du skal have tilsluttet en printer, så du kan udskrive en kopi af anmeldelsen til dig selv og til tilskadekomne


